Med udmeldingen fra Lars Barfod og Margrethe Vestager om, at de to partier efter valget ønsker et tæt samarbejde, er der for alvor blevet slået i kile ind i samarbejdet mellem VKO blokken. KU’s næstformand har endda foreslået at tildele Margrethe Vestager statsministerposten, hvis Lars Lykke ikke kan opnå flertal efter det kommende valg.
De konservative argumenterer med, at man bl.a. deler fælles synspunkter med de Radikale omkring den økonomiske politik og gennemførelsen af såkaldte velfærdsreformer. Desuden har dansk erhvervsliv ”overtalt” de konservative til at lempe på udlændingereglerne, i håbet om at få flere velkvalificerede udlændinge til landet.
De Radikale har på deres side fremført, at tilnærmelsen til de konservative vil kunne modvirke 10 års blogpolitik, hvor de Radikale til deres store ærgrelse ikke har fået den indflydelse, som enhver Radikal anser som en nedarvet naturret, uanset hvor få mandater partier råder over. De Radikales tilforladelige modstand mod blogpolitik, dækker i realiteten over en sofistikeret form for politisk opportunisme, hvor målet er at gribe magten for magtens egen skyld.
Faktum er, at Dansk Folkeparti har stået last og brast med regeringen i 10 år, hvor DF har måttet gå på kompromis med nogle af deres vigtigste mærkesager bl.a. efterlønsreformen. Dansk Folkeparti har vist, at man kan gå fra at være et protestparti til et ansvarligt parti, som år efter år er i stand til at stemme for finansloven.
Det kan godt være at Lars Barfoed er glad for opbakningen i sit såkaldte bagland, som åbenbart ikke har forstået, at partiet står til at blive slaget af vælgerne på valgnatten. Oppositionen glæder sig ikke overraskende og man kan sagtens forstå, at Helle Thorning er lutter smil over de konservatives faneflugt, som af en tidligere konservativ minister, er udråbt til at være genial. Det siger vist noget om genialiteten hos de konservative ministre!
Det virkelige problem er, at når de konservative FØR valget melder ud, at de allerede anser VKO samarbejdet som stendødt, signalerer man tydeligvist, at man har kastet VKO håndklædet i ringen. Det er udtryk for illoyalitet over for Venstre, at de konservative lige pludselig opgiver VKO samarbejdet, da Venstre naturligvis bygger sin regeringsmagt på VKO aksen, nu med støtte fra Liberal Alliance. De konservative, har ellers brystet sig af, at være ophavsmænd til de seneste velfærdsreformer bl.a. forkortelsen af dagpengeperioden, efterlønsreformen, nedlæggelsen af amterne osv. Men nu har piben åbenbart fået en anden lyd, som kun kan tolkes som et desperat forsøg på ikke at se vælgerne i øjnene på valgnatten. Venstre får kniven i ryggen, og man får efterhånden indtrykket af, at befinde sig ombord på Titanic, hvor enhver er sig selv nærmest.
Hvis Danmark skal komme igennem krisen og undgå at havne i en uoverskuelig gældsspiral, sådan som oppositionen forslår med sin unfair løsning, er der kun en vej fremad, nemlig at VIKO står sammen last og brast.
