Jeg beder, når jeg skal flyve. Jeg er ikke specielt troende eller noget, men jeg føler mig hjælpeløs, når jeg er på et fly. Og det er på trods af, at jeg inderligt ved, jeg næppe kommer i et mere sikkert fartøj. Faktisk er kommerciel flyvning er 25 gange mere sikkert end bilkørsel, hvis man måler på antal befordrede kilometer, men det synes ikke at påvirke mig synderligt. I Danmark tænker vi generelt ret rationelt, men alligevel er der tidspunkter hvor irrationaliteten tager over. Det gælder måske også danskernes billeder af muslimer. Altså på trods af at de fleste af os er accepterende over for dem, føler vi os alligevel ikke helt trygge ved deres tilstedeværelse.
Det samme gælder i øvrigt, vores billede af atomkraft. I forvejen er det, trods dets skræmmebillede, den energiform, der har færrest dødsfald pr TWh, ifølge Newbigfuture. Ja tro det eller ej, men vindmøller forsager flere dødsfald end atomkraft! Nu har man oven i købet fundet på metoder, hvor atomaffaldet bliver omdannet til ny energi, værdifulde ressourcer og det resterende affald skal kun opbevares i 300 år. Det danske Copenhagen Atomics har udviklet en reaktor med dette formål. På trods af at jeg selv synes, at atomkraft er nødvendigt, er jeg heller ikke helt tryg ved tanken. Det er dét, diverse forskere beskriver som ubegrundet frygt. Men er det nu også det? De har en tilgang til det, som er begrundet rationelt. Fra det synspunkt, vil jeg give dem ret. Men det rationelle er bare ikke det eneste, der spiller ind hos mennesker. Man må ikke glemme irrationaliteten. Men hvorfor spiller det irrationelle en så stor rolle i forbindelse med A-kraft?
Dette er et fænomen, jeg vil tillade mig at kalde ’Lotto-effekten’. Hver dag er der mange millioner verden over, der går ned til den lokale kiosk eller via nettet køber en lottokupon. Men hvorfor gør folk det? Der er heller ikke nogen rationel begrundelse for at spille lotto. Hvis man sætter ring om et tilfældigt bogstav i Shakespeares samlede værker, er sandsynligheden for, at du kan gætte, hvilket bogstav det er, og udpege det med bind for øjnene cirka den samme som chancen for at vinde superpuljen. Det varierer selvfølgelig lidt fra spil til spil, mht. sandsynligheden, men man må konstatere, det er usandsynligt at vinde. Men hvorfor er der så, så mange der spiller lotto, når de ved, at de ikke vinder? Jeg kan kun finde en logisk forklaring på det. Tanken om gevinsten, selvom chancen kun eksisterer teoretisk, er drivkraft nok. Det samme gælder for flystyrt, a-kraft og for den sags skyld vores frygt for muslimer. Vi bliver bange fordi, der er en utroligt lille teoretisk chance for en katastrofe. Frygten for den katastrofe påvirker os nok til at se mere irrationelt på tingene, end man måske burde.
Jeg synes, at det er vigtigt at se mere nuanceret på debatten om atomkraft. Altså ikke tage udgangspunkt i argumenter der herskede i 1970’erne. Det er vigtigt at sætte vores irrationelle frygt i perspektiv, så vi ikke lovgiver udelukkende af den grund i fremtiden.
