Der er dem, der helt tvivler på om regeringen faktisk har en selvstændig politik. Somme mener endog at regeringen overhovedet ikke kan tænke langsigtet, endsige gøre noget for at bedre de langsigtede perspektiver for udviklingen i dansk økonomi.
Skulle man allerede i dag begynde at skrive VKO regerings eftermæle, ville det ikke være et glansbillede på liberal og konservativ borgerlig politik, der ristes for eftertiden. Men et trist billede af en regering – der med verdens mindste flertal - har ført 10 års hovsa-politiske krumspring, for at beholde patentet på magten.
I korridorerne på Christiansborg lyder der skramlen – der rykkes på taburetterne – de folkevalgte er begyndt at røre uroligt på sig. Nogle farer over og sætter sig på en stol på den anden side, mens andre blot gribes af samvittighedsnag og træffer valg i henhold til grundloven … Ja, man skal jo stemme efter sin samvittighed – det står der jo - ligesom der ikke står noget om at være samvittighedsløs i flok …
Hos oppositionen sniffes der lystigt – man begynder allerede at sætte næsen op efter magtens sødme …
Det er ikke underligt, at man ser Villy Søvndal lufte både pibetøj og diplomatfrakke på direkte TV i bedste Ellemann-stil. Man frygter ligefrem at han ved næste valg kommer til at redefinere socialismen til en rødliberal grød, så der overhovedet ikke er noget at vælge imellem. (Ja, vi har bemærket, at dine EU sokker bliver vasket). SF er næsten blevet stuerent.
Man burde jo jappe lidt ned om Socialdemokratiet – men de sidste 10 år har helt skrevet liste A ud af dansk politik. Der sker bare overhovedet ingenting på den front. Man kan også helt få medlidenhed med Helle Thorning. Venstre har jo tyvstjålet broderparten af partiets ideologi og sat det på helt nye politiske svømmefinner.
Det er unægtelig svært at komme til fadet, når den borgerlige regering stort set har snuppet hele velfærdspolitikken - inklusive Keynes, statstilskud, social- og sundhedspolitik, svømmevinger, redningskranse og hele snurrepiberiet – og gjort den til sin egen.
Magtens tiltrækningskraft kan vride et hvilket som helst ideologisk grundlag helt af led.
Kloge mennesker af enhver observans ymter velmente råd til den siddende regering: Byg motorveje, plejehjem, vindmøller, broer, letbaner, ringbaner, hurtigbaner, broer, SIGNALSYSTEMER!
Ja, fantasien sætter grænser.
I sin iver for at holde på magten nedsætter regeringen et vækstforum. Velfærd og vækst er omdrejningspunktet i økonomisk fremgang på dansk. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved om vækst og velfærd får bedre kår i Danmark, ved at der sættes endnu et tænkeskib i søen.
Foreløbig går bølgerne ikke højt…
Man kan ligeledes fristes til at stille spørgsmålstegn ved, om beslutningstagerne overhovedet aner hvad de har med at gøre, eller om det hele blot er gøgl og teatersminke for galleriet i politikernes skuespil om magten …
Det er ikke gjort med nulsums-skattereformer, der i bedste fald flytter to kroner her og 45 kroner der. Men Karsten Koch er nu listet af, og sidder i dag som direktør for den offentlige pengetank LD:
Kære Karsten Koch! Tak for indsatsen, som vælter regningen for 10 års overforbrug over på dem, der alligevel tjener for lidt til at opnå fordel af topskattegrænsen… Vh pampervennerne ...
Man må sige at det ikke er flot politisk håndværk, der præger tidens løsninger - man får en smag i munden – er det rævekager, eller var det terpentin?
Der står vi så i dag, og noget tyder på at dansk økonomi - i bedste fald - kommer til at stå i stampe i rigtigt lang tid. I de trykte medier – har det på det seneste ikke skortet på advarsler til beslutningstagerne.
Ugebrevet Mandag Morgen lader sive, at Danmarks økonomi kun vil forværres over de næste 40 år. Nu er 40 år temmelig lang tid – og selvom dette ultraelitære ugebrev blot lader udsigterne ane imellem de 5 linjer offentligheden kan læse gratis på nettet. (Ja undskyld, man får næsten på fornemmelsen at skribenterne i denne top-tænketank sidder med rene hænder og ryster et par fine perler ud af ærmet til de dumme danskere), står budskabet ikke til at misforstå …
De sidste 10 års kontraktpolitikker og ægteskabet mellem Danmarks Liberale parti og den fastfrosne velfærdsstat på skattestop, har sat økonomisk vækst på hold i al overskuelig fremtid.
(Man fristes nærmest til at sige at det har vi andre sagt i årevis - helt gratis - man kunne overveje at spendere de 8.400 kr. pa. det koster at abonnere på ugebrevet, for at se hvor meget de egentlig har fattet af situationens alvor.)
Dansk økonomi holder nu i et kryds, og der er to veje at vælge imellem – den ene sætter velfærdstaten på skrump – den anden er at låne helt vildt, og nedsætte den ene kommission efter hinanden. (For at slippe for at træffe de ubehagelige valg).
Men der er kun én vej der fører fremad, og det er med hårdt arbejde. Danskerne skal spænde livremmen ind, arbejde mere og smartere, sætte tæring efter næring og spare op i stedet for at låne. Vi kan ligeså godt allerede nu vænne os til tanken, for om kort tid bliver det alligevel bydende nødvendigt.
Vanvidsæraen er slut – og godt det samme – der er jo ikke en bar plet tilbage på de danske vægge, hvor der ikke allerede sidder en fladskærm!
Politikerne skal smøge ærmerne op, sige sandheden, og træffe de valg som er bedst for Danmark! Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at fokusere på produktivitetsforbedrende politikker, bedre og mere innovation, samt skærpede effektivitetskrav i udnyttelsen af ressourcerne i den offentlige sektor, for at drive økonomien ud af den negative vækst …
Hvis økonomien varigt skal styrkes, skal kræfterne desuden bruges på at sætte de hænder, som skal skabe væksten i stand til at gribe initiativet og løfte økonomien.
Væksten skal derfor skræddersyes i samspil i mellem regionale vækstfonde (hvis altså ikke Lars Løkke - den lille hidsigprop - har nedlagt regionerne til den tid) og de lokale finansieringsinstitutter...
Regeringens Vækstforum må se at finde sine ben - så produktionen kan gå igang - fremgangen i økonomien skal ikke blot udløbe fra endnu en stor milliardcheck, men være bundet på en erhvervspolitisk rammelovgivning, der styrker den regionale økonomiske udvikling.
Der er ikke længere rum i dansk økonomi til at rutte med mønterne, og når vi når enden af denne ekspansive pengepolitiske epoke, vil renterne flyve i vejret. Det vil derfor være godt at få anbragt likviditet i en regional fondsstruktur allerede nu, så midlerne er øremærket til at styrke væksten i de områder hvor arbejdskraften faktisk er tilstede. Udsigten til alvorlige rentehop taler for således at disponere fremsynet ...
Derfor skal væksten ikke blot lægges i hænderne på endnu en verdensfjern komité, men bygges på involvering af lokale ehvervsinitiativer og samling af de nære aktører.
Men glem ikke at erhvervsfinansiering er en privat opgave!
Nå ja - og så kan vi også ligeså godt vænne os til at betale for de ydelser vi benytter. Gratiskulturen vil ophøre af sig selv når skattesystemet bryder sammen. Det vil ikke længere være muligt at finansiere velfærdssamfundet, når kun knap en trediedel er erhvervsaktive i dette land …
Skulle man allerede i dag begynde at skrive VKO regerings eftermæle, ville det ikke være et glansbillede på liberal og konservativ borgerlig politik, der ristes for eftertiden. Men et trist billede af en regering – der med verdens mindste flertal - har ført 10 års hovsa-politiske krumspring, for at beholde patentet på magten.
I korridorerne på Christiansborg lyder der skramlen – der rykkes på taburetterne – de folkevalgte er begyndt at røre uroligt på sig. Nogle farer over og sætter sig på en stol på den anden side, mens andre blot gribes af samvittighedsnag og træffer valg i henhold til grundloven … Ja, man skal jo stemme efter sin samvittighed – det står der jo - ligesom der ikke står noget om at være samvittighedsløs i flok …
Hos oppositionen sniffes der lystigt – man begynder allerede at sætte næsen op efter magtens sødme …
Det er ikke underligt, at man ser Villy Søvndal lufte både pibetøj og diplomatfrakke på direkte TV i bedste Ellemann-stil. Man frygter ligefrem at han ved næste valg kommer til at redefinere socialismen til en rødliberal grød, så der overhovedet ikke er noget at vælge imellem. (Ja, vi har bemærket, at dine EU sokker bliver vasket). SF er næsten blevet stuerent.
Man burde jo jappe lidt ned om Socialdemokratiet – men de sidste 10 år har helt skrevet liste A ud af dansk politik. Der sker bare overhovedet ingenting på den front. Man kan også helt få medlidenhed med Helle Thorning. Venstre har jo tyvstjålet broderparten af partiets ideologi og sat det på helt nye politiske svømmefinner.
Det er unægtelig svært at komme til fadet, når den borgerlige regering stort set har snuppet hele velfærdspolitikken - inklusive Keynes, statstilskud, social- og sundhedspolitik, svømmevinger, redningskranse og hele snurrepiberiet – og gjort den til sin egen.
Magtens tiltrækningskraft kan vride et hvilket som helst ideologisk grundlag helt af led.
Kloge mennesker af enhver observans ymter velmente råd til den siddende regering: Byg motorveje, plejehjem, vindmøller, broer, letbaner, ringbaner, hurtigbaner, broer, SIGNALSYSTEMER!
Ja, fantasien sætter grænser.
I sin iver for at holde på magten nedsætter regeringen et vækstforum. Velfærd og vækst er omdrejningspunktet i økonomisk fremgang på dansk. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved om vækst og velfærd får bedre kår i Danmark, ved at der sættes endnu et tænkeskib i søen.
Foreløbig går bølgerne ikke højt…
Man kan ligeledes fristes til at stille spørgsmålstegn ved, om beslutningstagerne overhovedet aner hvad de har med at gøre, eller om det hele blot er gøgl og teatersminke for galleriet i politikernes skuespil om magten …
Det er ikke gjort med nulsums-skattereformer, der i bedste fald flytter to kroner her og 45 kroner der. Men Karsten Koch er nu listet af, og sidder i dag som direktør for den offentlige pengetank LD:
Kære Karsten Koch! Tak for indsatsen, som vælter regningen for 10 års overforbrug over på dem, der alligevel tjener for lidt til at opnå fordel af topskattegrænsen… Vh pampervennerne ...
Man må sige at det ikke er flot politisk håndværk, der præger tidens løsninger - man får en smag i munden – er det rævekager, eller var det terpentin?
Der står vi så i dag, og noget tyder på at dansk økonomi - i bedste fald - kommer til at stå i stampe i rigtigt lang tid. I de trykte medier – har det på det seneste ikke skortet på advarsler til beslutningstagerne.
Ugebrevet Mandag Morgen lader sive, at Danmarks økonomi kun vil forværres over de næste 40 år. Nu er 40 år temmelig lang tid – og selvom dette ultraelitære ugebrev blot lader udsigterne ane imellem de 5 linjer offentligheden kan læse gratis på nettet. (Ja undskyld, man får næsten på fornemmelsen at skribenterne i denne top-tænketank sidder med rene hænder og ryster et par fine perler ud af ærmet til de dumme danskere), står budskabet ikke til at misforstå …
De sidste 10 års kontraktpolitikker og ægteskabet mellem Danmarks Liberale parti og den fastfrosne velfærdsstat på skattestop, har sat økonomisk vækst på hold i al overskuelig fremtid.
(Man fristes nærmest til at sige at det har vi andre sagt i årevis - helt gratis - man kunne overveje at spendere de 8.400 kr. pa. det koster at abonnere på ugebrevet, for at se hvor meget de egentlig har fattet af situationens alvor.)
Dansk økonomi holder nu i et kryds, og der er to veje at vælge imellem – den ene sætter velfærdstaten på skrump – den anden er at låne helt vildt, og nedsætte den ene kommission efter hinanden. (For at slippe for at træffe de ubehagelige valg).
Men der er kun én vej der fører fremad, og det er med hårdt arbejde. Danskerne skal spænde livremmen ind, arbejde mere og smartere, sætte tæring efter næring og spare op i stedet for at låne. Vi kan ligeså godt allerede nu vænne os til tanken, for om kort tid bliver det alligevel bydende nødvendigt.
Vanvidsæraen er slut – og godt det samme – der er jo ikke en bar plet tilbage på de danske vægge, hvor der ikke allerede sidder en fladskærm!
Politikerne skal smøge ærmerne op, sige sandheden, og træffe de valg som er bedst for Danmark! Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at fokusere på produktivitetsforbedrende politikker, bedre og mere innovation, samt skærpede effektivitetskrav i udnyttelsen af ressourcerne i den offentlige sektor, for at drive økonomien ud af den negative vækst …
Hvis økonomien varigt skal styrkes, skal kræfterne desuden bruges på at sætte de hænder, som skal skabe væksten i stand til at gribe initiativet og løfte økonomien.
Væksten skal derfor skræddersyes i samspil i mellem regionale vækstfonde (hvis altså ikke Lars Løkke - den lille hidsigprop - har nedlagt regionerne til den tid) og de lokale finansieringsinstitutter...
Regeringens Vækstforum må se at finde sine ben - så produktionen kan gå igang - fremgangen i økonomien skal ikke blot udløbe fra endnu en stor milliardcheck, men være bundet på en erhvervspolitisk rammelovgivning, der styrker den regionale økonomiske udvikling.
Der er ikke længere rum i dansk økonomi til at rutte med mønterne, og når vi når enden af denne ekspansive pengepolitiske epoke, vil renterne flyve i vejret. Det vil derfor være godt at få anbragt likviditet i en regional fondsstruktur allerede nu, så midlerne er øremærket til at styrke væksten i de områder hvor arbejdskraften faktisk er tilstede. Udsigten til alvorlige rentehop taler for således at disponere fremsynet ...
Derfor skal væksten ikke blot lægges i hænderne på endnu en verdensfjern komité, men bygges på involvering af lokale ehvervsinitiativer og samling af de nære aktører.
Men glem ikke at erhvervsfinansiering er en privat opgave!
Nå ja - og så kan vi også ligeså godt vænne os til at betale for de ydelser vi benytter. Gratiskulturen vil ophøre af sig selv når skattesystemet bryder sammen. Det vil ikke længere være muligt at finansiere velfærdssamfundet, når kun knap en trediedel er erhvervsaktive i dette land …
