Danske Spil - et spilmonopol til gavn for alle?

<!-- /* Font Definitions */ @font-face{font-family:Garamond;panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3;mso-font-charset:0;mso-generic-font-family:roman;mso-font-pitch:variable;mso-font-signature:647 0 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal{mso-style-parent:"";margin:0cm;margin-bottom:.0001pt;mso-pagination:widow-orphan;font-siz New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}p.MsoFootnoteText, li.MsoFootnoteText, div.MsoFootnoteText{mso-margin-top-alt:auto;margin-right:0cm;mso-margin-bottom-alt:auto;margin-left:0cm;m New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}a:link, span.MsoHyperlink{color:blue;text-decoration:underline;text-underline:single;}a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed{color:purple;text-decoration:underline;text-underline:single;}p.normal, li.normal, div.normal{mso-style-name:normal;mso-margin-top-alt:auto;margin-right:0cm;mso-margin-bottom-alt:auto;marg New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";} /* Page Definitions */ @page{mso-footnote-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_header.ht fs;mso-footnote-continuation-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip fcs;mso-endnote-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_header.htm" es;mso-endnote-continuation-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_ ecs;}@page Section1{size:612.0pt 792.0pt;margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;mso-header-margin:35.4pt;mso-footer-margin:35.4pt;mso-paper-source:0;}div.Section1{page:Section1;}- inkarneret spiller af lotto eller andre pengespil udbudt af Danske Spil, såkan man med stor sandsynlighed ikke have undgået at lægge øre til hvilke godeformål Danske Spil (tidligere Dansk Tipstjeneste) støtter. Hver lørdag fårlotto-spillerne igennem forskellige indslag oplyst, hvor stor del afspiludbyderens overskud der går til godgørende formål. Går man ind på DanskeSpils hjemmeside får man da også ganske hurtigt at vide hvor mange penge deregentlig er tale om. <i>”Danske Spils overskud bliver hvert år kanaliserettilbage til samfundet. Dette sker til dels i form af tipsmidlerne, somforeninger, organisationer og andre kan søge andel i. Overskuddet, der fordelessom Tips- og Lottomidler, har i de senere år udgjort i alt ca. 1,6 milliarderkroner - eller ca. 4,3 mio. kr. om dagen (…) Tipsmidlerne er en del af detoverskud, som Danske Spil og datterselskabet, Dansk Automatspil, hvert år harpå spil. I dag fordeles pengene mellem ministerierne, der sender dem videre tiltusindvis af gode formål: Alt fra idrætsbørnehaver til Blindefonden og fraPindsvinevennerne til SOS børnebyer har modtaget støtte."Devisen må være, jo mere du spiller hos DanskeSpil, desto mere støtter du de gode formål. Det er ganske fint at man viatipsmidlerne sender penge tilbage til samfundet, men indslagene både på TV oghjemmeside fungerer som hjemmel for hvorfor man ikke tillader et frit markedfor pengespil. Er det ikke et udtryk for moralsk og etisk tankegang om atstaten sikrer at færrest muligt bliver ludomaner? Man skulle tro, hvis mannaivt antager at staten alene gør sig i filantropi, at det er sådan det hængersammen men gør det nu også det? For hvor mange penge bruger staten egentlig påbegrænsningen af ludomani? Statistikken taler for sig selv. I 2007 udgjorde fordelingenaf ludomanimidlerne ca. 15 mio. kroner taget ud af et årsresultat på 1,6 mia.kroner.I virkeligheden handler det om ren og skær coolcash, intet andet. Ved at hindre udenlandske spiludbydere adgang til det danskemarked for pengespil, har Danske Spil og den danske stat i fællesskab sikretsig fortsatte indtægter fra lidenskabelige pengespillere. Det handler om, atden danske stat i form af Danske Spil ikke vil konkurrere om kunderne på etfrit marked, dette var retssagen mellem ovenstående og Ladbrokes et klokkeklarteksempel på. Hertil kommer at Skatteministeriet på vegne af Danske Spil haranlagt en storstilet retssag mod Ekstra Bladet for at sælge annoncer tiludenlandske bookmakere og dermed bryde den danske tipslov. Det sker parallelt med at den statsejedefjernsynsstation TV2 har aftalt, at Ladbrokes skal sponsere TV2 Sport. Endnumere mystisk, perverst om man vil, synes det at Skatteministeriet i Højesteretogså fører sag mod Ladbrokes. Påstanden hér er, at Ladbrokes, ifølge tipsloven,ikke har lov til at arbejde i Danmark. Det betyder altså, at staten tjenerpenge på noget som den vil have ulovliggjort. EU-Kommisionen påpegede i 2004,at det danske spillemonopol strider imod EU-lovgivningen. Så længe der ikkeforeligger en klar dom til fordel for nogle af de involverede parter, lige sålang tid kan TV2 udnytte lovhjemmelshullet til at tjene penge til staten. Detkan vise sig at denne situation har gode levevilkår idet man nok kan forventeen langtrukken sagsbehandling, da flere EU-lande er i en tilsvarende klemme. I 2006 mislykkedes det Ladbrokes at overbeviseØster Landsrets dommere om, at Danske spils monopol strider imod EU-retten.Sagen havde på det tidspunkt været næsten 3 år undervejs. Ladbrokes havdeallerede i december 2003 ansøgt Skatteministeriet om bevilling til at etableresig og drive spillevirksomhed i Danmark, dvs. til at åbne kontorer og annoncerefrit. Ladbrokes henviste til den såkaldte Gambelli-dom ved EU-domstolen, som inovember 2003 opstillede en række krav til de nationale spillemonopoler. Herihed det sig bl.a., at medlemslandene skulle bevise at de nationalespillemonopoler beskytter offentligheden og samfundet mod f.eks. bedrageriog ludomani. Netop sådanne forbruger- og samfundshensyn har været dendanske stats vigtigste formelle argument for at opretholde statens monopol påpengespil, trods kritikere har peget på at Danske Spil også er med til atudbrede spil gennem sin aktive annoncering. Retsmøderne i Landsrettenhavde været i gang siden august i år og udmøntede sig onsdag d. 15. november2006 i en kendelse, der gav et klart nederlag til den udenlandske bookmaker. "Landsretten finder, at en ordning som den,der følger af lov om visse spil, lotterier og væddemål, er egnet til atbeskytte forbrugere, der deltager i spil, og til at begrænse økonomiskkriminalitet, da bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål er meddelttil ét selskab, der har staten som hovedaktionær og er underlagt skatteministerenstilsyn og kontrol. Ordningen er endvidere egnet til at begrænse ludomani. Denmedvirker til at begrænse udbuddet af spil i forhold til et marked med frikonkurrence. Endvidere er Danske Spil i bevillingen pålagt forpligtelse til vedudvikling og markedsføring af spil at søge at reducere risikoen forspilleafhængighed. Ordningen er endvidere egnet til at begrænse privatpersonersmulighed for at udnytte spillelysten som grundlag for erhvervsmæssigindtjening, da bevilling i henhold til loven kun er givet til ét selskab, hvorstaten er hovedaktionær, ligesom selskabets overskud udloddes og fordeles tilvelgørende og almennyttige formål(…)"Det var dog ikke endenpå denne sag. Det danske spillemonopol skulle efter den klare juridiske sejrover den britiske spillegigant Ladbrokes ved Østre Landsret ud i næste slag ispillekrigen kort tid efter, da EU-Kommissionen besluttede at den ville gåvidere med en traktatkrænkelsessag mod Danmark og en række andre EU-lande. EU-parlamentarikeren Arlene McCarthy havde kort tid efterkendelsen i Østre Landsret, på vegne af Parlamentets komité for det indremarked og forbrugerbeskyttelse, anmodet den ansvarlige EU-kommissær for detindre marked Charlie McCreevy om, at få en status på Kommissionens aktuelleindsats. Charlie McCreevy betegnede mulighederne for europæisk enighed omregulering af spillemarkedet som yderst begrænsede, fordi landene og partiernehar enorme meningsforskelle i synet på spil. For nogle menneske er pengespil enværre svøbe end alkohol og tobak – andre ser det som et respektabelt erhverv.På den baggrund mente McCreevy, at det måtte være op til domstolene at vurdereom det enkelte lands lovgivning er konvertibel med EU-retten, ikke desto mindrelagde McCreevy ikke skjul på sit personlige synspunkt:”Hvis medlemslande, deres regeringer og lovgivendeforsamlinger ønsker meget restriktive love mod gambling, kan de indføre sådannelove på basis af hensynet til den offentlige orden... Men de kan ikke brugemillioner og atter millioner på at reklamere for spilleydelser fra deres egnenationale, statsligt ejede operatører og udelukke alle andre. Hvis medlemslandeføler – og nogle medlemmer af Parlamentet deler klart dette synspunkt - atgambling er en større svøbe end alkohol- og tobaksafhængighed og andre formerfor afhængighed, så burde de forbyde det for alle og ikke tillade gambling ideres stat. Det er en klar mulighed og ingen ville klage, hvis det skete.Kommissionen ville intet foretage sig og ingen ville bekymre sig om det. Mendet er en smule hyklerisk, når medlemslande tillader, at millioner anvendes påat fremme gambling, når de samtidig ikke vil lade andre deltage i ’spillet’.”I teorien havde det danske spilmonopol med sejrenover Ladbrokes bestået en sådan test i forhold til den eksisterendeEU-lovgivning og meget tyder altså på, at det danske spillemonopol kanfortsætte uantastet i forhold til EU-juraen. Men hvad med pengespillerne? Detdanske statsmonopol står stadig overfor at pengespillere i stort antal ikkekøber deres produkter. Adskillige benytter udenlandske spiludbydere viainternet. Den danske stat har trods sejren ved Østre Landsret ikke fået bugtmed ulovlig annoncering i danske medier og tiltagende spil i gråzonen påinternettet.Det kan forekommeejendommeligt at Østre Landsret i sin kendelse fokuserer på at den danske stat,på vegne af Danske Spil, tilsyneladende er bedst til at forhindre danskeborgere i at bliver ludomaner. Det er tragikomisk, da det hverken hjælper despillere der er i alvorlige problemer men ej heller løser problemerne forstatsmonopolet med de mange utro spillere som vælger andre spiludbydere påf.eks. internettet. I virkeligheden kunne de 179 politikere inde påChristiansborg sagtens ændre lovgivningen på området, hvis de ville. Det villevære meget let at skabe fri konkurrence parallelt med begrænsningen afludomani. Det ville blot indebære at man stiller de firmaer, som vil ind på detdanske marked for pengespil, det krav at de er forpligtet til at støttebekæmpelsen af ludomani. Det er ikke vanskeligt, men spørgsmålet er om der erflertal for en ny lovgivning.  Set i lyset af nyeinformationer om Danske Spils forståelse af hvordan man bedst sikrer sig totaldominans på det danske spilmarked har jeg fundet det relevant at postere denneartikel, som først så dagens lys på Liberator.dk. Danske Spils seneste aftalemed måske det største af internettets spilfirmaer, Party Gaming, understregermin pointe om hvorfor Danske Spil monopol på pengespil skal afskaffes. I 2008 indgik dendaværende ejer, Anurag Dikshit, et forlig med de amerikanske myndigheder hvorhan indvilligede i at betale 1, 5 mia. for at undgå en retssag, der villeomhandle firmaets ulovlige handlinger på det amerikanske spilmarked. H.C.Madsen, Danske Spils administrerende direktør kan ikke få øje på problemet. Manhar indgået aftalen for at bedre rustet i kampen om det lukrative markedspilmarked på internettet. Han afviser, at det skulle være problematisk, atDanske Spil samarbejder med Party Gaming og udtaler: ”Alle Spilselskaberovertræder loven. Det kan vi ikke gøre os til dommer over. Party Gaming harerkendt, at har brudt loven og betalt en bøde. Det er okay for os.” Spørgsmålet er naturligvis, hvilke spilfirmaer taler manden om? Er detudelukkende spilfirmaer på internettet eller er det også spilmonopoler?Herudover melder artiklen i Politiken intet om hvilke lovbrud det specifikt er,at Party Gamiing har overtrådt ifølge amerikansk lovgivning. Men det kan næppedreje sig om f.eks. spillicens da adskillige anerkendte spilfirmaer (det er doglangt fra alle) har licens i enten Europa eller USA og dermed betaler afgifttil det land hvor deres licens er registreret. Det må være noget merealvorligt, men hvad der er tale om kan man kun gætte sig til. Ifølge Søren FriisHansen, professor i EU-ret på Syddansk Universitet, har EU-domstolen fastslået,at et spilmonopol er lovligt hvis det reelle formål er bekæmpelse afkriminalitet og ludomani. Han finder det derfor besynderligt, at Danske Spilhar indgået et samarbejde med Party Gaming, der har erkendt at være involvereti kriminelle aktiviteter. Kort sagt, det er på tide atopløse Danske Spils på det danske spilmarked. Det har aldrig handlet om, atbeskytte kunderne mod kriminalitet eller ludomani. Det handler udelukkende omat maksimere statens indtægter uanset hvad.
www.danskespil.dk 27-01-2009; Danske Spiler et statsmonopol, den danske stat ejer 80 procent og Danmarks Idrætsforbundsamt Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver især ejer 10 procent afaktierne.www.duf.dk/forside/maerkesager/ny_tips_og_lottolov/fakta_om_tipsmidler_og_danske_spil/;http://www.sum.dk/sum/site.aspx?=391&ArticleID=3711 www.avisen.dk/blogs/m.kjeldsen/staten-tjener-ulovlige-penge-paa-spil_21023.aspx;http://www.tipsbladet.dk/artikel/spil/tv-2-sport-og-ladbrokes-i-samarbejde http://www.idan.dk/Nyheder/266ladbrokes.aspx Ibid.http://www.idan.dk/Home/Nyheder/268kommissionogspil.aspx.Hans synspunkter ligger som tekstdokument på det angivne link.http://www.politiken.dk/erhverv/article879379.ece