Danske Spil- et monopol til gavn for alle?

<!-- /* Font Definitions */ @font-face{font-family:Garamond;panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3;mso-font-charset:0;mso-generic-font-family:roman;mso-font-pitch:variable;mso-font-signature:647 0 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal{mso-style-parent:"";margin:0cm;margin-bottom:.0001pt;mso-pagination:widow-orphan;font-siz New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}p.MsoFootnoteText, li.MsoFootnoteText, div.MsoFootnoteText{mso-margin-top-alt:auto;margin-right:0cm;mso-margin-bottom-alt:auto;margin-left:0cm;m New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}a:link, span.MsoHyperlink{color:blue;text-decoration:underline;text-underline:single;}a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed{color:purple;text-decoration:underline;text-underline:single;} /* Page Definitions */ @page{mso-footnote-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_header.ht fs;mso-footnote-continuation-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip fcs;mso-endnote-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_header.htm" es;mso-endnote-continuation-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_ ecs;}@page Section1{size:612.0pt 792.0pt;margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;mso-header-margin:35.4pt;mso-footer-margin:35.4pt;mso-paper-source:0;}div.Section1{page:Section1;}- man inkarneret spilleraf lotto eller andre pengespil udbudt af Danske Spil, så kan man med storsandsynlighed ikke have undgået at lægge øre til hvilke gode formål Danske Spil(tidligere Dansk Tipstjeneste) støtter. Hver lørdag får lotto-spillerne igennemforskellige indslag oplyst, hvor stor del af spiludbyderens overskud der gårtil godgørende formål. Går man ind på Danske Spils hjemmeside får man da ogsåganske hurtigt at vide hvor mange penge der egentlig er tale om. <i>”Danske Spils overskud bliver hvert år kanaliserettilbage til samfundet. Dette sker til dels i form af tipsmidlerne, somforeninger, organisationer og andre kan søge andel i. Overskuddet, der fordelessom Tips- og Lottomidler, har i de senere år udgjort i alt ca. 1,6 milliarderkroner - eller ca. 4,3 mio. kr. om dagen (…) Tipsmidlerne er en del af detoverskud, som Danske Spil og datterselskabet, Dansk Automatspil, hvert år harpå spil. I dag fordeles pengene mellem ministerierne, der sender dem videre tiltusindvis af gode formål: Alt fra idrætsbørnehaver til Blindefonden og fraPindsvinevennerne til SOS børnebyer har modtaget støtte."Devisen må være, jo meredu spiller hos Danske Spil, desto mere støtter du de gode formål. Det er ganskefint at man via tipsmidlerne sender penge tilbage til samfundet, men indslagenebåde på TV og hjemmeside fungerer som hjemmel for hvorfor man ikke tillader etfrit marked for pengespil. Er det ikke et udtryk for moralsk og etisk tankegangom at staten sikrer at færrest muligt bliver ludomaner? Man skulle tro, hvisman naivt antager at staten alene gør sig i filantropi, at det er sådan dethænger sammen men gør det nu også det? For hvor mange penge bruger statenegentlig på begrænsningen af ludomani? Statistikken taler for sig selv. I 2007udgjorde fordelingen af ludomanimidlerne ca. 15 mio. kroner taget ud af etårsresultat på 1,6 mia. kroner.I virkeligheden handlerdet om ren og skær cool cash, intet andet. Ved at hindre udenlandskespiludbydere adgang til det danske marked for pengespil, har Danske Spil og dendanske stat i fællesskab sikret sig fortsatte indtægter fra lidenskabeligepengespillere. Det handler om, at den danske stat i form af Danske Spil ikkevil konkurrere om kunderne på et frit marked, dette var retssagen mellemovenstående og Ladbrokes et klokkeklart eksempel på. Hertil kommer atSkatteministeriet på vegne af Danske Spil har anlagt en storstilet retssag modEkstra Bladet for at sælge annoncer til udenlandske bookmakere og dermed brydeden danske tipslov. Det sker parallelt med atden statsejede fjernsynsstation TV2 har aftalt, at Ladbrokes skal sponsere TV2Sport. Endnu mere mystisk, perverst om man vil, synes det at Skatteministerieti Højesteret også fører sag mod Ladbrokes. Påstanden hér er, at Ladbrokes,ifølge tipsloven, ikke har lov til at arbejde i Danmark. Det betyder altså, atstaten tjener penge på noget som den vil have ulovliggjort. EU-Kommisionenpåpegede i 2004, at det danske spillemonopol strider imod EU-lovgivningen. Sålænge der ikke foreligger en klar dom til fordel for nogle af de involveredeparter, lige så lang tid kan TV2 udnytte lovhjemmelshullet til at tjene pengetil staten. Det kan vise sig at denne situation har gode levevilkår idet mannok kan forvente en langtrukken sagsbehandling, da flere EU-lande er i entilsvarende klemme. I 2006 mislykkedes detLadbrokes at overbevise Øster Landsrets dommere om, at Danske Spils monopolstrider imod EU-retten. Sagen havde på det tidspunkt været næsten 3 årundervejs. Ladbrokes havde allerede i december 2003 ansøgt Skatteministeriet ombevilling til at etablere sig og drive spillevirksomhed i Danmark, dvs. til atåbne kontorer og annoncere frit. Ladbrokes henviste til den såkaldteGambelli-dom ved EU-domstolen, som i november 2003 opstillede en række krav tilde nationale spillemonopoler. Heri hed det sig bl.a., at medlemslandene skullebevise at de nationale spillemonopoler beskytter offentligheden ogsamfundet mod f.eks. bedrageri og ludomani. Netop sådanne forbruger- ogsamfundshensyn har været den danske stats vigtigste formelle argument for atopretholde statens monopol på pengespil, trods kritikere har peget på at DanskeSpil også er med til at udbrede spil gennem sin aktive annoncering.Retsmøderne i Landsretten havde været i gang siden august i år og udmøntede sigonsdag d. 15. november 2006 i en kendelse, der gav et klart nederlag til denudenlandske bookmaker. "Landsretten finder, at en ordning som den,der følger af lov om visse spil, lotterier og væddemål, er egnet til atbeskytte forbrugere, der deltager i spil, og til at begrænse økonomiskkriminalitet, da bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål er meddelttil ét selskab, der har staten som hovedaktionær og er underlagt skatteministerenstilsyn og kontrol. Ordningen er endvidere egnet til at begrænse ludomani. Denmedvirker til at begrænse udbuddet af spil i forhold til et marked med frikonkurrence. Endvidere er Danske Spil i bevillingen pålagt forpligtelse til vedudvikling og markedsføring af spil at søge at reducere risikoen forspilleafhængighed. Ordningen er endvidere egnet til at begrænse privatpersonersmulighed for at udnytte spillelysten som grundlag for erhvervsmæssigindtjening, da bevilling i henhold til loven kun er givet til ét selskab, hvorstaten er hovedaktionær, ligesom selskabets overskud udloddes og fordeles tilvelgørende og almennyttige formål(…)"Det var dog ikke enden pådenne sag. Det danske spillemonopol skulle efter den klare juridiske sejr overden britiske spillegigant Ladbrokes ved Østre Landsret ud i næste slag ispillekrigen kort tid efter, da EU-Kommissionen besluttede at den ville gåvidere med en traktatkrænkelsessag mod Danmark og en række andre EU-lande. EU-parlamentarikeren Arlene McCarthy havde kort tid efterkendelsen i Østre Landsret, på vegne af Parlamentets komité for det indremarked og forbrugerbeskyttelse, anmodet den ansvarlige EU-kommissær for detindre marked Charlie McCreevy om, at få en status på Kommissionens aktuelleindsats. Charlie McCreevy betegnede mulighederne for europæisk enighed omregulering af spillemarkedet som yderst begrænsede, fordi landene og partiernehar enorme meningsforskelle i synet på spil. For nogle menneske er pengespil enværre svøbe end alkohol og tobak – andre ser det som et respektabelt erhverv.På den baggrund mente McCreevy, at det måtte være op til domstolene at vurdereom det enkelte lands lovgivning er konvertibel med EU-retten, ikke desto mindrelagde McCreevy ikke skjul på sit personlige synspunkt:”Hvis medlemslande, deres regeringer og lovgivendeforsamlinger ønsker meget restriktive love mod gambling, kan de indføre sådannelove på basis af hensynet til den offentlige orden... Men de kan ikke brugemillioner og atter millioner på at reklamere for spilleydelser fra deres egnenationale, statsligt ejede operatører og udelukke alle andre. Hvis medlemslandeføler – og nogle medlemmer af Parlamentet deler klart dette synspunkt - atgambling er en større svøbe end alkohol- og tobaksafhængighed og andre formerfor afhængighed, så burde de forbyde det for alle og ikke tillade gambling ideres stat. Det er en klar mulighed og ingen ville klage, hvis det skete.Kommissionen ville intet foretage sig og ingen ville bekymre sig om det. Mendet er en smule hyklerisk, når medlemslande tillader, at millioner anvendes påat fremme gambling, når de samtidig ikke vil lade andre deltage i ’spillet’.”I teorien havde detdanske spilmonopol med sejren over Ladbrokes bestået en sådan test i forholdtil den eksisterende EU-lovgivning og meget tyder altså på, at det danskespillemonopol kan fortsætte uantastet i forhold til EU-juraen. Men hvad medpengespillerne? Det danske statsmonopol står stadig overfor at pengespillere istort antal ikke køber deres produkter. Adskillige benytter udenlandskespiludbydere via internet. Den danske stat har trods sejren ved Østre Landsretikke fået bugt med ulovlig annoncering i danske medier og tiltagende spil igråzonen på internettet.Det kan forekommeejendommeligt at Østre Landsret i sin kendelse fokuserer på at den danske stat,på vegne af Danske Spil, tilsyneladende er bedst til at forhindre danskeborgere i at bliver ludomaner. Det er tragikomisk, da det hverken hjælper despillere der er i alvorlige problemer men ej heller løser problemerne forstatsmonopolet med de mange utro spillere som vælger andre spiludbydere påf.eks. internettet. I virkeligheden kunne de 179 politikere inde påChristiansborg sagtens ændre lovgivningen på området, hvis de ville. Det villevære meget let at skabe fri konkurrence parallelt med begrænsningen afludomani. Det ville blot indebære at man stiller de firmaer, som vil ind på detdanske marked for pengespil, det krav at de er forpligtet til at støttebekæmpelsen af ludomani. Det er ikke vanskeligt, men spørgsmålet er om der erflertal for en ny lovgivning. Set i lyset af nyeinformationer om Danske Spils forståelse af hvordan man bedst sikrer sig totaldominans på det danske spilmarked har jeg fundet det relevant at postere denneartikel, som først så dagens lys på Liberator.dk. Danske Spils seneste aftalemed måske det største af internettets spilfirmaer, Party Gaming, understregermin pointe om hvorfor Danske Spil monopol på pengespil skal afskaffes. I 2008 indgik dendaværende ejer, Anurag Dikshit, et forlig med de amerikanske myndigheder hvorhan indvilligede i at betale 1, 5 mia. for at undgå en retssag, der villeomhandle firmaets ulovlige handlinger på det amerikanske spilmarked. H.C.Madsen, Danske Spils administrerende direktør kan ikke få øje på problemet. Manhar indgået aftalen for at bedre rustet i kampen om det lukrative markedspilmarked på internettet. Han afviser, at det skulle være problematisk, atDanske Spil samarbejder med Party Gaming og udtaler: ”Alle Spilselskaber overtræder loven. Det kan vi ikke gøre os tildommer over. Party Gaming har erkendt, at har brudt loven og betalt en bøde.Det er okay for os.” Spørgsmålet ernaturligvis, hvilke spilfirmaer taler manden om? Er det udelukkende spilfirmaerpå internettet eller er det også spilmonopoler? Herudover melder artiklen iPolitiken intet om hvilke lovbrud det specifikt er, at Party Gamiing harovertrådt ifølge amerikansk lovgivning. Men det kan næppe dreje sig om f.eks.spillicens da adskillige anerkendte spilfirmaer (det er dog langt fra alle) harlicens i enten Europa eller USA og dermed betaler afgift til det land hvorderes licens er registreret. Det må være noget mere alvorligt, men hvad der ertale om kan man kun gætte sig til. Ifølge Søren Friis Hansen, professor iEU-ret på Syddansk Universitet, har EU-domstolen fastslået, at et spilmonopoler lovligt hvis det reelle formål er bekæmpelse af kriminalitet og ludomani.Han finder det derfor besynderligt, at Danske Spil har indgået et samarbejdemed Party Gaming, der har erkendt at være involveret i kriminelle aktiviteter. Kort sagt, det er på tideat opløse Danske Spils på det danske spilmarked. Det har aldrig handlet om, atbeskytte kunderne mod kriminalitet eller ludomani. Det handler udelukkende omat maksimere statens indtægter uanset hvad.
www.danskespil.dk 27-01-2009; Danske Spiler et statsmonopol, den danske stat ejer 80 procent og Danmarks Idrætsforbundsamt Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver især ejer 10 procent afaktierne.www.duf.dk/forside/maerkesager/ny_tips_og_lottolov/fakta_om_tipsmidler_og_danske_spil/;http:// www.avisen.dk/blogs/m.kjeldsen/staten-tjener-ulovlige-penge-paa-spil_21023.aspx;http://www.tipsbladet.dk/ synspunkter ligger som tekstdokument på det angivne link.http://www.politiken.dk/erhverv/article879379.ece