<!-- /* Font Definitions */ @font-face{font-family:Garamond;panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3;mso-font-charset:0;mso-generic-font-family:roman;mso-font-pitch:variable;mso-font-signature:647 0 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal{mso-style-parent:"";margin:0cm;margin-bottom:.0001pt;mso-pagination:widow-orphan;font-siz New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}p.MsoFootnoteText, li.MsoFootnoteText, div.MsoFootnoteText{mso-margin-top-alt:auto;margin-right:0cm;mso-margin-bottom-alt:auto;margin-left:0cm;m New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}a:link, span.MsoHyperlink{color:blue;text-decoration:underline;text-underline:single;}a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed{color:purple;text-decoration:underline;text-underline:single;}p.normal, li.normal, div.normal{mso-style-name:normal;mso-margin-top-alt:auto;margin-right:0cm;mso-margin-bottom-alt:auto;marg New Roman";mso-fareast-font-family:"Times New Roman";} /* Page Definitions */ @page{mso-footnote-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_header.ht fs;mso-footnote-continuation-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip fcs;mso-endnote-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_header.htm" es;mso-endnote-continuation-separator:url("file:///C:/Users/bumle79/AppData/Local/Temp/msohtml1/01/clip_ ecs;}@page Section1{size:612.0pt 792.0pt;margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;mso-header-margin:35.4pt;mso-footer-margin:35.4pt;mso-paper-source:0;}div.Section1{page:Section1;}- inkarneret spiller af lotto eller andre pengespil udbudt af Danske Spil, såkan man med stor sandsynlighed ikke have undgået at lægge øre til hvilke godeformål Danske Spil (tidligere Dansk Tipstjeneste) støtter. Hver lørdag fårlotto-spillerne igennem forskellige indslag oplyst, hvor stor del afspiludbyderens overskud der går til godgørende formål. Går man ind på DanskeSpils hjemmeside får man da også ganske hurtigt at vide hvor mange penge der egentliger tale om. <i>
”Danske Spilsoverskud bliver hvert år kanaliseret tilbage til samfundet. Dette sker til delsi form af tipsmidlerne, som foreninger, organisationer og andre kan søge andeli. Overskuddet, der fordeles som Tips- og Lottomidler, har i de senere årudgjort i alt ca. 1,6 milliarder kroner - eller ca. 4,3 mio. kr. om dagen (…)Tipsmidlerne er en del af det overskud, som Danske Spil og datterselskabet,Dansk Automatspil, hvert år har på spil. I dag fordeles pengene mellemministerierne, der sender dem videre til tusindvis af gode formål: Alt fraidrætsbørnehaver til Blindefonden og fra Pindsvinevennerne til SOS børnebyerhar modtaget støtte."
Devisen må være, jo meredu spiller hos Danske Spil, desto mere støtter du de gode formål. Det er ganskefint at man via tipsmidlerne sender penge tilbage til samfundet, men indslagenebåde på TV og hjemmeside fungerer som hjemmel for hvorfor man ikke tillader etfrit marked for pengespil. Er det ikke et udtryk for moralsk og etisk tankegangom at staten sikrer at færrest muligt bliver ludomaner? Man skulle tro, hvisman naivt antager at staten alene gør sig i filantropi, at det er sådan dethænger sammen men gør det nu også det? For hvor mange penge bruger statenegentlig på begrænsningen af ludomani? Statistikken taler for sig selv. I 2007udgjorde fordelingen af ludomanimidlerne ca. 15 mio. kroner taget ud af etårsresultat på 1,6 mia. kroner.I virkeligheden handler det om ren og skær coolcash, intet andet. Ved at hindre udenlandske spiludbydere adgang til det danskemarked for pengespil, har Danske Spil og den danske stat i fællesskab sikretsig fortsatte indtægter fra lidenskabelige pengespillere. Det handler om, atden danske stat i form af Danske Spil ikke vil konkurrere om kunderne på etfrit marked, dette var retssagen mellem ovenstående og Ladbrokes et klokkeklarteksempel på. Hertil kommer at Skatteministeriet på vegne af Danske Spil haranlagt en storstilet retssag mod Ekstra Bladet for at sælge annoncer tiludenlandske bookmakere og dermed bryde den danske tipslov. Det sker parallelt med at den statsejedefjernsynsstation TV2 har aftalt, at Ladbrokes skal sponsere TV2 Sport. Endnumere mystisk, perverst om man vil, synes det at Skatteministeriet i Højesteretogså fører sag mod Ladbrokes. Påstanden hér er, at Ladbrokes, ifølge tipsloven,ikke har lov til at arbejde i Danmark. Det betyder altså, at staten tjenerpenge på noget som den vil have ulovliggjort. EU-Kommisionen påpegede i 2004,at det danske spillemonopol strider imod EU-lovgivningen. Så længe der ikkeforeligger en klar dom til fordel for nogle af de involverede parter, lige sålang tid kan TV2 udnytte lovhjemmelshullet til at tjene penge til staten. Detkan vise sig at denne situation har gode levevilkår idet man nok kan forventeen langtrukken sagsbehandling, da flere EU-lande er i en tilsvarende klemme. I 2006 mislykkedes det Ladbrokes at overbeviseØster Landsrets dommere om, at Danske spils monopol strider imod EU-retten.Sagen havde på det tidspunkt været næsten 3 år undervejs. Ladbrokes havdeallerede i december 2003 ansøgt Skatteministeriet om bevilling til at etableresig og drive spillevirksomhed i Danmark, dvs. til at åbne kontorer og annoncerefrit. Ladbrokes henviste til den såkaldte Gambelli-dom ved EU-domstolen, som inovember 2003 opstillede en række krav til de nationale spillemonopoler. Herihed det sig bl.a., at medlemslandene skulle bevise at de nationalespillemonopoler beskytter offentligheden og samfundet mod f.eks. bedrageriog ludomani. Netop sådanne forbruger- og samfundshensyn har været dendanske stats vigtigste formelle argument for at opretholde statens monopol påpengespil, trods kritikere har peget på at Danske Spil også er med til at udbredespil gennem sin aktive annoncering. Retsmøderne i Landsretten havde væreti gang siden august i år og udmøntede sig onsdag d. 15. november 2006 i enkendelse, der gav et klart nederlag til den udenlandske bookmaker. "Landsrettenfinder, at en ordning som den, der følger af lov om visse spil, lotterier ogvæddemål, er egnet til at beskytte forbrugere, der deltager i spil, og til atbegrænse økonomisk kriminalitet, da bevilling til udbud af spil, lotterier ogvæddemål er meddelt til ét selskab, der har staten som hovedaktionær og erunderlagt skatteministerens tilsyn og kontrol. Ordningen er endvidere egnet tilat begrænse ludomani. Den medvirker til at begrænse udbuddet af spil i forholdtil et marked med fri konkurrence. Endvidere er Danske Spil i bevillingenpålagt forpligtelse til ved udvikling og markedsføring af spil at søge atreducere risikoen for spilleafhængighed. Ordningen er endvidere egnet til atbegrænse privatpersoners mulighed for at udnytte spillelysten som grundlag for erhvervsmæssig indtjening, da bevilling ihenhold til loven kun er givet til ét selskab, hvor staten er hovedaktionær,ligesom selskabets overskud udloddes og fordeles til velgørende og almennyttigeformål(…)"Det var dog ikke endenpå denne sag. Det danske spillemonopol skulle efter den klare juridiske sejrover den britiske spillegigant Ladbrokes ved Østre Landsret ud i næste slag ispillekrigen kort tid efter, da EU-Kommissionen besluttede at den ville gåvidere med en traktatkrænkelsessag mod Danmark og en række andre EU-lande. EU-parlamentarikeren Arlene McCarthy havde kort tid efterkendelsen i Østre Landsret, på vegne af Parlamentets komité for det indremarked og forbrugerbeskyttelse, anmodet den ansvarlige EU-kommissær for detindre marked Charlie McCreevy om, at få en status på Kommissionens aktuelleindsats. Charlie McCreevy betegnede mulighederne for europæisk enighed omregulering af spillemarkedet som yderst begrænsede, fordi landene og partiernehar enorme meningsforskelle i synet på spil. For nogle menneske er pengespil enværre svøbe end alkohol og tobak – andre ser det som et respektabelt erhverv.På den baggrund mente McCreevy, at det måtte være op til domstolene at vurdereom det enkelte lands lovgivning er konvertibel med EU-retten, ikke desto mindrelagde McCreevy ikke skjul på sit personlige synspunkt:
”Hvis medlemslande,deres regeringer og lovgivende forsamlinger ønsker meget restriktive love modgambling, kan de indføre sådanne love på basis af hensynet til den offentligeorden... Men de kan ikke bruge millioner og atter millioner på at reklamere forspilleydelser fra deres egne nationale, statsligt ejede operatører og udelukke alleandre. Hvis medlemslande føler – og nogle medlemmer af Parlamentet deler klartdette synspunkt - at gambling er en større svøbe end alkohol- ogtobaksafhængighed og andre former for afhængighed, så burde de forbyde det foralle og ikke tillade gambling i deres stat. Det er en klar mulighed og ingenville klage, hvis det skete. Kommissionen ville intet foretage sig og ingenville bekymre sig om det. Men det er en smule hyklerisk, når medlemslandetillader, at millioner anvendes på at fremme gambling, når de samtidig ikke villade andre deltage i ’spillet’.”
I teorien havde det danske spilmonopol med sejrenover Ladbrokes bestået en sådan test i forhold til den eksisterendeEU-lovgivning og meget tyder altså på, at det danske spillemonopol kanfortsætte uantastet i forhold til EU-juraen. Men hvad med pengespillerne? Detdanske statsmonopol står stadig overfor at pengespillere i stort antal ikkekøber deres produkter. Adskillige benytter udenlandske spiludbydere viainternet. Den danske stat har trods sejren ved Østre Landsret ikke fået bugtmed ulovlig annoncering i danske medier og tiltagende spil i gråzonen påinternettet.Det kan forekommeejendommeligt at Østre Landsret i sin kendelse fokuserer på at den danske stat,på vegne af Danske Spil, tilsyneladende er bedst til at forhindre danskeborgere i at bliver ludomaner. Det er tragikomisk, da det hverken hjælper despillere der er i alvorlige problemer men ej heller løser problemerne for statsmonopoletmed de mange utro spillere som vælger andre spiludbydere på f.eks.internettet. I virkeligheden kunne de 179 politikere inde på Christiansborgsagtens ændre lovgivningen på området, hvis de ville. Det ville være meget letat skabe fri konkurrence parallelt med begrænsningen af ludomani. Det villeblot indebære at man stiller de firmaer, som vil ind på det danske marked forpengespil, det krav at de er forpligtet til at støtte bekæmpelsen af ludomani.Det er ikke vanskeligt, men spørgsmålet er om der er flertal for en nylovgivning. Set i lyset af nyeinformationer om Danske Spils forståelse af hvordan man bedst sikrer sig totaldominans på det danske spilmarked har jeg fundet det relevant at postere denneartikel, som først så dagens lys på Liberator.dk. Danske Spils seneste aftalemed måske det største af internettets spilfirmaer, Party Gaming, understregermin pointe om hvorfor Danske Spil monopol på pengespil skal afskaffes. I 2008 indgik dendaværende ejer, Anurag Dikshit, et forlig med de amerikanske myndigheder hvorhan indvilligede i at betale 1, 5 mia. for at undgå en retssag, der villeomhandle firmaets ulovlige handlinger på det amerikanske spilmarked. H.C.Madsen, Danske Spils administrerende direktør kan ikke få øje på problemet. Manhar indgået aftalen for at bedre rustet i kampen om det lukrative markedspilmarked på internettet. Han afviser, at det skulle være problematisk, atDanske Spil samarbejder med Party Gaming og udtaler: ”Alle Spilselskaber overtræder loven. Det kan vi ikke gøre os tildommer over. Party Gaming har erkendt, at har brudt loven og betalt en bøde.Det er okay for os.” Spørgsmålet er naturligvis, hvilke spilfirmaer taler manden om? Er detudelukkende spilfirmaer på internettet eller er det også spilmonopoler? Herudovermelder artiklen i Politiken intet om hvilke lovbrud det specifikt er, at PartyGamiing har overtrådt ifølge amerikansk lovgivning. Men det kan næppe dreje sigom f.eks. spillicens da adskillige anerkendte spilfirmaer (det er dog langt fraalle) har licens i enten Europa eller USA og dermed betaler afgift til det landhvor deres licens er registreret. Det må være noget mere alvorligt, men hvadder er tale om kan man kun gætte sig til. Ifølge Søren FriisHansen, professor i EU-ret på Syddansk Universitet, har EU-domstolen fastslået,at et spilmonopol er lovligt hvis det reelle formål er bekæmpelse afkriminalitet og ludomani. Han finder det derfor besynderligt, at Danske Spilhar indgået et samarbejde med Party Gaming, der har erkendt at være involvereti kriminelle aktiviteter. Kort sagt, det er på tide atopløse Danske Spils på det danske spilmarked. Det har aldrig handlet om, atbeskytte kunderne mod kriminaliteteller ludomani. Det handler udelukkende om at maksimere statens indtægteruanset hvad.
www.danskespil.dk 27-01-2009; Danske Spiler et statsmonopol, den danske stat ejer 80 procent og Danmarks Idrætsforbundsamt Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver især ejer 10 procent afaktierne.www.duf.dk/forside/maerkesager/ny_tips_og_lottolov/fakta_om_tipsmidler_og_danske_spil/;http://www.sum.dk/sum/site.aspx?=391&ArticleID=3711 www.avisen.dk/blogs/m.kjeldsen/staten-tjener-ulovlige-penge-paa-spil_21023.aspx;http://www.tipsbladet.dk/artikel/spil/tv-2-sport-og-ladbrokes-i-samarbejde http://www.idan.dk/Nyheder/266ladbrokes.aspx Ibid.http://www.idan.dk/Home/Nyheder/268kommissionogspil.aspx.Hans synspunkter ligger som tekstdokument på det angivne link.http://www.politiken.dk/erhverv/article879379.ece
”Danske Spilsoverskud bliver hvert år kanaliseret tilbage til samfundet. Dette sker til delsi form af tipsmidlerne, som foreninger, organisationer og andre kan søge andeli. Overskuddet, der fordeles som Tips- og Lottomidler, har i de senere årudgjort i alt ca. 1,6 milliarder kroner - eller ca. 4,3 mio. kr. om dagen (…)Tipsmidlerne er en del af det overskud, som Danske Spil og datterselskabet,Dansk Automatspil, hvert år har på spil. I dag fordeles pengene mellemministerierne, der sender dem videre til tusindvis af gode formål: Alt fraidrætsbørnehaver til Blindefonden og fra Pindsvinevennerne til SOS børnebyerhar modtaget støtte."
Devisen må være, jo meredu spiller hos Danske Spil, desto mere støtter du de gode formål. Det er ganskefint at man via tipsmidlerne sender penge tilbage til samfundet, men indslagenebåde på TV og hjemmeside fungerer som hjemmel for hvorfor man ikke tillader etfrit marked for pengespil. Er det ikke et udtryk for moralsk og etisk tankegangom at staten sikrer at færrest muligt bliver ludomaner? Man skulle tro, hvisman naivt antager at staten alene gør sig i filantropi, at det er sådan dethænger sammen men gør det nu også det? For hvor mange penge bruger statenegentlig på begrænsningen af ludomani? Statistikken taler for sig selv. I 2007udgjorde fordelingen af ludomanimidlerne ca. 15 mio. kroner taget ud af etårsresultat på 1,6 mia. kroner.I virkeligheden handler det om ren og skær coolcash, intet andet. Ved at hindre udenlandske spiludbydere adgang til det danskemarked for pengespil, har Danske Spil og den danske stat i fællesskab sikretsig fortsatte indtægter fra lidenskabelige pengespillere. Det handler om, atden danske stat i form af Danske Spil ikke vil konkurrere om kunderne på etfrit marked, dette var retssagen mellem ovenstående og Ladbrokes et klokkeklarteksempel på. Hertil kommer at Skatteministeriet på vegne af Danske Spil haranlagt en storstilet retssag mod Ekstra Bladet for at sælge annoncer tiludenlandske bookmakere og dermed bryde den danske tipslov. Det sker parallelt med at den statsejedefjernsynsstation TV2 har aftalt, at Ladbrokes skal sponsere TV2 Sport. Endnumere mystisk, perverst om man vil, synes det at Skatteministeriet i Højesteretogså fører sag mod Ladbrokes. Påstanden hér er, at Ladbrokes, ifølge tipsloven,ikke har lov til at arbejde i Danmark. Det betyder altså, at staten tjenerpenge på noget som den vil have ulovliggjort. EU-Kommisionen påpegede i 2004,at det danske spillemonopol strider imod EU-lovgivningen. Så længe der ikkeforeligger en klar dom til fordel for nogle af de involverede parter, lige sålang tid kan TV2 udnytte lovhjemmelshullet til at tjene penge til staten. Detkan vise sig at denne situation har gode levevilkår idet man nok kan forventeen langtrukken sagsbehandling, da flere EU-lande er i en tilsvarende klemme. I 2006 mislykkedes det Ladbrokes at overbeviseØster Landsrets dommere om, at Danske spils monopol strider imod EU-retten.Sagen havde på det tidspunkt været næsten 3 år undervejs. Ladbrokes havdeallerede i december 2003 ansøgt Skatteministeriet om bevilling til at etableresig og drive spillevirksomhed i Danmark, dvs. til at åbne kontorer og annoncerefrit. Ladbrokes henviste til den såkaldte Gambelli-dom ved EU-domstolen, som inovember 2003 opstillede en række krav til de nationale spillemonopoler. Herihed det sig bl.a., at medlemslandene skulle bevise at de nationalespillemonopoler beskytter offentligheden og samfundet mod f.eks. bedrageriog ludomani. Netop sådanne forbruger- og samfundshensyn har været dendanske stats vigtigste formelle argument for at opretholde statens monopol påpengespil, trods kritikere har peget på at Danske Spil også er med til at udbredespil gennem sin aktive annoncering. Retsmøderne i Landsretten havde væreti gang siden august i år og udmøntede sig onsdag d. 15. november 2006 i enkendelse, der gav et klart nederlag til den udenlandske bookmaker. "Landsrettenfinder, at en ordning som den, der følger af lov om visse spil, lotterier ogvæddemål, er egnet til at beskytte forbrugere, der deltager i spil, og til atbegrænse økonomisk kriminalitet, da bevilling til udbud af spil, lotterier ogvæddemål er meddelt til ét selskab, der har staten som hovedaktionær og erunderlagt skatteministerens tilsyn og kontrol. Ordningen er endvidere egnet tilat begrænse ludomani. Den medvirker til at begrænse udbuddet af spil i forholdtil et marked med fri konkurrence. Endvidere er Danske Spil i bevillingenpålagt forpligtelse til ved udvikling og markedsføring af spil at søge atreducere risikoen for spilleafhængighed. Ordningen er endvidere egnet til atbegrænse privatpersoners mulighed for at udnytte spillelysten som grundlag for erhvervsmæssig indtjening, da bevilling ihenhold til loven kun er givet til ét selskab, hvor staten er hovedaktionær,ligesom selskabets overskud udloddes og fordeles til velgørende og almennyttigeformål(…)"Det var dog ikke endenpå denne sag. Det danske spillemonopol skulle efter den klare juridiske sejrover den britiske spillegigant Ladbrokes ved Østre Landsret ud i næste slag ispillekrigen kort tid efter, da EU-Kommissionen besluttede at den ville gåvidere med en traktatkrænkelsessag mod Danmark og en række andre EU-lande. EU-parlamentarikeren Arlene McCarthy havde kort tid efterkendelsen i Østre Landsret, på vegne af Parlamentets komité for det indremarked og forbrugerbeskyttelse, anmodet den ansvarlige EU-kommissær for detindre marked Charlie McCreevy om, at få en status på Kommissionens aktuelleindsats. Charlie McCreevy betegnede mulighederne for europæisk enighed omregulering af spillemarkedet som yderst begrænsede, fordi landene og partiernehar enorme meningsforskelle i synet på spil. For nogle menneske er pengespil enværre svøbe end alkohol og tobak – andre ser det som et respektabelt erhverv.På den baggrund mente McCreevy, at det måtte være op til domstolene at vurdereom det enkelte lands lovgivning er konvertibel med EU-retten, ikke desto mindrelagde McCreevy ikke skjul på sit personlige synspunkt:
”Hvis medlemslande,deres regeringer og lovgivende forsamlinger ønsker meget restriktive love modgambling, kan de indføre sådanne love på basis af hensynet til den offentligeorden... Men de kan ikke bruge millioner og atter millioner på at reklamere forspilleydelser fra deres egne nationale, statsligt ejede operatører og udelukke alleandre. Hvis medlemslande føler – og nogle medlemmer af Parlamentet deler klartdette synspunkt - at gambling er en større svøbe end alkohol- ogtobaksafhængighed og andre former for afhængighed, så burde de forbyde det foralle og ikke tillade gambling i deres stat. Det er en klar mulighed og ingenville klage, hvis det skete. Kommissionen ville intet foretage sig og ingenville bekymre sig om det. Men det er en smule hyklerisk, når medlemslandetillader, at millioner anvendes på at fremme gambling, når de samtidig ikke villade andre deltage i ’spillet’.”
I teorien havde det danske spilmonopol med sejrenover Ladbrokes bestået en sådan test i forhold til den eksisterendeEU-lovgivning og meget tyder altså på, at det danske spillemonopol kanfortsætte uantastet i forhold til EU-juraen. Men hvad med pengespillerne? Detdanske statsmonopol står stadig overfor at pengespillere i stort antal ikkekøber deres produkter. Adskillige benytter udenlandske spiludbydere viainternet. Den danske stat har trods sejren ved Østre Landsret ikke fået bugtmed ulovlig annoncering i danske medier og tiltagende spil i gråzonen påinternettet.Det kan forekommeejendommeligt at Østre Landsret i sin kendelse fokuserer på at den danske stat,på vegne af Danske Spil, tilsyneladende er bedst til at forhindre danskeborgere i at bliver ludomaner. Det er tragikomisk, da det hverken hjælper despillere der er i alvorlige problemer men ej heller løser problemerne for statsmonopoletmed de mange utro spillere som vælger andre spiludbydere på f.eks.internettet. I virkeligheden kunne de 179 politikere inde på Christiansborgsagtens ændre lovgivningen på området, hvis de ville. Det ville være meget letat skabe fri konkurrence parallelt med begrænsningen af ludomani. Det villeblot indebære at man stiller de firmaer, som vil ind på det danske marked forpengespil, det krav at de er forpligtet til at støtte bekæmpelsen af ludomani.Det er ikke vanskeligt, men spørgsmålet er om der er flertal for en nylovgivning. Set i lyset af nyeinformationer om Danske Spils forståelse af hvordan man bedst sikrer sig totaldominans på det danske spilmarked har jeg fundet det relevant at postere denneartikel, som først så dagens lys på Liberator.dk. Danske Spils seneste aftalemed måske det største af internettets spilfirmaer, Party Gaming, understregermin pointe om hvorfor Danske Spil monopol på pengespil skal afskaffes. I 2008 indgik dendaværende ejer, Anurag Dikshit, et forlig med de amerikanske myndigheder hvorhan indvilligede i at betale 1, 5 mia. for at undgå en retssag, der villeomhandle firmaets ulovlige handlinger på det amerikanske spilmarked. H.C.Madsen, Danske Spils administrerende direktør kan ikke få øje på problemet. Manhar indgået aftalen for at bedre rustet i kampen om det lukrative markedspilmarked på internettet. Han afviser, at det skulle være problematisk, atDanske Spil samarbejder med Party Gaming og udtaler: ”Alle Spilselskaber overtræder loven. Det kan vi ikke gøre os tildommer over. Party Gaming har erkendt, at har brudt loven og betalt en bøde.Det er okay for os.” Spørgsmålet er naturligvis, hvilke spilfirmaer taler manden om? Er detudelukkende spilfirmaer på internettet eller er det også spilmonopoler? Herudovermelder artiklen i Politiken intet om hvilke lovbrud det specifikt er, at PartyGamiing har overtrådt ifølge amerikansk lovgivning. Men det kan næppe dreje sigom f.eks. spillicens da adskillige anerkendte spilfirmaer (det er dog langt fraalle) har licens i enten Europa eller USA og dermed betaler afgift til det landhvor deres licens er registreret. Det må være noget mere alvorligt, men hvadder er tale om kan man kun gætte sig til. Ifølge Søren FriisHansen, professor i EU-ret på Syddansk Universitet, har EU-domstolen fastslået,at et spilmonopol er lovligt hvis det reelle formål er bekæmpelse afkriminalitet og ludomani. Han finder det derfor besynderligt, at Danske Spilhar indgået et samarbejde med Party Gaming, der har erkendt at være involvereti kriminelle aktiviteter. Kort sagt, det er på tide atopløse Danske Spils på det danske spilmarked. Det har aldrig handlet om, atbeskytte kunderne mod kriminaliteteller ludomani. Det handler udelukkende om at maksimere statens indtægteruanset hvad.
www.danskespil.dk 27-01-2009; Danske Spiler et statsmonopol, den danske stat ejer 80 procent og Danmarks Idrætsforbundsamt Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver især ejer 10 procent afaktierne.www.duf.dk/forside/maerkesager/ny_tips_og_lottolov/fakta_om_tipsmidler_og_danske_spil/;http://www.sum.dk/sum/site.aspx?=391&ArticleID=3711 www.avisen.dk/blogs/m.kjeldsen/staten-tjener-ulovlige-penge-paa-spil_21023.aspx;http://www.tipsbladet.dk/artikel/spil/tv-2-sport-og-ladbrokes-i-samarbejde http://www.idan.dk/Nyheder/266ladbrokes.aspx Ibid.http://www.idan.dk/Home/Nyheder/268kommissionogspil.aspx.Hans synspunkter ligger som tekstdokument på det angivne link.http://www.politiken.dk/erhverv/article879379.ece
