Information bringer idag en historie om hvordan danske landmænd tjener på at dyrke majs til Tyske biogasanlæg. Mejetærskerne har angiveligt høstet majs i år, og afgrøderne er endt i tyske biogasanlæg – hvilket er i strid med den danske regerings holdning om, at fødevarer ikke bør gå til energiproduktion.
Umiddelbart kan det forekomme problematisk, at man dyrker førevarer for at brænde dem af, i en verden hvor mennesker sulter, men helt så enkelt er det vel ikke? Præmissen er, at man kan fastholde produktionen, men på en eller anden måde få landmændene til at sælge til lavere priser til ..... ja, til hvem?
Hvis de økonomiske realiteter er, at landmanden kan tjene mest på at dyrke majs til Tyske biogasanlæg, så er det vel lige præcist det han skal gøre. Realiteten er nemlig også, at landmændene er økonomisk pressede, og derfor har brug for den indtjening de kan skabe på deres egen jord - d.v.s. den del af jorden som staten ikke vil braklægge på grund af hensyn til naturen.
Hvis regeringen vil løse et førevareproblem i den tredje verden - hvilket bestemt er et nobelt formål - så må de komme med løsninger, som ikke lægger byrderne over på en enkelt befolkningsgruppe.
Alternativet er ikke nødvendigvis at majsen finder til de områder i verden, hvor der er fødevaremangel - det kan lige så vel være, at landmændene skifter til andre - og mindre optimale - afgrøder, som kan sælges til biogasanlæg. Og hvem har vundet ved det? Måske vores fælles samvittighed, men ikke den tredje verdens befolkning og bestemt ikke det danske samfund.
Lad landmændene dyrke hvad de vil på deres jord så længe det ikke skader samfundet.
