Rygeloven: - Sundhedstiltag eller markedsførings-strategi for Nicorette?
"Nicorette-producenterne i medicinalindustrien brugte i årtier milliardbeløb på at få akademikere, læger og WHO til at lobbye for rygeforbud og øgede cigaretafgifter mange steder," skriver miljøbiolog Niels Ipsen & journalist Klaus Kjellerup i JP debat.
Dette fremgår af dokumenter, publiceret på nettet af den rige medicinalfond, Robert Wood Johnson Foundation, som er ejere af rettighederne til Nicorette licensen.
"Det gjorde de ikke, fordi de hader røg - men fordi rygeforbud og øget cigaretafgift tilsammen udgør deres markedsstrategi for øget Nicorette-omsætning," skriver Ipsen & Kjellerup.
Indlægget er et svar til sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), som ønsker forbud mod rygning i enkeltmandskontorer af hensyn til personalet. De to debattører skriver, at der ikke findes videnskabelig evidens for, at passiv rygning på danske arbejdspladser har udgjort en sygdomsrisiko.
Ingen sygdomsrisiko ved passiv rygning på arbejdspladser i Europa
De undersøgelser, der ifølge Ipsen & Kjellerup er lavet af risikoen ved passiv rygning på arbejdspladser i Europa, viser ingen risiko. Dette fremgår af den bredest anerkendte autoritet på området, den amerikanske regeringsrapport Surgeon General 2006, skriver de:
"I Europa er der lavet syv store undersøgelser, bl.a. i Sverige, Tyskland, Frankrig og England, men ingen af dem har vist øget risiko for lungekræft ved røg på arbejdspladsen."
"Selv når alle tallene lægges sammen, er resultatet statistisk insignifikant, fremgår det af Surgeon Generals rapport 2006. Det samme gør sig gældende for hjertesygdommene - og senere offentliggjorte studier har ikke ændret på dette.”
”Det vil sikkert overraske Flemming Møller Mortensen, at det videnskabelige grundlag bag rygeloven er så tyndbenet. Selv om mange ikke-rygere givetvis er glade for rygeloven, beskytter den faktisk mod en sygdomsrisiko, der ikke eksisterer.”
Indlægget slutter sådan: ” Det er pudsigt at observere den store iver, som Flemming Møller Mortensen og hans regeringskolleger udviser for at gøre medicinalindustriens markedsstrategi til dansk lovgivning.
Har Flemming Møller Mortensen mon en forklaring på det?”
