LEDER: Der er noget riv ruskende galt i et parti, hvis dets ungdomsorganisation, sådan som tilfældet er hos Dansk Folkeparti, ikke tillader besøg af pressen på sit årsmøde. Så bliver der enten sagt ting på talerstolen, som virkelig ikke tåler dagens lys, eller også er moderpartiets kontrol over ungdomsorganisationen så stor, at blot en lille risiko for, at en finke kan ryge af panden er nok til, at de unge udstyres med et forbud mod at få lidt omtale i offentligheden af deres årsmøde.
Begge de to muligheder giver grund til bekymring. For hvis man på årsmøderne hos Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) har for vane at komme med ytringer, som man selv regner for uegnede til offentlig indsigt, så må det virkelig være en betændt debatkultur, som trives der. I Danmark er der jo faktisk mulighed for at sige, næsten hvad man vil, også om udlændinge, muslimer, kultursammenstød og lignende yndlingsemner i DF-kredse uden at komme i knibe af den grund. Kun ved forsøg på åbenlys dæmonisering, eller når man kommer med udsagn, der kan virke truende, falder hammeren i den offentlige debat.
Som udenforstående må man derfor tro, at det er en viden om, at den slags udsagn vil komme fra talerstolen eller vil kunne opstøves i baren på de unge DF’eres årsmøde, som får enten de unge selv eller deres foresatte i Dansk Folkepartis ledelse til at forbyde pressen adgang til salen. Og at forholdene er sådan i et magtfuldt støtteparti for regeringen er ærligt talt ikke betryggende.
Herfra skal lyde en opfordring til Dansk Folkepartis Ungdom/Dansk Folkeparti om at gennemtænke spørgsmålet igen. Det er en god, dansk tradition, at offentligheden kan få indsigt i den kultur, som hersker internt i partierne og i deres ungdomsafdelinger. Det er trods alt her de fleste af landets kommende magthavere socialiseres, inden de sætter sig til afstemningsknappen i folketingssalen og gør sig til herrer over menneskers liv og levned. Et minimum af offentlig indsigt må derfor være et krav i et åbent og gennemsigtigt demokrati.
Dertil kommer, at Dansk Folkepartis Ungdom støttes med over 600.000 kroner årligt i tilskud fra de offentlige tipsmidler, som uddeles af Dansk Ungdoms Fællesråd. Også af den grund må offentligheden have krav på en vis åbenhed om aktiviteterne i DFU. Landsorganisationens generalforsamling, som et landsmøde retteligt er, bør pressen som et minimum kunne rapportere fra. Ellers er spørgsmålet, om ikke tilskuddet skal bortfalde, fordi det aldrig har været meningen, at den skulle uddeles til en logeaktiviteter omgivet af den slags hemmelighedskræmmeri.
Begge de to muligheder giver grund til bekymring. For hvis man på årsmøderne hos Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) har for vane at komme med ytringer, som man selv regner for uegnede til offentlig indsigt, så må det virkelig være en betændt debatkultur, som trives der. I Danmark er der jo faktisk mulighed for at sige, næsten hvad man vil, også om udlændinge, muslimer, kultursammenstød og lignende yndlingsemner i DF-kredse uden at komme i knibe af den grund. Kun ved forsøg på åbenlys dæmonisering, eller når man kommer med udsagn, der kan virke truende, falder hammeren i den offentlige debat.
Som udenforstående må man derfor tro, at det er en viden om, at den slags udsagn vil komme fra talerstolen eller vil kunne opstøves i baren på de unge DF’eres årsmøde, som får enten de unge selv eller deres foresatte i Dansk Folkepartis ledelse til at forbyde pressen adgang til salen. Og at forholdene er sådan i et magtfuldt støtteparti for regeringen er ærligt talt ikke betryggende.
Herfra skal lyde en opfordring til Dansk Folkepartis Ungdom/Dansk Folkeparti om at gennemtænke spørgsmålet igen. Det er en god, dansk tradition, at offentligheden kan få indsigt i den kultur, som hersker internt i partierne og i deres ungdomsafdelinger. Det er trods alt her de fleste af landets kommende magthavere socialiseres, inden de sætter sig til afstemningsknappen i folketingssalen og gør sig til herrer over menneskers liv og levned. Et minimum af offentlig indsigt må derfor være et krav i et åbent og gennemsigtigt demokrati.
Dertil kommer, at Dansk Folkepartis Ungdom støttes med over 600.000 kroner årligt i tilskud fra de offentlige tipsmidler, som uddeles af Dansk Ungdoms Fællesråd. Også af den grund må offentligheden have krav på en vis åbenhed om aktiviteterne i DFU. Landsorganisationens generalforsamling, som et landsmøde retteligt er, bør pressen som et minimum kunne rapportere fra. Ellers er spørgsmålet, om ikke tilskuddet skal bortfalde, fordi det aldrig har været meningen, at den skulle uddeles til en logeaktiviteter omgivet af den slags hemmelighedskræmmeri.
