Eksempel på min skrivelse og et typisk eksempel på Danmarks brud på menneskerettighederne:
Vil kort præsentere mig selv:
39 årig familiefar, arbejder som key account manager, bor i eget hus med min samlever igennem mere end 5 år, sammen har vi en dreng på 3 år.
Begge ædruelige og ingen former for hverken misbrug, har aldrig været i konflikt med loven og har iøvrigt en god økonomi og sunde værdier.
Jeg blev for mere end 8 år siden far til en pige, Laura, for 5 1/2 år siden gik hendes mor og jeg fra hinanden, bl.a. fordi jeg ikke kunne acceptere hendes vold mod Laura - siden hun var spæd har der været flere lægelige beviser for disse overgreb.
Som traditionen byder i Danmark belønnes mødre ved at bortføre deres børn - således også i denne sag - samvær blev efter dagbøder og forestående fængsel tvangsfuldbyrdet således Laura kunne opretholde kontakten til undertegnede - moderen belønnet efter retssag med forældremyndigheden.
Tiden derefter har båret præg af periodevise overgreb fra moderen mod Laura, undertegnede gjorde løbende myndighederne opmærksomme på dette inkl. beviserne i form af fotos og lægeattester - hver gang begik moderne selvtægt og nægtede undertegnede, at se min datter - igen blev dette ved domstolenes hjælp tvangsfuldbyrdet ved hjælp af bl.a. dagbøder.
Moderens tilværelse bar præg af mangelfulde trygge forhold, moderen blev gift, hurtigt skilt, igen gravid med sit 3 barn og flyttede ikke mindre end 7 gange på 4 år, Laura i 6 forkellige institutioner.
Hver gang moderne kom i myndighedernes søgelys flyttede hun for at få nedlagt sagerne om overgreb/vold mod barnet.
Da hendes seneste kommune kom for tæt på for 16 måneder siden løj hun undertegnede død overfor myndighederne, uden at tjekke om jeg var levende blev samværet suspenderet.
Selv om jeg har påvist min eksistens har Statsforvaltning Midtjylland og Familiestyrelsen ikke ønsket at rette deres fejl og Laura har været frarøvet sin halve identitet og kontakt til undertegnede, min familie og hendes lillebror igennem 15 måneder nu.
Hun og jeg er nægtet kontakt i enhver form, hverken telefonisk eller andet.
Eneste livstegn igennem 15 måneder er rapport der fortæller barnet er stoppet med at elske sig selv og har udviklet psykosomatiske smerter siden samværet ophørte - psykologen anbefalede Laura igen fik sin trygge base hos sin far, dette ignorerede Statsforvaltningen og Familiestyrelsen, da de ikke ønskede at rette deres fejl.
Som rapporterne viser har barnet siden spæd lidt under moderens vold og er fra skåret sin trygge base hos os - igennem 5 år boede hun 6 dage ud af 14 dage hos os altså tæt på 50% af tiden.
Det har været en meget smertefuld periode for os og Laura især, hendes lillebror har hver dag igennem de sidste 15 måneder dagligt i savn spurgt efter hende.
Sagen har været afprøvet så meget det har været muligt her i landet, har brugt ca. kr. 220.000 på advokat hjælp, hvorfor jeg retter henvendelse til dem.
Som jeg kan læse EU reglerne og FN s Børnekonvention så bryder Danmark adskillige konventioner, herunder barnets ret til kontakt til begge forældre, barnets ret til at blive hørt ( moderen nægter barnet at være alene med børnesagkyndig, psykolog og personer ved kommunen).
Understreger at undertegnede aldrig igennem 5 år har misligholdt samværsafgørelsen, der foreligger ikke en eneste klage - alt jeg har gjort er at sikre Laura en tryg og stabil opvækst som en bekymret og god far.
Der er bl.a. tale om følgende menneskerettighedsbrud:
Den Europæiske Union skal altid respektere fundamentale menneskerettigheder i de tiltag der bliver besluttet:
Article 6, Paragraph 2 – Treaty on the European Union
Laura har som alle andre har ret til de rettigheder der er foreskrevet i konventionen:
Article 1 – The European Convention on human rights
Laura her ret til respekt for hendes familieliv og privatliv:
Article 8 – The European Convention on human rights
Laura har ret til at blive hørt, og hun har ret til at hendes meninger bliver overvejet i sager der vedrører hende:
Article 24 (1) – European Charter of Fundamental Rights 2000
Article 10 – European Convention on Human Rights
Laura har ret til at have kontakt med begge sine forældre:
Article 24 (2) - European Charter of Fundamental Rights 2000
Laura har ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund af hendes alder:
Article 14 – European Convention on Human Rights
Laura har ret til at få og søge information:
Article 13 – UN Convention on the Right of the Child
Laura har ret til en identitet (hvilket inkluderer kendskab til sine forældre):
Article 8 – European Convention on Human Rights
Brud på flere artikler vil komme frem i den kommende retssag.
I sagen vil der jo også komme artikler op der beskytter Laura mod vold mm.
The European Court of Human Rights dømte for genforening af far og søn I en sag: Görgülü v. Germany. De mente at den tyske ret fejlagtigt havde negliceret den langvarige effekt af at holde faren væk fra sønnen. De mente yderligere at den tyske ret via suspendering havde umuliggjort et familiebond som er af yderste vigtighed. De mente at man kun i ekstreme tilfælde må ophæve samvær. Det er specielt artikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention der gør sig gældende her.
Her er hvad Geraldine Van Bueren (en førende professor i menneskerettigheder) skriver:
”Evolving originally from traditional concepts of welfarism, the principle of best interest has been transformed by both the European Convention on Human Rights and the UN Convention on the Rights of the Child, so that there is now in effect a rebuttable presumption for European states that if an action violates one of the rights of the child enshrined in the European Convention then a state has either failed to consider the best interest or has not applied the best interest principle appropriately”.....
Meget groft sagt kan dette oversættes til: At man kan ikke bryde menneskerettighederne og så tale om barnets tarv, da et barns tarv jo aldrig vil være indfriet ved et brud på deres fundamentale rettigheder. Ergo er min sag et gigantisk paradoks set fra dette perspektiv, da det jo netop ikke er at opfylde barnets tarv ved at gøre dem retsløse og ved at krænke deres menneskerettigheder.
Hvis man skal kunne tale om barnets tarv ville det f.eks kunne se sådan ud: I henhold til brud på artikel () i konventionen (for eksempel vold), vil man i henhold til barnets tarv gøre (hvad det nu måtte være – f.eks at fjerne en forælder).
Et barns tarv kan aldrig stå alene som en udefinerbar faktor der ikke er relateret til noget konkret.
I min sag er der ikke noget konkret, andet end af de taler om konflikt baseret på moderen løj mig død.
Men konflikt mellem to mennesker har altså intet med Lauras fundamentale rettigheder at gøre.
Hverken Statsforvaltningen eller Familiestyrelsen ved hvad de gør. De ved ikke hvordan de skal fortolke loven, og de ved ikke at familiebånd både i Psykologi og international lov bliver taget meget seriøst.
Herunder kort beskrivelse af den nuværende problematik i Danmark:
Aldrig har det været nemmere at afskære samværsforælderen fra sine børn.
Hvorledes kan Danmark lukke øjnene for at samværsforældrer i 100.000vis årligt mister kontakten til deres børn uden de har nogen skyld deri, intet andet land har en sådan problematik?
Hvorfor er antallet af sager i Statsforvaltningerne omkring forældremyndighed og samvær steget fra 170.000 i år 2007 til 250.000 i år 2008?
Problemet handler slet ikke om fælles forældremyndighed eller ej.
Bopælsforælderen har alligevel stort set hele beslutningskompetencen for så vidt angår børnene.
Problemet handler om at Familiestyrelsens udviser ekstrem diskrimination overfor samværsforældrene (ca. 90% fædre) Således ligger hele problematikken begravet i Familiestyrelsen administration af loven - i form af Vejledningerne til Statsforvaltningerne.
Konfliktskabende bopælsforældre skal blot følge Familiestyrelsens vejledning 13 – som er en direkte manual – og som fastslår: Jo mere ballade/obstruktion af samarbejde en bopælsforælder iværksætter efter en skilsmisse/samlivsbrud overfor samværsforælderen, des nemmere er det at få afskåret børnene fra samværsforælderen.
Læs her og bliv chokeret: http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=163651727879
Problematikken har været oppe i Retsudvalget, så denne burde ikke være Lars Barfoed ubekendt, som de øvrige partier heller ikke er uden vidende om problematikken:
http://www.direkte.folketinget.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/almdel/reu/bilag/44/746428/ind />
En markant stigning der burde få selv den mindst rutinerede politikker til at reagere, nej det drejer sig ikke om flere fædre der ønsker del i forældremyndigheden som diverse organisationer påberåber sig, nej det skyldes vejledninger der er i strid med generalklausulen i forældreansvarsloven.
Der skal ske noget nu og ikke ved en evaluering af loven om 1 år eller 5 år. Det skønnes 1,2 millioner danske børn kan rammes af.
Sagen er bekræftet nu oppe i Europaparlamentet.
5 uger siden
10 gange Barca havde den store pengepung fremme
12 uger siden
De 12 største fodboldlegender i Brøndby IF
