Alt i alt er afgifterne ikke andet end en anden måde at opkræve skat på – en slags tillægsskat på din indkomst, som træder i kraft det øjeblik, du køber ind, og de danske politikere er ved at ødelægge den danske økonomi i bar begejstring over afgifter. I protest arrangerer vi på Damefrokosten en bustur over grænsen.
Skatteministeriet spår, at danskerne har købt ind for mere end 10 milliarder kroner uden for Danmarks grænser, når året er omme. Det svarer til ca. 1.5% af statens samlede budget for 2013. Som kommentar til undersøgelsen sagde Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv: “Skatteministeriet forsøger at male et skønmaleri af grænsehandlen, som vi i detailhandlen ikke kan genkende. Vi oplever lukninger og faldende omsætning”. Samtidig spår FDIH (Foreningen for Dansk IndernetHandel), at beløbet er langt større, da Skatteministeriet ikke har regnet online handel med. Læg hertil, at den tyske moms er på 7%, mens den danske er 25%.
Afgifterne er dybt asociale. For det første er det det pure opspind, når politikernes påstår, de indfører afgifter for befolkningens sundheds skyld. De ved godt, at borgerne bliver ved med at købe usunde varer, for de regner med afgifterne som en indtægtskilde, når de opstiller forventede indtægter til staten.For det andet går afgiftsniveauet ud over dem, der har færrest ressourcer – afgifterne “vender den tunge ende nedad”, som det hedder i politik. Den, der har mange penge på lommen kan bedre klare at betale for afgifterne på en guldøl end den, der har få midler.
For det tredje viser forskningen hele tiden noget nyt om, hvad der er sundt og usundt. Blandt andet viser nyere forskning, at ost og mørk chokolade er sundt. Også den fede slags!
Og for det fjerde, så er afgiftspolitikken bare ikke bæredygtig i længden. Som danskernes færd over grænsen allerede viser, så handler borgerne, hvor det er billigst. Og det betyder, at de danske firmaer kører deres varer ned over grænsen, hvorefter hr. og fru Jensen – og nu også Damefrokosten – sætter sig i bilen og kører samme vej.
Det er ren galimatias – og i øvrigt et billede på en underlig poltik, der føres af de selv samme partier, som påstår, de går op i at reducere CO2-udslippet, hvis man nu skal se lidt principielt på tingene (og det skal man, synes vi). Hertil kommer at den tagfat-leg kun kan fortsætte så længe de danske producenter har råd til at blive i Danmark i stedet for at rykke produktionen til Sverige eller Tyskland, hvor både virksomhedsskatter og skatter på forbrug er mere favorable.
