Dagens Danmark – et retfærdigt land, med et godt retssystem – FOR NOGEN.
Mange har den tro at Danmark er et land med et godt retssystem og at loven er lige for alle.
Men der tager de fejl, gruelig fejl.
Danmark er et land med et retssystem der fejler gang på gang og de fleste er ligeglade indtil de selv står med håret i postkassen. Igennem de seneste mange år er der kommet utallige nye bekendtgørelser, regler og love og faktum er at mange af dem fejler. Det er en bekymrende udvikling og stiller uværlig spørgsmålet – er politikerne egentlig dem som burde lave Danmarks love ? Er de kompetente nok ?
Mange love virker tåbelige og hovedløse, hundeloven er et godt eksempel.
Med hundeloven forsvandt hundeejernes retssikkerhed og ejendomsret. Politikerne strikkede en lov sammen som de vidste ville ramme en masse uskyldige, faktisk ville den ramme 99% uskyldige, men det betød intet i deres optik, bare de fik ram på nogen. Med hundeloven underminerede de hele det danske retssystem og gjorde 400.000 hundeejere retsløse.
Indtil nu har den danske hundelov kostet over 500 hunde livet, mange af dem hvalpe som aldrig havde gjort andet end at være født med det forkerte udseende. Man kommer uværlig til at tænke tilbage på en tid som vi mennesker ellers ser tilbage på med skam, men det vil jeg så undlade at komme mere ind på.
I alle de sager som der efterhånden har været med overtrædelse af hundelovens forbudsdel, har der ikke været succes med at løfte den omvendte bevisbyrde, racerepræsentanter for de forskellige racer, dyrlæger som kender hundene, kuldet mfl, hundesagkyndige, selv farvegentik er blevet afvist som dokumentation og hundene er blevet dømt til aflivning.
Ejerne og de implicerede i sagerne står tilbage med følelsen af at være retsløse og uden en jordisk chance for at løfte deres del af bevisbyrden. De er dømt på forhånd.
Der står intet i loven om, hvad eller hvilken form for dokumentation som er gyldig, eller som der kræves for at bevise at hunden ikke tilhører en af de nu forbudte 13 hunderacer eller blanding heraf.
I justitsministeriets vejledning står skrevet.:
4.2. Hvilken dokumentation skal jeg fremskaffe?
Der er ikke i hundeloven fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race.
Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.
Det er i dag ikke umiddelbart muligt ved hjælp af dna-test eller for en dyrlæge at bestemme en hunds race. Man bør derfor sikre sig f.eks. en stamtavle, hvis man anskaffer sig en hund, der ligner en af de racer, der er omfattet af forbuddet. I den forbindelse er det naturligvis en forudsætning, at oplysningerne er korrekte.
Justitsministeriet erkender således at ejernes bevisbyrde er storts set umulig at løfte med mindre man ejer en stamtavle hund.
Omvendt bevisbyrde et fundamentalt problem i forhold til borgernes grundlæggende retssikkerhed. Princippet i omvendt bevisbyrde er, at du er skyldig, medmindre du kan bevise det modsatte.
Med omvendt bevisbyrde risikerer man et samfund, hvor retsstillingen ikke nødvendigvis afhænger af, om man holder sig inden eller uden for loven, men derimod af, hvor god man er til at løfte sin bevisbyrde. Dvs. at man her indirekte opfordre hundeejerne til at krimineliserer sig selv ved at opfinde ophavs dokumentation i de tilfælde hvor de ikke er i besiddelse af disse.
Danmark har tilsluttet sig EU/FN's menneskerettighedskonvention, og peger fingre af andre lande som ikke overholder den, men overholder vi den selv ? NEJ det gør vi ikke, men moral er godt og dobbelt moral er åbenbart dobbelt så godt.
Menneskerettighedskonventionens art. 7 rummer et forbud mod straffelove med tilbagevirkende kraft, som hundeloven også indeholder og Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at bestemmelsen også indeholder et krav om en rimelig grad af præcision.
En hund er ifølge dansk lov en ting, derfor er ejendsomsretten gældende mht. hunde, også her er hundeloven i klar konflikt med konventionen.
I menneskerettighedskonventionen står skrevet:
Enhver har ret til ejendom, ingen må berøves sin ejendom, undtagen i samfundets interesse, de betingelser der er fastsat ved lov og af de generelle principper i international ret.
I den Europæiske menneskerettigheds konvention 1, protokol 1 konkluderes det:
1.: Retten til uforstyrrede nydelse af ( fredelige fornøjelser ) ejendomsrettigheder.
2.: Forbud mod vilkårlig berøvelse af ejendom og betingelser for berøvelse af ejendom.
3.: Anden afsnit.: erkender at staten har ret til at kontrollerer brugen af ejendom i overensstemmelse med
almenhedens interesse.
(Den Europæiske Domstol for menneskerettigheder, 1982 23. september – ”Sporongs og Lönnroth mod Sverige”).
Ejendomsrettigheder omfatter ret til at få alle de potentielle fordele af sin ejendom, dvs. indkomst og frugt. Hundeloven forbyder avl/opdræt af de 13 hunderacer og blandinger heraf. Den forbyder ligeledes at ejerne videreformidler sin hund, eller hunde. Ejerne fornægtes indkomst og frugt af sin ejendom og gøres strafansvarlig hvis denne overtræder den del af loven.
Ikke alene er der problemer i henhold til menneskerettighedskonventionen, men der er også problematikken omkring diskriminering på grund af hundeloven, også her er der love i EU som ikke overholdes men det ser politikerne stort på.
Efter hundelovens indførelse er det væltet ud af skabet med sager om forskelsbehandling på grund af ejerskab af de nu forbudte hunderacer.
1.: Forbud mod at færdes i kommunale hundeskove.
2.: Forbud mod at træne i hundeklubber.
3.: Folk med disse hunde nægtes lejeboliger, eller smides ud af deres lejebolig.
4.: Samkvemsret benægtes af statsamtet på grund af ”forkert” hund.
5.: Plejeforældre kan ikke længere være plejeforældre på grund af ”forkert” hund.
6.: Profilering af typer - Folk stoppes af politiet hvis de har en hund som har det ”forkerte” udseende (mange
hunderacer ligner de nu 13 forbudte hunderacer). Der er sjældent grundlag eller anden anledning til at stoppe folk,
foruden at hunden har et ”forkert” udseende, selvom der i loven står, at politiet ikke må forfølge ejerne af
disse hunde og kun forlange dokumentation i forbindelse med anden politiforretning.
7.: Loven er ikke lige for alle:
a) bliver en ”forbudt” hund angrebet, ignorere myndighederne episoden.
b) bider en af de forbudte racer kræves de aflivet på stedet, uanset skadens omfang.
c) bider en hund som ikke er en af de forbudte racer, gives bøde og snore påbud.
8.: Ejerne udelukkes fra aktiviteter, udstillinger, træning, møde i hundeskovene m.m.
Der er altså tale om klar diskriminering af hundeejerne af bestemt hunderacer, eller hund med et bestemt udseende.
Kan det være rigtigt at ca. 400.000 hundeejere skal gå rundt med frygten om at myndighederne udser sig deres hund. ? Er det er Danmark som vi kan være bekendt ? Er det, det Danmark som vi ønsker ?
Personligt siger jeg NEJ TAK og personligt er jeg villig til at gå hele vejen for at få Danmark tilbage på rette spor, spørgsmålet er hvor mange flere hundeliv og hvor mange flere hundeejere politikerne er villige til at køre ned under gulvbrædderne, før de indser at denne lov ikke er retfærdig og at den ikke virker.
