Jeg tror der er mange i samfundet der tror eller håber at Dagbladet Børsen er kapitalismens sidste frontkæmper og bannerfører i Danmark i kampen mod socialstatens kvælning af det frie initiativ og markedskræfternes velsignelse. Men tro om igen. I hele efterløbet på finanskrisen har Dagbladet Børsen skrevet den ene leder efter den anden med opråb om politisk handling.
Snakker vi politisk handling som i afskaffelse af topskatten, erhvervsreguleringer, efterløn og alias så jo; der savner vi i sandhed politisk handling. Men Børsen stopper ikke der. Den kræver politisk handling til at genskabe tilliden til markederne - til kapitalismen, og det skal ske gennem markedsreguleringer gud-hjælpe-mig.
Senest har Dagbladet Børsen sammen den græske socialistiske premierminister George Papandreou set sig sur på det ureguleret finansprodukt Credit Default Swaps (CDS). Mange mener at dette produkt indeholdende subprime-obligationer - med AIG som største aktør - var det der forårsagede finanskrisen. Børsen vil have disse produkter forbudt i USA og Europa i det mindste - og beklager på den baggrund Te-selskabets succes i USA, som bekæmper politikernes reguleringslyst og indblanding i de frie markeder.
Børsens leder skriver: "Der er behov for at få styr på det uregulerede finansmarked, som var arnested for finanskrisen. Subprime-obligationer blev først finansielt livstruende, da de blev pakket om i Wall Street, hvor risikoen blev tryllet væk. Nu sætter Wall Street alle sejl til for at trylle alle forslag om reguleringer væk. Det kan blive dyrt for investorerne og alle andre i den næste finanskrise."
Måske skal man tilføje, at Børsens lederskribent Leif Beck Fallesen lige havde været til seminar med en fortaler for reguleringer, der betegner finansfolk generelt som pattebørn der leger i sandkasser.
Men hvem forårsagede finanskrisen i virkeligheden. Var det ikke pattebørnene i den amerikanske kongres som tvang amerikanske finansinstitutioner til at yde de forkætrede subprime-lån til minoriteter med dårlig betalingsevne og de pattebørn i den amerikanske nationalbank som mente man kunne holde renten kunstigt lav i 3 hele år uden nogen som helst negative konsekvenser.
Finanskrisen er ikke udtryk for kapitalismens fallit - tværtimod. Den viste jo netop, at nationalbanker og politikere ikke bare kan lege frit og uhæmmet på markederne uden at det går galt. For det går altid galt nok nationalbanker og politikere leger med andre folks penge.
Ikke at visse områder indenfor finansmarkederne skal skånes for kritik. Der leges også her lidt for uhæmmet med andre folks penge. Men det regulerer sig selv.
Når finanskrisen blev så alvorlig skyldes det udelukkende staternes indblanding i markedet - herunder renten. Uden denne indblanding havde der ikke være nogen finanskrise. Så havde der - som altid - blot været dårlige aktører på markedet som var gået bankerot. På markedet overlever kun de bæredygtige.
Børsen forholder sig overhovedet ikke til kerneproblemerne - altså nationalbanker og politikeres misregime - men kræver mere regulering af samme statslige aktører som har afstedkommet dårligdommene.
Børsen har om fredagen et tillæg der hedder "Børsen executive". Er man fast læser af Børsen om fredagen vil man vide, at her handler det ikke om gode solide forretningsmænd som fortjener omtaler.
Nej, i dette eksklusive tillæg beskrives de formidable ledere indenfor staten - i dette tillæg kæles om socialstatens øverste kaste. Alle disse gode mennesker med de flotteste eksamenspapirer som har fået en velbetalt hobbytjans i statslige styrelser, som ridder på ryggen af danske skatteydere - og udsteder regler og bekendtgørelsen om hvordan det private skal opføre sig.
Disse statslige styrelser svæver over vandene - uden forbindelse eller kontrol af markedet. De udgør socialstatens øverste kaste. Børsen skriver om disse hårdtarbejdende mennesker, og deres ledelsesfilosofier og generelle udfordringer.
Det er til at brække sig over. Ingen har ledet - før ledelse er afprøvet i modstand - en modstand som kun markedet kan tilbyde. Der er ingen modstand i staten, den regulerer og styrer sig selv. Det er og bliver et beskyttet hobbyværksted for sikkert lysende hoveder, som ved Gud kunne gøre bedre gavn om de deltog i værdiskabelsen i samfundet i stedet for at stille hindringer op.
Hvor efterlønsordningen giver sunde og raske mennesker billig afgang til at slappe af på skatteydernes regning, så giver de statslige styrelser sunde og raske mennesker med gode papirer god adgang til at lege ledere og hårdtarbejdende værdiødelæggere på skatteydernes regning. Begge afgange skal lukkes helt.
Men hvis det er her Børsen har sit netværk - her Børsen får sin inspiration - her Børsen føler sig hjemme. Ja, så tror da pokker at den er fortabt og nu er blevet socialstatens kontrol- og reguleringsivers nye frontkæmper.
Man drømmer sig tilbage til gode gamle dage med Henning Fonsmark ("Historien om den danske utopi" m.fl.) i førersædet.
Snakker vi politisk handling som i afskaffelse af topskatten, erhvervsreguleringer, efterløn og alias så jo; der savner vi i sandhed politisk handling. Men Børsen stopper ikke der. Den kræver politisk handling til at genskabe tilliden til markederne - til kapitalismen, og det skal ske gennem markedsreguleringer gud-hjælpe-mig.
Senest har Dagbladet Børsen sammen den græske socialistiske premierminister George Papandreou set sig sur på det ureguleret finansprodukt Credit Default Swaps (CDS). Mange mener at dette produkt indeholdende subprime-obligationer - med AIG som største aktør - var det der forårsagede finanskrisen. Børsen vil have disse produkter forbudt i USA og Europa i det mindste - og beklager på den baggrund Te-selskabets succes i USA, som bekæmper politikernes reguleringslyst og indblanding i de frie markeder.
Børsens leder skriver: "Der er behov for at få styr på det uregulerede finansmarked, som var arnested for finanskrisen. Subprime-obligationer blev først finansielt livstruende, da de blev pakket om i Wall Street, hvor risikoen blev tryllet væk. Nu sætter Wall Street alle sejl til for at trylle alle forslag om reguleringer væk. Det kan blive dyrt for investorerne og alle andre i den næste finanskrise."
Måske skal man tilføje, at Børsens lederskribent Leif Beck Fallesen lige havde været til seminar med en fortaler for reguleringer, der betegner finansfolk generelt som pattebørn der leger i sandkasser.
Men hvem forårsagede finanskrisen i virkeligheden. Var det ikke pattebørnene i den amerikanske kongres som tvang amerikanske finansinstitutioner til at yde de forkætrede subprime-lån til minoriteter med dårlig betalingsevne og de pattebørn i den amerikanske nationalbank som mente man kunne holde renten kunstigt lav i 3 hele år uden nogen som helst negative konsekvenser.
Finanskrisen er ikke udtryk for kapitalismens fallit - tværtimod. Den viste jo netop, at nationalbanker og politikere ikke bare kan lege frit og uhæmmet på markederne uden at det går galt. For det går altid galt nok nationalbanker og politikere leger med andre folks penge.
Ikke at visse områder indenfor finansmarkederne skal skånes for kritik. Der leges også her lidt for uhæmmet med andre folks penge. Men det regulerer sig selv.
Når finanskrisen blev så alvorlig skyldes det udelukkende staternes indblanding i markedet - herunder renten. Uden denne indblanding havde der ikke være nogen finanskrise. Så havde der - som altid - blot været dårlige aktører på markedet som var gået bankerot. På markedet overlever kun de bæredygtige.
Børsen forholder sig overhovedet ikke til kerneproblemerne - altså nationalbanker og politikeres misregime - men kræver mere regulering af samme statslige aktører som har afstedkommet dårligdommene.
Børsen har om fredagen et tillæg der hedder "Børsen executive". Er man fast læser af Børsen om fredagen vil man vide, at her handler det ikke om gode solide forretningsmænd som fortjener omtaler.
Nej, i dette eksklusive tillæg beskrives de formidable ledere indenfor staten - i dette tillæg kæles om socialstatens øverste kaste. Alle disse gode mennesker med de flotteste eksamenspapirer som har fået en velbetalt hobbytjans i statslige styrelser, som ridder på ryggen af danske skatteydere - og udsteder regler og bekendtgørelsen om hvordan det private skal opføre sig.
Disse statslige styrelser svæver over vandene - uden forbindelse eller kontrol af markedet. De udgør socialstatens øverste kaste. Børsen skriver om disse hårdtarbejdende mennesker, og deres ledelsesfilosofier og generelle udfordringer.
Det er til at brække sig over. Ingen har ledet - før ledelse er afprøvet i modstand - en modstand som kun markedet kan tilbyde. Der er ingen modstand i staten, den regulerer og styrer sig selv. Det er og bliver et beskyttet hobbyværksted for sikkert lysende hoveder, som ved Gud kunne gøre bedre gavn om de deltog i værdiskabelsen i samfundet i stedet for at stille hindringer op.
Hvor efterlønsordningen giver sunde og raske mennesker billig afgang til at slappe af på skatteydernes regning, så giver de statslige styrelser sunde og raske mennesker med gode papirer god adgang til at lege ledere og hårdtarbejdende værdiødelæggere på skatteydernes regning. Begge afgange skal lukkes helt.
Men hvis det er her Børsen har sit netværk - her Børsen får sin inspiration - her Børsen føler sig hjemme. Ja, så tror da pokker at den er fortabt og nu er blevet socialstatens kontrol- og reguleringsivers nye frontkæmper.
Man drømmer sig tilbage til gode gamle dage med Henning Fonsmark ("Historien om den danske utopi" m.fl.) i førersædet.
