Mange venstreorienterede fastholder, at virksomheder bærer et socialt ansvar i samfundet. Virksomhedernes CSR-politik (Corporate social responsibility) og moralske færden er ofte i fokus. Men den venstreorienterede tilgang til CSR har et forkert ophav – godt illustreret på www.socialansvarlighed.dk. Hovedspørgsmålet er, om vi kan stille krav til, at virksomheders handlinger bør være moralske. Er det relevant og en korrekt problemstilling?
Venstreorienterede vil antage, at virksomheder i praksis skal have en moralsk substans, som grunder i selv samme virksomheds indre etik. Jeg vil i det efterfølgende påvise, at dette synspunkt er anakronistisk og ganske enkelt er en lodret forkert kontekst.
Der findes moralske handlinger og moralske love/regler/imperativer, hvilket vi kan kalde for moralens paradigme. For at begynde korrekt på en redegørelse, da må vi betragte moralens paradigme på samme måde som historien om ”hønen og ægget”. Hvad kommer først? Love eller handlinger?
For at definere hvorvidt at en handling er moralsk, da må vi definere den ud fra et sæt spilleregler. Ergo kan vi konstatere, at moralske handlinger kommer ind i rækken efter moralens love. Moralske love er derfor det første der udledes i moralens substans, og er forudgående for moralske handlinger. Kan disse moralske love have ophav eller rødder i selve virksomheden?
En virksomhed er ikke et menneske. Et selskab er en juridisk person, men ikke en menneskelig person. Selskaber/virksomheder er lukkede funktionssystemer, som er sat til verden i en prædestineret kontekst: Virksomheder skal udbyde en vare, som imødekommer markedets efterspørgsel og herigennem, på bedst mulige vis, skabe et økonomisk overskud, for at grundlægge virksomhedens eksistens. Dette er grundlaget for enhver virksomhed. Hvordan kan virksomhedens grundlag forenes med det højreorienterede krav om, at CSR handler om et moralsk paradigme fra virksomhedens etik?
Det er simpelthen en anakronistisk sammenhæng! Derfor er det ikke muligt at sætte disse kategoriske moralske krav til en virksomhed, da denne ikke deltager inden for samme funktionssystem som mennesker.
Dog ser vi mange eksempler på, at virksomheder handler moralsk korrekt. Et godt eksempel inden for miljøvenlig produktion er cradle-to-cradle. Dertil har FN igangsat et ambitiøst projekt; Global Compact, som mange virksomheder vælger at deltage i. Sandheden er, at mange virksomheder i dag handler moralsk korrekt. De ser simpelthen en god forretning i, at handle moralsk korrekt. Det er ganske enkelt god business at gå ned ad denne sti…
Men turen ned ad CSR-stien grunder ikke i ræverød socialistisk indoktrineret ævl. Den grunder helt banalt i virksomheders eksistensgrundlag; at imødekomme en efterspørgsel fra markedet. Markedet efterspørger moralske handlinger fra virksomhederne. Dette er den rigtige måde at anskue CSR, og den vil formentlig blive mere og mere dominerende i fremtiden. Det er simpelthen ”good business” at have en CSR politik.
Derfor er det en unødvendig diskussion at tale om virksomheders moralske ansvar. Virksomheders handlinger kan muligvis have moralsk substans, men den grunder ikke i et kategorisk moralsk ophav, men ganske enkelt i selve virksomhedens eksistens grundlag; udbud/efterspørgsel.
Venstreorienterede vil antage, at virksomheder i praksis skal have en moralsk substans, som grunder i selv samme virksomheds indre etik. Jeg vil i det efterfølgende påvise, at dette synspunkt er anakronistisk og ganske enkelt er en lodret forkert kontekst.
Der findes moralske handlinger og moralske love/regler/imperativer, hvilket vi kan kalde for moralens paradigme. For at begynde korrekt på en redegørelse, da må vi betragte moralens paradigme på samme måde som historien om ”hønen og ægget”. Hvad kommer først? Love eller handlinger?
For at definere hvorvidt at en handling er moralsk, da må vi definere den ud fra et sæt spilleregler. Ergo kan vi konstatere, at moralske handlinger kommer ind i rækken efter moralens love. Moralske love er derfor det første der udledes i moralens substans, og er forudgående for moralske handlinger. Kan disse moralske love have ophav eller rødder i selve virksomheden?
En virksomhed er ikke et menneske. Et selskab er en juridisk person, men ikke en menneskelig person. Selskaber/virksomheder er lukkede funktionssystemer, som er sat til verden i en prædestineret kontekst: Virksomheder skal udbyde en vare, som imødekommer markedets efterspørgsel og herigennem, på bedst mulige vis, skabe et økonomisk overskud, for at grundlægge virksomhedens eksistens. Dette er grundlaget for enhver virksomhed. Hvordan kan virksomhedens grundlag forenes med det højreorienterede krav om, at CSR handler om et moralsk paradigme fra virksomhedens etik?
Det er simpelthen en anakronistisk sammenhæng! Derfor er det ikke muligt at sætte disse kategoriske moralske krav til en virksomhed, da denne ikke deltager inden for samme funktionssystem som mennesker.
Dog ser vi mange eksempler på, at virksomheder handler moralsk korrekt. Et godt eksempel inden for miljøvenlig produktion er cradle-to-cradle. Dertil har FN igangsat et ambitiøst projekt; Global Compact, som mange virksomheder vælger at deltage i. Sandheden er, at mange virksomheder i dag handler moralsk korrekt. De ser simpelthen en god forretning i, at handle moralsk korrekt. Det er ganske enkelt god business at gå ned ad denne sti…
Men turen ned ad CSR-stien grunder ikke i ræverød socialistisk indoktrineret ævl. Den grunder helt banalt i virksomheders eksistensgrundlag; at imødekomme en efterspørgsel fra markedet. Markedet efterspørger moralske handlinger fra virksomhederne. Dette er den rigtige måde at anskue CSR, og den vil formentlig blive mere og mere dominerende i fremtiden. Det er simpelthen ”good business” at have en CSR politik.
Derfor er det en unødvendig diskussion at tale om virksomheders moralske ansvar. Virksomheders handlinger kan muligvis have moralsk substans, men den grunder ikke i et kategorisk moralsk ophav, men ganske enkelt i selve virksomhedens eksistens grundlag; udbud/efterspørgsel.
