Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt er studieværter på det anbefalelsesværdige radioprogram Europa i Flammer. I Europa i Flammer per 21/4 2013 gør Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt sig til talsmænd for at CO2 kvoter er bedre (mere økonomisk effektive) end CO2 skatter. Det bygger dog på en misforståelse og det vil jeg vise nedenfor. Men først til hvad de to herrer udtaler.
Dan Jørgensen (42:18):
Det der er hele ideen med kvotehandelssystemet, det er at det skal være økonomisk rentabel at skære ned i sine udledninger, og det skal være økonomisk rentabel at lave en grøn omstilling hurtigere end man bliver tvunget til det. Hvordan skal det forstås? Joe, det er jo klart at vi har besluttet at vi i år 2020 skal have reduceret vores CO2 udledninger med 20% i Europa sammenlignet med 1990. Det foregår på den måde, at de dele af vores samfund som der forurener mest - det vil sige energisektoren og den industrielle produktion - de får tildelt nogen kvoter og skal købe nogen kvoter. Og antallet af de kvoter der er på markedet bliver altså så skåret løbende, så når vi når 2020, har vi fået den her reduktion. Det der så er det smarte ved det, det er, at omstiller man sig så hurtigere end man skal, sådan at man har kvoter i overskud, så kan man faktisk sælge de kvoter og bruge det provenu der er, til at finansiere den omstilling. Og det er derfor et kvotehandelssystem, i hvert fald i teorien, er en bedre ide end bare at lægge en skat på eller bare regulere og sige at i må kun udlede så og så meget.
(fremhævning er min egen)
Herefter svarer Morten Messerschmidt (43:22):
Det er jeg sådan set ikke uenig i. Altså jeg er jo på det her område varm tilhænger af markedsøkonomi. Jeg syntes vi skal have et liberaliseret system, som fungere efter markedskræfterne. Problemet er bare at man ude i medlemslandende har nærmest hvert deres ...
Dan Jørgensen udtaler, og Morten Messerschmidt erklære sig enig i, at CO2 kvotesystemet er en "bedre ide" end CO2 skatter. Der er to dele i CO2 kvoterne 1) handel med kvoter 2) at nogle virksomheder får tildelt nogle kvoter gratis. Jeg vil gennemgå de to punkter nedenfor.
Hvis vi anskuer CO2 problematikken fra CO2 udlederens synspunkt, kan man spørge, hvornår vil udleder vælge at mindske udledning og hvornår vil han købe nye kvoter. Hvis kvote-prisen for eksempel er 4 kroner per udledt tons CO2, vil en udleder naturligvis begrænse sin udledning, hvis det koster mindre end 4 kroner per tons. Ligeledes vil en udleder købe kvoter, hvis det koster mere end 4 kroner per tons at begrænse udledningen. Det vil sige at man begrænser CO2 udledningen, hvor det er billigst. Det er en "god ide" eller om man vil - effektivt. Men det adskiller sig på ingen måde fra en CO2 skat. Hvis skatten er 4 kroner per udledt tons CO2, vil en udleder ligeledes begrænse sin udledning hvis det koster under 4 kroner, og betale skatten hvis det koster over. Så med hensyn til punkt 1, er der ingen forskel på CO2 kvoter og CO2 skat.
Med hensyn til gratis uddeling af udledningskvoter, kan jeg ikke forstå hvorfor det skulle være en "god ide". Men hvis det er en "god ide", så kan man igen opnå nøjagtig samme effekt ved at støtte virksomheder der forurener lidt. Hvis man for eksempel ville give Dong 200.000 tons CO2 kvoter, i kvotehandelssystemet, så støtter man i stedet Dong med 200.000 * udledningsskatten per kvote per år. Omkostningen til Dong kunne passende finansieres af CO2 skatterne. Det vigtige er dog at man opnår nøjagtig de samme incitamenteffekter som ved et kvotehandelsystem.
Er CO2 kvoter så hips som haps som CO2 skatter? Nej, da CO2 kvoter har store omkostninger og ulemper CO2 skatter ikke har:
1) Finansfolk arbejder ikke gratis, og det kræver finansfolk at have et CO2 marked.
2) En CO2 kvotebørs arbejder ikke gratis, og det koster penge at drive en børs.
3) Den fremtidige pris for CO2 udledning, vil være sværere at gennemskue på et CO2 marked end ved en CO2 skat. CO2 kvoter skaber derfor større prisusikkerhed end CO2 skat.
4) Der er flere muligheder for fusk med CO2 kvoter, end der er med en CO2 skat. Dermed ikke sagt, at der ikke kan fuskes med skatter, men bare at der er større risici ved et kvotesystem.
5) Kvoter vil indgå som et aktiv på virksomhedernes regnskab og skal derfor forrentes. Det betyder højere priser for forbrugerne. Det vil også gælde for kvoter virksomhederne får gratis.
Oveni er kvotesystemet et eldorado for politikere, lobbyister og store CO2 forurenere der ønsker at pleje særinteresser. Finansfolk der skal handle med kvoter, har naturligvis stor interesse i et kvotesystem. Ligesom der naturligvis også falder noget af til de lobbyister finansfolkene benytter. Og der falder nok også noget af til politikerne i form af støttekroner. CO2 kvotebørser har en lignende interesse. De virksomheder der får tildelt gratis kvoter, har næppe heller holdt sig tilbage fra at påvirke politikere, med samme brug af lobbyister og støttekroner til politikere. Derfor hænger valget af CO2 kvoter, fremfor CO2 skatter, nok mere sammen med særinteresser, end med økonomisk effektivitet. Jeg er ganske villig til at tro, at Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt ikke har skumle intentioner, men til gengæld er jeg også villig til at tro, at de to herrer har misforstået fordele og ulemper ved CO2 kvoter kontra CO2 skatter.
Jeg ved en del 180grader brugere syntes at CO2 slet ikke er et problem. Og fint med det. Men artiklen handler ikke om global opvarmning, men udelukkende om CO2 kvoter versus CO2 skatter.
