Brødnid eller ej: nu slås de igen om hvem der skal bemande telefonerne hos lægevagten. (P1morgen 5.3.2012).
Men hvis du spørger lægerne eller sygeplejerskerne selv, om det ikke bare er brødnid, svarer de altid "nej".
Ikke fordi det er sandt, men fordi de offentlige faggrupper bygger deres gode arbejdsforhold og høje lønninger på et image, som netop godgørende og u-egennyttige.
Og så ønsker man ikke at henlede fokus på eventuelle egeninteresser.
Og når læger og sygeplejerskerne insisterer på at diskutere ud fra faglighed, bevares denne illusion.
Lægers og sygeplejerskers diskussion "syr illusionen ind" i danskernes grundlæggende forståelse af det offentlige, fordi den ligger som præmis.
Så jeg kan godt forstå at de to grupper svarer "nej" når journalisterne spørger om det ikke bare er brødnid. Og jeg synes også det er i orden, at grupperne svarer på den måde.
Faggrupper har brug for at have en positiv forståelse af egen faglighed.
Så det er vigtigt for os allesammen at sygeplejersker og læger fortsætter med at udbygge og kvalitetssikre egen faglighed. Og med at fundere den i idealisme og saglighed.
Problemet er blot, at illusionen om altruisme i disse faggruppers image netop kun er - en illusion.
Og efter min mening er dette en relevant pointe, for debatten om størrelsen af den offentlige sektor.
Troen på den offentligt ansatte som "barmhjertig samaritan” ødelægger både demokratiet og mange menneskers liv.
Den medfører nemlig, at befolkningen går til disse faggrupper med en større naivitet om hvad man kan forvente, end den burde.
Og med en større tillid og troskyldighed.
Tillid er jo en god ting. Men blind tillid er absolut ikke godt.
Og denne tillid fra befolkningens, eller fra den enkelte har jo i utallige tilfælde vist sig at være fuldstændig ubegrundet.
Og det er kun toppen af isbjerget vi ser.
Der eksisterer jo en betydelig korpsånd iblandt læger og sygeplejersker; så rigtigt meget kommer ikke til offentlighedens kendskab.
Samtidigt har de der bliver ramt og deres pårørende ofte ikke kræfter til at føre sag.
Den manglende forståelse for - og det manglende fokus på - offentligt ansattes egeninteresser, giver derfor efter min mening debatten om den offentlige sektors størrelse, en betydelig slagside.
Læger og sygeplejersker er ikke mere u-egennyttige end andre. De har ligeså mange drømme som os andre, og de har familier, huse og andre materielle goder de skal bruge penge til.
Ganske som os andre.
For at gøre den offentlige sektor mindre, må vi først og fremmest gøre op med illusionen om den altruistiske offentligt ansatte.
Så journalisterne bør bore noget mere i spørgsmålet om brødnid, end de gør på DR.
Mvh
Ane K Due
Hør indslaget i P1morgen fra den 5.3.2012
(kan først aflyttes sent den 5.3 eller dagen efter)
