Af Emil Lykke Jensen – kandidat for Liberal Alliance til Københavns Borgerrepræsentation.
Farcen om budgetterne for Børne- og Ungdomsudvalget fortsætter i Københavns Kommune under ledelse af SF’s borgmesterkandidat, Bo Asmus Kjeldgaard. Man kan komme i tvivl om Bo Asmus’ selvrealiseringskorstog imod overborgmesterposten har skygget for den borgernære medfølelse hos den enkelte børnefamilie, der til daglig både skal have familie og arbejde til at passe sammen. Hvis borgmesteren ikke havde gået så meget op i hans eget ego i kampen om overborgmesterposten, og i stedet havde udfyldt det ansvar det er at være københavnernes repræsentant i en demokratisk valgt borgerrepræsentation, så var det måske ikke gået så galt.
Resultatet bliver, at der skal spares 47,7 millioner kroner på budgettet næste år. Det simple forsøg på handling, at forsøge at indkalde forligskredsen igen er udelukkende sket fordi pilen i valgkampen, berettiget, peger på den ansvarlige – borgmesteren! Med udsigten til at man mister stemmer, så kan man pludselig handle til københavnernes fordel.
Sandheden er jo bare, at i stedet for at fiske så populistisk efter stemmerne som borgmesteren her har gjort i 11. time, så skulle man måske fra første færd havde bekymret sig om borgernes ve og vel og lavet de administrative effektiviseringer i tide, så der var penge til at vores børn kan få en tryg og sund tilværelse. Endvidere må man spørge sig selv, hvor lang tid de københavnske borgere vil finde sig i denne sløsede politik, som går ud over vores velfærd. Jeg kan garantere, at hvis man stemmer på de nuværende så magtfulde egoer, så fortsætter farcerne med at vælte ind. Der kommer nye budgetoverskridelser, der kommer nye velfærdsforringelser og der kommer mere og mere mangelfuld ledelse til at ordne problemerne, fordi man ikke har rygraden til at gøre det der skal til – handling! Borgerrepræsentationen skal handle på københavnernes vegne – det er essensen i et kommunalt demokrati. Man skal ikke, som borgmesteren her har gjort, sætte til for egen nærings skyld.
Borgmestrene skal stå til ansvar for deres handlinger. Budgetoverskridelser betales af borgerne i ekstra skatteindtægter og forringelse af velfærden. Derfor foreslår jeg, at når borgmestre overskrider budgetterne, så står de til ansvar ligesom den almene borger ved at tilbagebetale en del af sin løn. Vi skal som folkevalgte gå foran, ikke gemme os bag de tykke mure på rådhuset. Vi skal især stå til ansvar for vores handlinger og ikke fedte prisen af på københavnerne – vi skal være de første til at tage ansvar for vores egne handlinger.
Farcen om budgetterne for Børne- og Ungdomsudvalget fortsætter i Københavns Kommune under ledelse af SF’s borgmesterkandidat, Bo Asmus Kjeldgaard. Man kan komme i tvivl om Bo Asmus’ selvrealiseringskorstog imod overborgmesterposten har skygget for den borgernære medfølelse hos den enkelte børnefamilie, der til daglig både skal have familie og arbejde til at passe sammen. Hvis borgmesteren ikke havde gået så meget op i hans eget ego i kampen om overborgmesterposten, og i stedet havde udfyldt det ansvar det er at være københavnernes repræsentant i en demokratisk valgt borgerrepræsentation, så var det måske ikke gået så galt.
Resultatet bliver, at der skal spares 47,7 millioner kroner på budgettet næste år. Det simple forsøg på handling, at forsøge at indkalde forligskredsen igen er udelukkende sket fordi pilen i valgkampen, berettiget, peger på den ansvarlige – borgmesteren! Med udsigten til at man mister stemmer, så kan man pludselig handle til københavnernes fordel.
Sandheden er jo bare, at i stedet for at fiske så populistisk efter stemmerne som borgmesteren her har gjort i 11. time, så skulle man måske fra første færd havde bekymret sig om borgernes ve og vel og lavet de administrative effektiviseringer i tide, så der var penge til at vores børn kan få en tryg og sund tilværelse. Endvidere må man spørge sig selv, hvor lang tid de københavnske borgere vil finde sig i denne sløsede politik, som går ud over vores velfærd. Jeg kan garantere, at hvis man stemmer på de nuværende så magtfulde egoer, så fortsætter farcerne med at vælte ind. Der kommer nye budgetoverskridelser, der kommer nye velfærdsforringelser og der kommer mere og mere mangelfuld ledelse til at ordne problemerne, fordi man ikke har rygraden til at gøre det der skal til – handling! Borgerrepræsentationen skal handle på københavnernes vegne – det er essensen i et kommunalt demokrati. Man skal ikke, som borgmesteren her har gjort, sætte til for egen nærings skyld.
Borgmestrene skal stå til ansvar for deres handlinger. Budgetoverskridelser betales af borgerne i ekstra skatteindtægter og forringelse af velfærden. Derfor foreslår jeg, at når borgmestre overskrider budgetterne, så står de til ansvar ligesom den almene borger ved at tilbagebetale en del af sin løn. Vi skal som folkevalgte gå foran, ikke gemme os bag de tykke mure på rådhuset. Vi skal især stå til ansvar for vores handlinger og ikke fedte prisen af på københavnerne – vi skal være de første til at tage ansvar for vores egne handlinger.
