Boligens ukrænkelighed under pres

En ny opgørelse fra tænketanken CEPOS viser, at der i dag er 234 love eller bekendtgørelser, der giver myndighederne adgang til tvangsindgreb uden ...

Jimmi Meilstrup,

05/03/2010

En ny opgørelse fra tænketanken CEPOS viser, at der i dag er 234 love eller bekendtgørelser, der giver myndighederne adgang til tvangsindgreb uden retskendelse. Mens politiet skal have en dommers godkendelse, før de ransager en mordmistænkts ejendom, kan myndighederne f.eks. uden videre kigge kan få adgang til ens sommerhusgrund for at kontrollere, om det er beboet om vinteren.

Myndighedernes mulighed for tvangsindgreb er desuden steget støt. En lignende opgørelse fra CEPOS sidste år fandt således 225 sådanne love, mens tallet i 2003 var på 185. Noget tyder altså på, at der i embedsværket og på Christiansborg findes en kultur, hvor man tilgodeser myndighederne på bekostning af Grundlovens ord om boligens ukrænkelighed.

Embedsmændende selv vil nok hævde, at deres mulighed for kontrol bliver indskrænket, hvis de skal ud og skaffe en dommerkendelse før hvert kontrolbesøg. Men det er sådan set også formålet. I et retssamfund har vi mekanismer til at beskytte borgeren mod staten, der som udgangspunkt har al magten på sin side. Kravet om retskendelse er en sikring mod vilkårlige indgreb og en naturlig bremse på det politiske systems tendens til at regulere og kontrollere stadig større dele af samfundet.

Vi er mennesker, ikke engle, og forbrydere skal ikke kunne skjule sig bag boligens ukrænkelighed. Men skal den udøvende magt have adgang til privat ejendom, må det ske under opsyn af den dømmende magt, domstolene. Alternativet er at udskifte boligens dør, lås og slå med en svingdør, igennem hvilken kontrollanter og opsynsfolk frit kan vandre.

Kilde: