Børne selvmordsbombere terroristernes seneste våben

Islamiske terrorister er altid på udkig efter nye måder at undgå opdagelse og gennemføre deres angreb

Henrik Gøtke,

10/05/2010

Islamiske terrorister er altid på udkig efter nye måder at undgå opdagelse og gennemføre deres angreb. En af deres seneste ideer er at bruge børn som selvmordsbombere.

Det tiltagende fænomen kan snart sprede sig fra Mellem Østen til resten af verden.

Strategien i den globale krig mod islamisk terrorisme finder meget anderledes veje i 2010. Obama administrationen håber at man ved at underspille islamisk ekstremisme kan hjælpe med at håndtere muslimsk lande.

Terrorgrupper bringer dog ekstremismen til nye højder ved at indoktrinere børn til selvmordsbombningens dødelige kunst.

"Den statssponserede illegale rekruttering og uddannelse af uskyldige muslimske børn til at blive selvmordsbombere og børnesoldater forgår gennem den muslimske og ikke-muslimske verden", siger Brook Goldstein, grundlægger og direktør for The Children´s Rights Institute, en organisation der fokuserer på menneskeretsforbrydelser mod børn.

"I Pakistan bliver tusindvis af børn uddannet i madrassaher", siger hun. "I Irak bliver handikappede børn sprængt i luften ved valgsteder. I Afghanistan betaler Taliban op til 12.000 dollars per barn, doneret til dem af deres egne familier.

Taliban ledere styrer træningscentre, hvor drenge helt ned i 11 års alderen lærer at være selvmordsbombere. Nogle er endnu yngre.

En 6 årig afghansk dreng rekrutteret i 2007 blev fortalt, at hans selvmordsbælte ville "eksplodere med blomster".

Den moderne pioner af islamiske børnemartyrer var Ayatollah Khomenei.

Han sendte under krigen mellem Irak og Iran tusindvis af børn ud i minefelter. Khomeni overlod derefter teten til palæstinensiske terrorgrupper, der ikke havde nogen betænkeligheder med at sende deres børn i døden.

Goldstein undersøgte den palæstinensiske verdens børnebombere i den prisvindende film "The Making of a Martyr". "Statsfjernsynet, skolebøgerne, radiomedierne, de skriftlige medier, musikvideoer lærer alle disse børn at blive selvmordsbombere", siger Goldstein. "De lærer dem at hade livet og elske døden".

Fænomenet spreder sig gennem Mellem Østen til Irak, Al Qaeda arnen for Yemen.

"I Yemen er omkring 50 procent af alle kombatanter i krigen mellem Yemen´s regering og Houthi rebellerne under 18 år", forklarer Goldstein. "En majoritet af disse børn udses nu til at blive selvmordsbombere".

Den næste krigsskueplads kan blive Storbritannien. Grundet tiltagende ekstremisme blandt unge britiske muslimer har regeringen indledt et deradikaliseringsprojekt kaldt The Channel Project.

"De har 230 børn i alderen mellem 7 år og 18 år, de nu er i gang med afradikalisere", siger Goldstein.

I mellemtiden, siger hun, har internationale menneskerettighedsgrupper som Amnesty International vist liden interesse i emnet.

Kilde: