Det socialdemokratiske medlem af den københavnske Borgerrepræsentation Jan Andreasen er fremkommet med et forslag, som er værd at bemærke sig.
Et problem i København er de mange tosprogede skoleklasser eller skoleklasser med en klar overrepræsentation af fremmede etniciteter og kun få, men prisgivne danske skoleelever. Med baggrund i dette integrationsproblem foreslår Jan Andreasen, at de private friskoler tager en del af de fremmede skoleelever. Det er bl.a. for at sikre, at den danske og kommunale folkeskole kan løfte dens opgave med at give en solid grunduddannelse. Det skal friskolerne altså hjælpe den kommunale skole med.
Jan Andreasen mener, at de private friskoler smyger sig uden om integrationsproblematikkerne i det danske samfund og er ghettoer for danske skolebørn. De bidrager ikke til integrationen af nydanskere i det danske samfund. Og eftersom private friskoler hverken er mere private eller frie end at de er afhængige af offentlige midler, kan skolerne mere eller mindre tvinges til at modtage fremmede etniciteter og f.eks. skulle leve op til et krav om en vis andel af ikke-danske skoleelever i hver klasse. Umiddelbart et rimeligt forslag, men også et forslag der nødvendiggør lovgivning, administration af lovgivning og kontrol med om lovgivningen efterleves. Logikken er, at de friskoler der ikke modtager deres andel/kvote skal reduceres i offentligt tilskud. Det vil sikkert betyde at forældrebetalingen må sættes op.
Danske forældre med børn i friskole betaler en andel af skolegangens udgifter. De betaler sikkert gerne 4-500 kr. ekstra pr. måned pr. barn, hvis det er nødvendigt. Det er de samme forældre som senere køber ejerlejlighed med henblik på udlejning til deres børn, når de når et tidspunkt i livet, hvor de skal flytte hjemmefra og typisk tage en videregående uddannelse. Forældrene er villige til at betale for en god skolegang for deres børn, fordi de ved hvilke fordele i livet det giver.
De danske friskoler hviler oftest på et stærkt værdigrundlag. Typisk kristne og demokratiske værdier og respekt for disse. Friskolerne hviler på værdier som lighed, ligestilling, frihed, næstekærlighed, tolerance, åndsfrihed, hævdelse af den frie tanke mm. Det er – med al respekt for de værdier fremmede etniciteter bekender sig til – i opposition til grupper af fremmede etniciteter og til de totalitære systemer de bekender sig til og ikke mindst praktiserer.
Jeg ser hjertens gerne fremmede etniciteter i alle sammenhænge og også i friskoler og gerne forældre af anden etnisk herkomst, der går ind i bestyrelsesarbejdet sådanne steder. Men de skal ville det af egen fri vilje og bekende sig til friskolernes værdigrundlag og dermed faktisk til det værdisæt, som det danske samfund er bygget op på og hviler på. Men en kvoteordning og brug af tvang, forklædt som økonomiske incitamenter og fratagelse af dele eller hele det offentlige tilskud, er altså for socialdemokratisk og bureaukratisk for mig.
Københavns nye Overborgmester pr. 1. januar 2010 Frank Jensen (socialdemokrat) er lydhør overfor ideen, kan man læse af Weekendavisen fra 9. oktober 2009. Han udtaler: ”….jeg er derfor åben for løsninger, der gør det muligt at pålægge privatskolerne et socialt ansvar, og jeg håber regeringen vil være med til at finde en model”. Bemærk ordet pålægge og at regeringen skal være med til at finde en model. Endnu et pålæg. Endnu en politikerudtænkt konstruktion. Endnu et område at administrere. Det må kunne gøres smartere. Men et forslag til at styrke integration er det rigtignok. Egentligt vil jeg foretrække at man fra politisk side ikke forsøger at lade friskoler løse et integrationsproblem, men i stedet stiller krav til indvandrerfamilierne om at påvirke deres børn til at bekende sig til danske værdier, søge integrationen og anstrenge sig i skolen og få lært noget, så de kan blive til noget. Det er via uddannelse, dygtiggørelse og arbejde at de fremmedes integration i det danske samfund sker. Integration sker især på arbejdspladser og uddannelsessteder.
Socialdemokraterne vil institutionalisere løsningen af problemet i stedet for at gøre løsningen af problemet til den enkeltes eget ansvar. Ved at gøre mange og ikke den enkelte ansvarlig udviskes ansvaret delvist og løsningen fortaber sig i det fjerne. Logikken er vel, at når tilstrækkeligt mange har et problem, så er det et samfundsmæssigt problem og anliggende for samfundets politiske repræsentanter. Desværre udvandes det personlige ansvar i takt med at problemer ophøjes til generelle samfundsmæssige problemer, der skal løses via kollektive løsningsformer og modeller, for at bruge Frank Jensens udtryk. Socialdemokraterne vil modellere samfundet. Og gøre alt til et samfundsmæssigt og fælles ansvar for problemløsning og aldrig tage udgangspunkt i individets eget ansvar.
Et problem i København er de mange tosprogede skoleklasser eller skoleklasser med en klar overrepræsentation af fremmede etniciteter og kun få, men prisgivne danske skoleelever. Med baggrund i dette integrationsproblem foreslår Jan Andreasen, at de private friskoler tager en del af de fremmede skoleelever. Det er bl.a. for at sikre, at den danske og kommunale folkeskole kan løfte dens opgave med at give en solid grunduddannelse. Det skal friskolerne altså hjælpe den kommunale skole med.
Jan Andreasen mener, at de private friskoler smyger sig uden om integrationsproblematikkerne i det danske samfund og er ghettoer for danske skolebørn. De bidrager ikke til integrationen af nydanskere i det danske samfund. Og eftersom private friskoler hverken er mere private eller frie end at de er afhængige af offentlige midler, kan skolerne mere eller mindre tvinges til at modtage fremmede etniciteter og f.eks. skulle leve op til et krav om en vis andel af ikke-danske skoleelever i hver klasse. Umiddelbart et rimeligt forslag, men også et forslag der nødvendiggør lovgivning, administration af lovgivning og kontrol med om lovgivningen efterleves. Logikken er, at de friskoler der ikke modtager deres andel/kvote skal reduceres i offentligt tilskud. Det vil sikkert betyde at forældrebetalingen må sættes op.
Danske forældre med børn i friskole betaler en andel af skolegangens udgifter. De betaler sikkert gerne 4-500 kr. ekstra pr. måned pr. barn, hvis det er nødvendigt. Det er de samme forældre som senere køber ejerlejlighed med henblik på udlejning til deres børn, når de når et tidspunkt i livet, hvor de skal flytte hjemmefra og typisk tage en videregående uddannelse. Forældrene er villige til at betale for en god skolegang for deres børn, fordi de ved hvilke fordele i livet det giver.
De danske friskoler hviler oftest på et stærkt værdigrundlag. Typisk kristne og demokratiske værdier og respekt for disse. Friskolerne hviler på værdier som lighed, ligestilling, frihed, næstekærlighed, tolerance, åndsfrihed, hævdelse af den frie tanke mm. Det er – med al respekt for de værdier fremmede etniciteter bekender sig til – i opposition til grupper af fremmede etniciteter og til de totalitære systemer de bekender sig til og ikke mindst praktiserer.
Jeg ser hjertens gerne fremmede etniciteter i alle sammenhænge og også i friskoler og gerne forældre af anden etnisk herkomst, der går ind i bestyrelsesarbejdet sådanne steder. Men de skal ville det af egen fri vilje og bekende sig til friskolernes værdigrundlag og dermed faktisk til det værdisæt, som det danske samfund er bygget op på og hviler på. Men en kvoteordning og brug af tvang, forklædt som økonomiske incitamenter og fratagelse af dele eller hele det offentlige tilskud, er altså for socialdemokratisk og bureaukratisk for mig.
Københavns nye Overborgmester pr. 1. januar 2010 Frank Jensen (socialdemokrat) er lydhør overfor ideen, kan man læse af Weekendavisen fra 9. oktober 2009. Han udtaler: ”….jeg er derfor åben for løsninger, der gør det muligt at pålægge privatskolerne et socialt ansvar, og jeg håber regeringen vil være med til at finde en model”. Bemærk ordet pålægge og at regeringen skal være med til at finde en model. Endnu et pålæg. Endnu en politikerudtænkt konstruktion. Endnu et område at administrere. Det må kunne gøres smartere. Men et forslag til at styrke integration er det rigtignok. Egentligt vil jeg foretrække at man fra politisk side ikke forsøger at lade friskoler løse et integrationsproblem, men i stedet stiller krav til indvandrerfamilierne om at påvirke deres børn til at bekende sig til danske værdier, søge integrationen og anstrenge sig i skolen og få lært noget, så de kan blive til noget. Det er via uddannelse, dygtiggørelse og arbejde at de fremmedes integration i det danske samfund sker. Integration sker især på arbejdspladser og uddannelsessteder.
Socialdemokraterne vil institutionalisere løsningen af problemet i stedet for at gøre løsningen af problemet til den enkeltes eget ansvar. Ved at gøre mange og ikke den enkelte ansvarlig udviskes ansvaret delvist og løsningen fortaber sig i det fjerne. Logikken er vel, at når tilstrækkeligt mange har et problem, så er det et samfundsmæssigt problem og anliggende for samfundets politiske repræsentanter. Desværre udvandes det personlige ansvar i takt med at problemer ophøjes til generelle samfundsmæssige problemer, der skal løses via kollektive løsningsformer og modeller, for at bruge Frank Jensens udtryk. Socialdemokraterne vil modellere samfundet. Og gøre alt til et samfundsmæssigt og fælles ansvar for problemløsning og aldrig tage udgangspunkt i individets eget ansvar.
