Der er 3 måder at se på motivationen for "betalingsringen" eller roadpricing.
1) Den forkerte, som f.eks. denne artikel i Information, efter min opfattelse, er udtryk for - et helligt korstog mod privatbillismen, som roden til alt ondt.
Der er en junta af smagsdommere som for alt i verden vil have afskaffet bilen til fordel for køerne i toge, busser og foran butikkerne med planøkonomisk udbudsstyring. Det bunder fundamentalt set på den kommunstiske tanke om tvangslighed, som reducerer alle til mindste fællesnævner. Denne junta vil beskatte alt andet end offentligt planøkonomisk styret trafik ned i helvede om det så skal være og lave alle veje om til cykelstier. Samfundsøkonomi og livskvalitet har intet med sagen at gøre.
2) Lukke øjnene. Problemet løser nok sig selv / du kan bare øge beinzinpriserne.
3) En markedsbaseret. Veje er en knap faktor og det bør forurening/forbrug af knappe naturressourcer også være. Uden at blive ideologisk, så er der et behov for at markedsgøre allokeringen af knappe ressourcer og skabe stigende pres på alternativer i takt med at knapheden bliver kritisk. Dette inkluderer både samfundsøkonomisk/individuelle knappe ressourcer - såsom tid, effektivitet og convenience - og samtidig bæredygtige energiformer, luftforurening og sekundære effekter såsom støj og balancen mellem natur, bebyggelse og asfaltering.
Problemet med trængsel og forurening er, at det er en slags Tragedy of the commons problem. Der er ingen gevinst ved at vige pladsen for de andre - man betaler med både tid og penge. Det fører til det som vi kalder eksternaliteter, dvs. at man, ved at gøre noget, skader 3. part uden at betale (negativ eksternalitet) eller at man, ved ikke gøre noget, undlader at gavne 3. part (positiv eksternalitet).
Jeg vil påstå, at
a) der ER store værdier ved en god roadpricing model.
F.eks. vil en god roadpricing model kunne FLYTTE trafik tidsmæssigt fra myldretiden til ydertimerne, så f.eks. lastbiler kompenceres for at køre om natten af dem som kører i myldretiderne.
En god roadpricing model ville kunne ÆNDRE trafikken og f.eks. få flere ind i bilerne, så vi får mere samkørsel, danne grundlag for en mere behovsdrevet finansiering af nye veje og vedligholdelse heraf, samt generelt lægge pres på udviklingen af bedre trafikløsninger I STEDET FOR ideologisk at brandsbeskatte privatbilisme ned i helvede.
b) men man skal ikke overse at det både er et teknisk/økonomisk komplekst problem og man bør stille alvorlig spøgsmålstegn ved om Danmark overhovedet har kompetancen til at løse komplicerede problemer uden at forfalde til selvdestruktiv planøkonomi og "fælles" monopoler.
Der er så mange arbitrære aspekter af roadpricing, som kan misbruges ideologisk/planøkonomisk, f.eks. som endnu en skatteskrue eller for at favoriere/bekæmpe x at man bør spørge sig selv om det er realistisk.
Man kan tage skridtet videre med IC4, Rejsekortet, NemID osv. in mente. Selvom der er potentiale i at løse disse problemer, så er spørgsmålet om Danmark ikke bare skal glemme den "vidensbaserede" økonomi og erkende, at det ikke er for Danmark. Vi har ikke kompetancen eller evner ikke at bruge den !? Lad de kloge hoveder flytte hen, hvor de gør mere gavn og lad Danmark falde sammen til en landbrugs/turist-økonomi, hvor man sætter tæring efter næring uden at spilde enorme ressourcer uden formål.
