Som mange andre lovgivningsområder bør ejendomsbeskatningen omlægges, således at vi får en (populært sagt) beskatning af fast ejendom, men ingen beskatning af boligen.
I en samfundsøkonomisk sammenhæng giver det mening at beskatte gevinster på faste ejendom, MEN beskatningen skal ske når der realiseres en gevinst, og ikke når der konstateres en teoretisk gevinst. Der skal med andre ord ske en omfordeling over tid med lettelser på kort sigt og beskatning på lang sigt.
Som det er idag beskattes boligejere dels via ejendomsskatten og dels via ejendomsværdiskatten, og begge dele stiger alt andet lige i takt med at ejendommens vurdering stiger (- hvis vi lige et øjeblik ser bort fra skattestoppet). Problemet er at man ikke kan spise mursten, og derfor bliver specielt ældre presset, hvilket ofte går ud over den løbende vedligeholdelse.
En total omlægning kunne indeholde følgende elementer:
- En fortsat almindelig ejendomsskat (se nedenfor)
- Ingen ejendomsværdiskat
- Løbende skattemæssigt fradrag for vedligeholdelse og forbedring (- det vil i.ø. give arbejdspladser)
- Skat på realiserede værdistigninger efter fradrag og regulering for inflation i ejerperioden
- Hvis salgsprovenu flyttes over i ny ejendom udskydes beskatning, d.v.s. kun frigjort værdistigning beskattes
- Indgangsværdien for eksisterende ejendomme skal være ejers valg mellem f.eks. købspris, off. vurdering eller valuarvurdering
Med hensyn til den løbende ejendomsbeskatning, så bør den afspejle de samfundsmæssige ydelser ejendomsejerne får, herunder vedligehold af veje, kloakker etc. Da disse udgifter er nogenlunde lige store i København og Tønder, bør ejendomsskatten også ligge på omtrent samme niveau, og altså ikke afhænge af om fast ejendom vurderes højere det ene sted.
Systemet vil lette den økonomiske belastning i ejerperioden og give såvel en bedre vedligeholdelses standard for den samlede ejendomsmasse som (formentlig) flere energibesparende/grønne investeringer. Vægten i beskatningen flyttes til det tidspunkt, hvor der realiseres en gevinst, d.v.s. til det tidspunkt hvor der er likviditet til rådighed.
Intuitivt tror jeg ikke det giver et væsentligt lavere provenu til staten. Der vil naturligvis ske en omfordeling over tid med provenutab på kort sigt og provenugevinst på lang sigt. Udfordringen er naturligvis, ud over provenu problematikken, at sikre at der ikke etableres et administrativt helvede.
