Afsnittet med citatet beskriver Bernhards konkrete møde med Gud. Gud=Ordet fra Johannes Evangeliet kapitel 1 vers 1 Kristus=Ordet.
DET ÅNDELIGE ÆGTESKAB - NÅDEN VED FORENINGEN MED GUD I sin prædiken nr. 74 over Højsangen (Song of songs) beskriver Bernhard af Clairvaux sit møde med Gud – det åndelige ægteskab – således med et eksempel på den ordløse – contemplative bøn, hvor den bedende og Kristus forenes.
”Jeg bekender til dig, at jeg mange gange har modtaget Ordets besøg. Jeg kunne ikke opfatte det nøjagtige øjeblik for Hans ankomst. Han trådte ikke ind i mig ved hjælp af sanserne, men på hvilken måde kom han da? Måske trådte Han overhovedet ikke ind i mig, for den, der træder ind, kommer udefra. Men jeg fandt Ham nærmere ved mig end jeg var ved mig selv.
Hvordan kan jeg opfatte Hans tilstedeværelse i mig? Den er fuld af liv og virkningsfuldhed, og ikke så snart er Han trådt ind i mig, før min sløve, træge sjæl er lysvågen og oppe på mærkerne. Han bevæger og varmer og læger mit hjerte, så jeg forstår, at Han er der, og jeg indser Hans handlings magt, når jeg ser mine onde tilbøjeligheder forsvinde og mine kødelige lidenskaber beroliget.
Så snart Han forlader mig, falder alt tilbage til dvale og bliver koldt, lige som når en krogende gryde med olie bliver trukket ud af ilden.”
Bernhard af Clairvaux (1090-1153) var en åndelig og politisk karismatisk leder. Han var munken, der gik ind i klostret for i dens aflukke at styrke sin forbindelse med Kristus, men han var også politikeren, der gik ud i verden med ordet og med Ordet (Johs.1.1).
Bernhard var grundlægger af og leder af den omfangsrige cistersienserorden (f.eks. Øm Kloster). Han var også en af Europas førende politikere.
Bernhard var en ledende skikkelse i højmiddelalderens reformbevægelse: Gregorianismen, hvor der blev lagt vægt på en levende åndelighed og på dens konkrete placering og konkretisering i det offentlige rum.
Gregorianismen var en ægte reformation, der styrkede det åndelige og dets placering i det offentlige rum.
Bernhard var en person, der gjorde det ene - og ikke forsømte det andet.
Bernhard er en kilde til både ægte åndelig og politisk inspiration. Hos ham er der ingen åndelig lunkenhed, men heller ingen adskillelse af det åndelige fra det offentlige rum.
Bernhard er min åndelige hovedinspirationskilde og et af fyrtårnene for den universelle kristne tro, der findes på alle virkelighedens områder.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV
[email protected]
