Befriende tale fra Thor Pedersen

LEDER: Endelig tager en ledende borgerlig politiker, folketingsformand Thor Pedersen, bladet fra munden og udtrykker tanker, som ligger tæt på dem,...

Ole Birk Olesen,

04/12/2009

LEDER: Endelig tager en ledende borgerlig politiker, folketingsformand Thor Pedersen, bladet fra munden og udtrykker tanker, som ligger tæt på dem, der for tiden rører sig i mange borgerlige vælgeres hoveder: At klimadebatten har antaget religiøs karakter, at pressens rolle som politikernes pædagogiske opdrager af befolkningen er kvalmende, og at påstanden om, at den samlede forskerstand er helt enig om, hvad der vil ske, og hvad der skal gøres, er fup. Nuvel, det sagde Thor Pedersen så ikke helt, men han sagde formentlig så meget, som han mente, han kunne sige uden at ryge ud i alt for stort et stormvejr. Og i hvert fald er det befriende, at medierne nu har fået øjnene op for, at der heller ikke på Christiansborg er enighed fra Enhedslisten til Venstre om at jorden vil gå under, hvis menneskeheden ikke gør noget drastisk - med kun Dansk Folkeparti som enlig undtagelse. Nej, denne konsensus findes ikke i Folketinget, det har bare set sådan ud, fordi alle partier angler efter stemmer hos den samme bekymrede kvindelige offentligt ansatte sygeplejerske, som er blevet udpeget til at være personificeringen af den medianvælger, der afgør, hvem der kan få lov til at sidde på den øverste post i Statsministeriet. Eksemplet understreger behovet for, at medlemmer af Venstres og de Konservatives folketingsgrupper også i andre sager udtrykker deres virkelige synspukter, når deres partifæller i regeringen mener, at de må føre socialdemokratisk politik plus eller minus fem procent for at bevare deres statusgivende poster. Hvis ingen af det borgerlige Danmarks politiske ledere udtrykker klassiske borgerlige standpunkter, så tror medierne jo simpelthen, at synspunkterne slet ikke findes i Danmark længere, og de koncentrerer sig alene om kampen om at være hersker af den politiske midte. Og var der ikke noget med, at der skulle føres en værdikamp, som skulle vindes ved at sætte en anden dagsorden i den offentlige debat?

Kilde: