http://www.information.dk/220190
Barnebruden fra Yemen
Sally al-Sabahi var ti år, da hendes mor spurgte, om hun havde lyst til at blive gift. Den umiddelbare glæde over udsigten til en ny kjole, legetøj og slik blev dog hurtigt afløst af rædsel, da voldtægtsforsøg og tæsk blev hverdag. Sallys historie er blot én af mange i Yemen
Af: ANNASOFIE FLAMAND
3. januar 2010
YEMEN - Hendes små buttede hænder retter på niqaben, det sorte hovedklæde, hvorfra man kun kan se to øjne, der glipper nervøst rundt i stuen. I skødet ligger et bryllupsbillede. Den lille bruds ansigt på billedet er alvorligt. Læberne er malede blodrøde, og kjolen er alt for lang. Ved hendes side står gommen, en voksen mand på 35, med kinden fuld af halvtygget khat.
Sally al-Sabahi var ti år, da hendes mor spurgte hende, om hun havde lyst til at blive gift.
»Jeg blev rigtig glad,« fortæller Sally, »når man skal giftes, får man en flot kjole og smykker. Og min mor lovede mig, at jeg også måtte få legetøj og slik.«
Moderen havde selv lagt sminke på den lille brud.
»Men jeg kom til at tvære sminken ud, da jeg legede med mine venner, der var kommet til mit bryllup,« fniser Sally, men smilet forsvinder hurtigt.
Ingen havde fortalt den lille tiårige pige om hustruens andre pligter, som hun dog fandt ud af senere på aftenen.
»Da vi skulle i seng, ville min mand tage kjolen af mig, men det ville jeg ikke have,« fortæller Sally. »Han lagde mig på et specielt lagen og kravlede oven på mig …« Sally vrider sine hænder. Hun fortæller, at der bagefter var en masse blod.
»Siden da har jeg set ham som døden.«
Derefter nægtede Sally at sove med sin mand. »Han prøvede igen, men jeg ville ikke, og vi sloges hver aften.«
Efter en uge blev hendes far tilkaldt. »Han gav mig nogle piller i min te, som skulle få mig til at sove.«
Men den desperate pige tog en flaske fra køkkenet og slog sig på hovedet, så hun ikke ville falde i søvn. Sally fortæller, hvordan hendes far slog hende med en kæp og beordrede hende til at makke ret, til hun blødte fra munden og næsen.
Der var meget på spil. Faderen havde modtaget 200.000 rial (5.000 kr) for datteren, penge han havde brugt, og Sallys mand truede med at kræve pengene tilbage, hvis hans kone ikke fuldbyrdede ægtepagten.
»Jeg fik så mange bank af både min far og min mand.« Hun peger på en flækket tand i munden.
»Til sidst bandt min mands mor mig til sengen.«
Voldtægt
»Jeg kalder det ikke et ægteskab, men voldtægt,« siger Shada Mohammed Nasser, der er en advokat ved højesteretten i Sanaa. Selv har hun arbejdet på flere sager om børneægteskaber, men indrømmer, at hun har tabt langt de fleste sager ved retten. »Hvis pigen er under 15, kan hun hverken gå imod hendes fars eller mands vilje.«
Omkring 46 pct. af Yemens piger bliver gift, før de er fyldt 18 år, og nogle er så unge som ni år. Et tegn på, at stammesamfundets konservative doktriner i større grad har vundet frem i Yemen, er, at gennemsnitsalderen for brude uden for byerne er nede på 12 til 13 år, viser en ny undersøgelse udført af Sanaas universitet.
Men det var ikke altid sådan. Efter foreningen af nord og syd Yemen i 1990 blev en tidligere lov fra syd Yemen om en minimumsalder på 16 år for piger og 18 år for drenge omstødt til 15 år for piger i 1992. Loven blev igen ændret i 1998, hvor minimumsalderen helt blev fjernet. »Loven stipulerer dog, at pigen ikke skal bo sammen med manden, før hun er moden. Men loven bliver ikke overholdt.«
Som et uhyggeligt eksempel på dette var den kun 12 årige Fawziya Abdullah Youssef, der i september 2009 forblødte ,efter at hun havde kæmpet med en tre dage lang barsel. Hendes krop, sagde lægerne, var for lille til at føde barnet.
Venteværelset til Arwa Elrabees gynækologiske klinik er fyldt med niqabklædte kvinder. Nogle sidder på bænkene langs væggene, imens andre må tage til takke med en plads på gulvet. Fatima, der blev gift som tiårig og nu er 30 år, har seks børn. Ved fødslen af sit første barn som 14-årig havde hun store komplikationer. »Lægen blev nødt til at give mig et kejser-snit for at få barnet ud,« fortæller hun.
På kontoret kigger dr. Elrabee op fra en journal.
»Jeg ser masser af komplikationer på grund af tidlige ægteskaber,« fortæller hun.
»De er ikke modne nok hverken kropsligt eller mentalt til at være nogens kone eller mor.«
Mange af pigerne lider af rygproblemer, hovedpine og en række symptomer relaterede til seksuelle traumer, fortæller hun. »Disse ægteskaber handler om lidelse.«
Hun fortæller, at over 70 pct. af hendes patienter lider af depressioner.
Ingen ligestilling
For fjerde år i træk er Yemen nummer sjok på verdens ‘gender gap index’ og flere organisationer peger på børneægteskaber som en af grundene for dette. »Det største problem for kvinder i Yemen er børneægteskaber,« siger Wafa Ahmad Ali fra ‘Den Yemenitiske Kvindeforening’, som er en af Yemens største kvinderettighedsorganisationer.
Foreningen har i flere år arbejdet for at få ændret minimumsalderen for ægteskaber. »Disse tidlige ægteskaber frarøver pigerne retten til en normal barndom og uddannelse,« siger hun. »Pigerne er ikke modne nok til at sige fra over for manden, og de bliver tvunget til at få børn i stedet for at gå i skole.«
I Yemen, hvor ikke én kvinde er repræsenteret i parlamentet, og kun to kvinder bestrider en ministerpost, peger flere organisationer på, at følgerne af tidlige ægteskaber kan måles i den tårnhøje analfabetisme blandt kvinder, der måler op til 70 pct. af den kvindelige befolkning og den høje fødselsrate på 5,5 børn pr. kvinde. Samtidigt mener flere eksperter, at der er en forbindelse mellem en stigning i vold i hjemmet og faldet i alderen hos unge hustruer.
I februar 2009 forsøgte medlemmer af parlamentet at hæve minimumsalderen for piger, der må blive gift, til 17 år, men forslaget blev forkastet af de konservative medlemmer, der henviste til Sharia-lovgivningen. Ifølge modstanderne giftede profeten Muhammed sig med den niårige Aisha og danner derved præcedens for alle mænd.
»Vis mig en mand, der er som profeten,« siger én af Yemens to kvindelige ministre, menneskerettighedsminister dr. Huda Ali Abdullatef Alban, »så kan han gifte sig med min niårige datter!« Professoren i økonomi griner og slår ud med armene,
»Vi er i det 21. århundrede, tiderne har skiftet siden profetens tid.«
Menneskerettighedsministeren fortæller ,at præsident Ali Abdullah Saleh for nylig har godkendt 17 som minimumsalderen, og at hun håber på, at forslaget kan komme op til diskussion i parlamentet i maj 2010, og at en ændring af den nuværende lov vil kunne finde sted i september.
Få får skilsmisse
På trods af, at Yemen har underskrevet børnerettighedskonventionen og CEDAW (Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder), mener mange, at præsident Saleh ikke kan presse på med at ændre de konservative stammers traditioner. Med et oprør i norden, separatistbevægelse i syden og en voksende kamp mod al-Qaeda i østen kan præsidenten næppe lægge sig ud med stammerne.
Det er lykkedes for meget få barnebrude at blive skilt fra deres mænd. Blandt dem er den 11årige Nojoud al-Ahdal, der for to år siden, som niårig, heller ikke brød sig om livet som en ældre mands hustru. Hun formåede at stikke af fra hendes mand og alene gå ind i retsbygningen i Sanaa for at begære skilsmisse.
»Jeg havde hørt, at det var muligt at få noget, der hedder skilsmisse, og at man skal tale med en dommer om det,« siger den lille pige. »Jeg sad hele dagen og ventede, og kort før lukketid kom en dommer ned til mig og spurgte, hvad jeg ville. Jeg sagde, at jeg gerne ville have en skilsmisse,« fortæller Nojoud nøgternt. »Han kiggede sådan her på mig,« Nojoud spærrer øjnene op i overraskelse. »Er du gift?!«
Skilsmissen skabte overskrifter verden over, men ikke alle er så heldige, som Nojoud var. Efter at have døjet en måned med tæsk løb Sally fra manden og bor nu hjemme hos sin mor og far. Men hun er stadig gift, og faderen har ikke pengene til at betale manden tilbage og derved forhandle en skilsmisse.
Sallys far, der hverken kan læse eller skrive og tjener penge på at sælge krydderier i Sanaas basar, mener, at det var hendes mand, der gjorde det forkert fra begyndelsen.
»Han skulle have været blidere, så ville hun ikke være blevet så bange for ham.« Han ser ikke noget forkert i at bortgifte sin tiårige datter til en ældre mand. »Det er vores traditioner,« siger han.
»Måske var hun lidt ung,« indrømmer han. »Så vi har besluttet, at hun kan bo her et stykke tid, før hun skal tilbage til hendes mand igen. Hvis hun bliver lidt ældre, kan det være, at hun bedre kan lide ham.«
Sally, der sidder ved siden af sin far, tørrer en tåre væk:
»Jeg vil hellere dø end at tage tilbage.«
