Interessant kronik i JP af Mikael Busch, der handler om ostalgie og STASIs metoder.
Fra kronikken:
"Den undergravende virksomhed, som på Stasi-tysk kaldtes Zersetzen, blev udført ved systematisk brug af erkendelser fra den psykologiske videnskab. Stasis eget universitet i Potsdam-Eiche fik ligefrem sit eget institut, hvor der blev forsket i såkaldt ”operativ psykologi”, dvs. psykologi på en meget anvendelsesorienteret måde."
...
"Blandt de ”gennemprøvede undertrykkelsesformer”, der blev taget i brug imod ulydige borgere, kan i flæng nævnes – og jeg citerer her fra reglementet: »systematisk diskreditering af det offentlige omdømme, anseelse og prestige på grundlag af oplysninger, som er sande, kontrollerbare og diskrediterende, forbundet med andre oplysninger, som er usande, troværdige, uigendrivelige og dermed ligeledes diskrediterende; systematisk organisering af erhvervsmæssige fiaskoer med henblik på at undergrave enkeltpersoners selvtillid;..."
Og de er jo metoder vi også kender fra dansk sjovnalistik. Tag f.eks. den venstreradikale pamflet Samarbejds-Politiken. Her gør fortiden en person udlånt fra Waffen-SF/Einheilslistens væbnede gren og efterretningstjeneste AFA/REDOX/Modkraft/Monsun, Niels Fastrup, tjeneste under dække af at være sjovnalist. Det var ham der for et par uger siden lavede en historie, på baggrund af at han havde lokket en landmand til at sælge sig vand, om ulovligt salg af plantebeskyttelses midler.
Og om hans sprøjte historie her
Desuden så er der det forhold, at en perlerække af sjovnalister som bekendt var på partiskole ophold i DDR (ikke at forveksle med det Danske propaganda medie). Mon ikke de der er blevet trænet i at bruge disse af STASI forfinede metoder til diskreditering af deres (og socialismens modstandere)?
Man kan også i forbindelse med en række injuriesager som Den Danske Forening førte fra omkring 1988 og frem genfinde samme mønster. Sagerne er, uanset de er kedsommelige injuriesager, et stærkt bevis på, i og med at modparten har kunnet imødegå påstandene under censur fra en dommer, at samme metoder anvendtes i en stribe tilfælde. Sat i scene af nogle ærke kommunister/nazister og lydigt videre kolpoteret af bl.a. sjovnalister på Samarbejds-Politiken. Sagerne kan ses her: http://dendanskeforening.dk/side9.html
Mikael Busch slutter kronikken med at spørge:
"Det fik mig til at tænke, om det ville gå lige så stille af, hvis en forhenværende dansk Gestapo-mand fik adgang til at bedyre sin uskyld i et stort dansk dagblad?"
Det kan jeg godt svarer på. En stribe venstreekstreme har stillet op og forklaret at de ikke mente det og blot var unge og naive, evtuelt under påvirkning af stoffer. Således eksempelvis Frank Aaen (Om medvirkend til tortur i Afghanistan (iflg hans egen udlægning af begrebet tortur)), Ole Sohn om omgang med massemorderen Eric Honnecker (Jeg var kun 35) og Vibeke Sperling om hendes kickstart af terror her i landet.
