Sundhedskontrollen: - Er du ryger? Lidt for tyk? Drikker du øl eller vin? Dyrker du nok motion, og tager du medicin? Hvor højt er dit kolesteroltal, og hvad er din lungekapacitet?
Alle disse detaljerede & dybt personlige oplysninger om dit helbred & livsstil vil staten have kontrol over og sælge til den globale medicinalindustri. Dette er den underliggende agenda i lægekonflikten.
Befolkningens sundhedsdata har hidtil været omfattet af de praktiserende lægers fortrolighedspligt, men regionerne fremprovokerede konflikten med lægerne, formentlig netop i den hensigt, at staten kunne gribe ind - og dermed lovgive for at få kontrol med disse data.
Ingen danskere er blevet spurgt, om staten må sælge deres personlige data
Ingen danskere er blevet spurgt, om de synes det er en god ide, at staten sælger deres fortrolige data til medicinalindustrien. Lægerne er heller ikke blevet spurgt, om de vil udlevere dem. Men den nye sundhedslov åbner mulighed for at tvinge lægerne til fremover at udlevere alle fortrolige sundhedsdata til regionerne, hvis / når de beder om det.
Begrundelsen er officielt ”for at se, om det offentliges sundhedspolitik virker”. I realiteten drejer det sig imidlertid om at sælge oplysningerne, da de er guld værd for medicinalindustrien, som på den måde vil kunne se detaljerede oplysninger om alle deres potentielle kunder.
Samtidig vil de indsamlede data formentlig kunne indbringe midler fra den stenrige medicinalindustri til de slunkne offentlige kasser.
IT-politisk forening: En glidebane for privatlivets fred
Politikerne har bedyret, at data’ene vil være anonymiserede, og at danskerne har intet at frygte. Der vil ikke stå CPR-numre eller navne på de data, man har tænkt sig at sælge. Men det hjælper bare ikke, siger bestyrelsesformand for IT-politisk forening, Niels Elgaard Larsen:
"Bare fordi man fjerner navn og CPR-numre, betyder det ikke, at data er anonymiseret. Oplysninger om en persons køn, vægt/højde og behandlingsformer vil for rigtig mange patienter være entydige," siger han til Computerworld.
"Det betyder, at hvis man i forvejen har adgang til ”big data”, så kan man også identificere patienten. Så også oplysningerne om sygdomme og behandlinger er personhenførbare," siger Niels Elgaard Larsen, som mener at vi er inde på en glidebane, der angriber privatlivets fred.
Speciallæge: Regeringen vil skabe "et ekstremt kontrolapparat"
Også mange praktiserende læger er kritiske overfor politikernes planer: Speciallæge Imran Rashid skriver i en kronik i Ræson.dk, at staten er ved at skabe ”et ekstremt kontrolapparat hos familielægerne."
"Ministeren får derudover frie hænder til at udbygge denne kontrol til at omfatte nærmest alt, hvad hun måtte ønske, blot ”så længe oplysninger ikke kan bruges til identifikation af den enkelte” - en beskyttelse, der ifølge flere IT-eksperter er direkte umulig,”
Sagen vidner om den enorme magt, medicinalindustrien har fået, både over sundhedsvæsenet og i sundhedspolitik, hvor Danmark efterhånden ligner en bananrepublik.
Det er medicinalindustrien, der har taget initiativ til forslaget - først & fremmest medicinalgiganten Novartis, der længe har lobbyet for at få adgang til disse data, som ifølge selskabet vil kunne nedsætte deres udgifter til udviklingen af nye drugs.
Medicinal korruption? Novartis har sine egne V- og S-politikere i Danmark
Ligesom de andre medicinalgiganter har Novartis forlængst kørt kanonerne i stilling i dansk politik. Selskabet har sine egne repræsentanter i de demokratiske forsamlinger:
To kendte eksempler er Novartis-salgschef, Flemming Møller Mortensen, som blev valgt ind som folketingsmedlem for Socialdemokraterne i 2007 - samt Venstre-politikeren i Region Hovedstaden, Michael Lange, som i 2009 blev ansat som public affairs manager for Novartis.
Det er symptomatisk for dobbeltrollerne & interessekonflikterne, at Flemming Møller Mortensen netop er blevet sit partis sundhedsordfører, mens regeringen har arbejdet med det nye lovforslag.
Flemming Møller Mortensen var også meget ivrig efter at få indført stramningen af rygeloven i 2012 - der indeholdt det grundløse forbud mod rygning i enkeltmandskontorer, som betragteligt har øget Novartis’ muligheder for at sælge sit nikotintyggegummi, Nicotinell.
V-politiker eller Novartis-direktør?
Og det er såmænd V-politikeren Michael Lange, der i egenskab af Novartis-direktør har argumenteret for ideen om, at medicinalindustrien får adgang til danskernes sundhedsdata i Computerworld i februar måned:
"Danmark har en helt unik position med sine mange databaser, og vi kan derfor blive et foregangsland for medicinalbranchen, som kan skabe både arbejdspladser og indtægter i Danmark."
"Hvis vi kan kombinere de mange data fra disse databaser med hinanden, kan man eksempelvis se årsagerne til cancer i et tidligt stadie. Det betyder, at den offentlige sektor kan behandle på et tidligere stadie, og medicinalindustrien kan udvide sit marked," sagde Michael Lange til Computerworld.
Det er tidligere demonstreret, hvad medicinalindustriens repræsentanter mener med ”at se cancer i et tidligere stadie”. Det betyder groft sagt: Mere sygdom, mere kræft - og dermed flere & hurtigere indtægter til medicinalsektoren, og naturligvis: flere offentlige udgifter.
Dette var i hvert fald resultatet sidste gang, man skulle "se cancer i et tidligere stadie" - da industrien og Kræftens Bekæmpelse sammen fik lobbyet obligatoriske brystkræftscreeninger igennem overfor Folketinget i 2008 - under stor kritik fra en række danske forskere.
"Vækstteam" med interessekonflikt: Består kun af folk fra medicinalindustrien
Det er imidlertid ikke kun Novartis, der er interesseret i dine sundhedsdata. Regeringen nedsatte i 2012 et såkaldt ”Vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger”.
Hvem er medlemmerne af vækstteamet? Bortset fra enkelte regionspolitikere & embedsfolk - samt direktøren for Falck - er det påfaldende at konstatere, at samtlige medlemmer af vækstteamet kommer fra medico- og medicinalindustrien.
OBS - rettelse 1. sep 2013: Fonden bag medicinalselskabet Lundbeck sidder i dag på 59% af ejerskabet i Falck. Ovenstående afsnit skal derfor læses sådan:
Hvem er medlemmerne af vækstteamet? Bortset fra enkelte regionspolitikere & embedsfolk er det påfaldende at konstatere, at samtlige medlemmer af vækstteamet kommer fra medico- og medicinalindustrien.
Vækstteamet skulle ifølge sit mandat fra regeringen komme med ideer til, hvordan man kunne skabe økonomisk vækst i Danmark - i sundhedsbranchen. Et sælsomt initiativ, da næsten al sygdomsbehandling i Danmark jo er offentligt finansieret - dermed er al økonomisk vækst i den sektor jo nødvendigvis dømt til at blive modsvaret af en øget udgiftsvækst i det offentlige.
Vækstteamets rapport fra januar 2013 tegner da også et billede af en industri, der har stærkt fokus på at få sugerøret dybere ned i de offentlige kasser. På et enkelt område kan det offentlige imidlertid tjene penge, fremgår det - nemlig ved ”erhvervsmæssig udnyttelse af Big data”:
”Big data”: Det skal undersøges, hvordan forskellige typer af data, fx de data borgere løbende indsamler og genererer om egen sundhedstilstand, vaner og livsstil og fx data fra private virksomheder kan samles, struktureres og kommercialiseres for at udnytte vækstpotentialet på området.
Hvem fører sundhedspolitikken i Danmark: Regeringen eller medicinalindustrien?
Det er påfaldende, at stort set hele vækstteamets rapport er kopieret ordret ind i regeringens papir, som blev offentliggjort midt i juni under titlen: ”Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger”.
Man kan med fuld ret spørge, hvem der egentlig fører regeringens politik på sundhedsområdet: Er det regeringen eller er det medicinalindustrien?
