Sådan lyder afslutningen på vor kære ’Der er et yndigt land’ skrevet af Adam Oehenschläger. I 1819 ville riget bestå, ’så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå’. Skal vi i dag vurdere rigets tilstand, hvad ville vi så komme frem til?
Danmark består stadig, men under billedet af bøgetræer, der spejler sig vandet, er Danmark og den danske model ved at gå op i limningen. Som et skib, der tager vand ind, ender det med at gå ned, hvis man ignorerer problemet og gør ingenting. For Danmark vil det være et farvel til velfærdsmodellen, som vi kender den.
Ser man på finansloven for 2011, er det en hård omgang, fædrelandet bliver udsat for. Et dundrende underskud på ca. 80-90 milliarder kr, og introduktionen af 116 nye skatter. Her er alt fra fedmeskat, sukkerskat, større vinskatter, samt en permanent udskydelse af topskattelettelserne. Den er desværre en af mange finanslove, der bærer præg af at være fyldt med lappeløsninger, og generelt er indtrykket, at der mangler en større vision om, hvor man vil hen.
Som underskuddet viser, er presset på Danmark stort og tiden er inde til handling. Problemerne tårner sig op. Når man ser få år frem i tiden, vil Danmark have hundrede tusinder flere på pension og offentlig forsørgelse, sammenholdt med en markant mindre arbejdsstyrke. De få tilbage på arbejdsmarkedet vil have to valg, knække sammen under den massive vægt de skal bære, eller søge hen hvor mulighederne er gunstigere. Skattekommisionen har fastslået, at vi danskere skal arbejde mere, og at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Dette hænger desværre ikke så godt sammen med 14 mia. kr. ekstra i indkomstskat fra regeringens side, og det der er værre fra S/SF.
På nuværende tidspunkt er der 850.000 danskere, der betaler 15 mia. kr. i topskat. Dette skal sammenlignes med et offentligt budget, der nærmer sig de 1.000 mia. Kr. Skatten virker meget forvridende og snitter således lige folk på kæben tilpas meget, så man vælger selv at lægge fliser derhjemme eller gå i gang med at male soveværelset. Det er ganske almindelige mennesker, der betaler skatten, og der er ikke meget ’top’ over den. Der er tale om en dummebøde for det arbejdende folk, og skattens logik er fuldstændig uforståelig, da en afskaffelse næsten vil være selvfinansierende.
Rigets klogeste hoveder (De økonomiske vismænd) prædiker et større økonomisk incitament gennem lavere marginale indkomstskatter. I Danmark vil et tiår med en årlig økonomisk vækst på 3% således resultere i 120-150 mia. kr. mere i skatteindtægter i år 2020, end tilfældet er med en lavere vækst på 1% om året. Tænk lige engang på, hvor mange hofteoperationer man kan få for de penge?
Dog ender vi gennem ’Genopretningsplanen’ med regningen fra skattekommisionens anbefalinger gennem højere skatter på klima, diverse særordninger og faldende rentefradrag. Dog får vi ikke de anbefalede skattesænkninger og derved intet incitament til at yde en ekstra indsats og arbejde mere. Det er ikke det, der skal til for at de færre erhvervsaktive om nogle år kan skabe et solidt fundament for fremtidens Danmark. Det bringer os simpelthen ikke sikkert i havn.
For både VK og S/SF hersker der en generel overbevisning om, at skat er noget, man bruger til at bestemme, hvem havde hvor meget sidste år, og hvem har hvor meget næste år. Disse politikere burde tage turen op i helikopteren og kigge ned på landet og acceptere, at den største udfordring er at skabe økonomisk vækst i Danmark og derved sikre dansk velstand. Omdrejningspunktet bør være, hvordan gør vi kagen større, og hvordan forbedrer vi dansk konkurrenceevne, så vi igen kan skabe og bibeholde arbejdspladser i Danmark.
Alt for længe har det borgerlige Danmark ikke turdet se kursen landet har, af frygt for at acceptere, at vi er på vej i den gale retning. For det borgerlige Danmark er alt, der skal gøres at kigge ligeud og se vejen foran os, og når vi ser den, så stopper vi ikke op og kigger på den – men vi begynder at gå...
