Dagens klumme: Ole Olesen skriver om kirkeministeren, som må gøre det klart for sine præster, at kirkeklokkerne ikke skal bimle for klimaet.
Så er der gang i den igen i vores - og man skal lige huske, at det er statens, d.v.s. borgernes - folkekirke. Denne gang med aktiv medvirken fra landets næsthøjeste kirkelige myndigheder, biskopperne, eller rettere nogle biskopper, som støtter op om præsteinitiativet Grøn Kirke, der mener det tjener et kirkeligt formål at lade 350 klokkeslag runge over det ganske land klokken 15 søndag den 13. december, hvor verdens ledere samles til klimatopmøde i København.
Denne skare af gejstlige mener nemlig, at klodens klimaproblemer er så alvorlige, at netop de må understrege situationens alvor ved at kalde klokkerne på overarbejde den dag. Som om der ikke var nogen andre, der var opmærksomme på problemet.
Ifølge gældende regler om klokkeringning, udstedt af kirkeministeren, kan ekstraordinær klokkeringning til verdslige formål ganske vist kun finde sted med kirkeministeriets tilladelse. Ganske enkelt fordi den almindelige regel er, at kirker og deres klokker kun må anvendes til kirkelige formål. Men biskop Arendt fra Haderslev, som har videresendt opfordringen til klingklang til præsterne i sit stift, udtaler til Kristeligt Dagblad: "Klimaet er i mine øjne en af de folkelige sager, der burde være et fælles anliggende ... et fælles folkeligt spørgsmål, der ligger over det snævert politiske". Hans velærværdigheds politiske vurdering i en folkelig - altså netop ikke en kirkelig - sag sættes åbenlyst over landets lov.
Som om sagen om Brorsons kirke ikke var grotesk nok! Også med hensyn til, hvor længe der gik, inden der blev rejst tiltale mod præsten derude.
Men nogle præster kunne altså blive endnu mere tummelumske. Det giver til gengæld ministeren, som endnu ikke har modtaget nogen anmodning om tilladelse, en enestående chance for at sætte tingene på plads, så vi stakkels danskere ikke endnu engang skal forvirres over at se vankundige gejstlige voldtage gældende ret.
Og man skal vel ikke være kronjurist for at mene, at det her er en sag, hvor ministeren kan udstede en såkaldt tjenestebefaling, altså en lodret ordre, til høje og lave gejstlige om at laderne klokkerne hænge stille den 13. december. Sådan at befolkningen kan se, hvad der er op og ned for danske statsansatte.
Nu får man jo aldrig at vide - og en del gejstlige gør slet ikke - hvad Jesus måtte mene, hvis han overhovedet vil bruge tid på sådan en sag. Men var der ikke noget med, at han opfordrede apostlene til at gå ud og gøre alle folkeslag til sine disciple? Ikke til klimaaktivister.
Missionsbefalingen hedder det vist. Paradoksalt, at ministeren er nødt til at indskærpe den ved en tjenestebefaling.
Heldigvis er der god tid til det. Så hvis Grøn Kirke prøver at være fiffige og ikke ansøger i rimelig tid, så må de have et julekort fra ministeren. Ikke et grønt, men et gult.
Ole Olesen er cand. polit.
Så er der gang i den igen i vores - og man skal lige huske, at det er statens, d.v.s. borgernes - folkekirke. Denne gang med aktiv medvirken fra landets næsthøjeste kirkelige myndigheder, biskopperne, eller rettere nogle biskopper, som støtter op om præsteinitiativet Grøn Kirke, der mener det tjener et kirkeligt formål at lade 350 klokkeslag runge over det ganske land klokken 15 søndag den 13. december, hvor verdens ledere samles til klimatopmøde i København.
Denne skare af gejstlige mener nemlig, at klodens klimaproblemer er så alvorlige, at netop de må understrege situationens alvor ved at kalde klokkerne på overarbejde den dag. Som om der ikke var nogen andre, der var opmærksomme på problemet.
Ifølge gældende regler om klokkeringning, udstedt af kirkeministeren, kan ekstraordinær klokkeringning til verdslige formål ganske vist kun finde sted med kirkeministeriets tilladelse. Ganske enkelt fordi den almindelige regel er, at kirker og deres klokker kun må anvendes til kirkelige formål. Men biskop Arendt fra Haderslev, som har videresendt opfordringen til klingklang til præsterne i sit stift, udtaler til Kristeligt Dagblad: "Klimaet er i mine øjne en af de folkelige sager, der burde være et fælles anliggende ... et fælles folkeligt spørgsmål, der ligger over det snævert politiske". Hans velærværdigheds politiske vurdering i en folkelig - altså netop ikke en kirkelig - sag sættes åbenlyst over landets lov.
Som om sagen om Brorsons kirke ikke var grotesk nok! Også med hensyn til, hvor længe der gik, inden der blev rejst tiltale mod præsten derude.
Men nogle præster kunne altså blive endnu mere tummelumske. Det giver til gengæld ministeren, som endnu ikke har modtaget nogen anmodning om tilladelse, en enestående chance for at sætte tingene på plads, så vi stakkels danskere ikke endnu engang skal forvirres over at se vankundige gejstlige voldtage gældende ret.
Og man skal vel ikke være kronjurist for at mene, at det her er en sag, hvor ministeren kan udstede en såkaldt tjenestebefaling, altså en lodret ordre, til høje og lave gejstlige om at laderne klokkerne hænge stille den 13. december. Sådan at befolkningen kan se, hvad der er op og ned for danske statsansatte.
Nu får man jo aldrig at vide - og en del gejstlige gør slet ikke - hvad Jesus måtte mene, hvis han overhovedet vil bruge tid på sådan en sag. Men var der ikke noget med, at han opfordrede apostlene til at gå ud og gøre alle folkeslag til sine disciple? Ikke til klimaaktivister.
Missionsbefalingen hedder det vist. Paradoksalt, at ministeren er nødt til at indskærpe den ved en tjenestebefaling.
Heldigvis er der god tid til det. Så hvis Grøn Kirke prøver at være fiffige og ikke ansøger i rimelig tid, så må de have et julekort fra ministeren. Ikke et grønt, men et gult.
Ole Olesen er cand. polit.
