Liberal Alliance kaldte til debat om atomkraft, og alle partierne rystede på hovedet. Men nu viser meningsmålinger, at vælgerne er positive, og det har fået stemningen til at skifte på Christiansborg. Atomkraft kan gå hen og blive politikernes ’new thing’ i klimadebatten.
Indtil for nylig var nationens grønne stolthed vindmøllen – spydspidsen i dansk klimapolitik. Der var nærmest ikke grænser for, hvad Ditlev Engel og hans roterende vidundere kunne udrette for verdens klimaproblemer. Det var dengang, for et halvt år siden, hvor man på Christiansborg stadig nynnede med på Jomfru Ane Band’s ”Plutonium-sang” fra 70’erne. Men så sagde onde tunger, at vindkraft ikke var den grønne energis hellige gral.
Undersøgelser viser nemlig, at politikernes hjertebarn, vindmøllen, skaber store problemer, både når det blæser, og når det ikke blæser. Problemet med vindmøllerne er, at når det blæser for meget, overbelaster vi vores net, og vi må forære strømmen væk til vores nordiske naboer. Når det derimod ikke blæser, skal de store fossile kraftværker stå klar til at udfylde tomrummet. Faktum er, at uanset hvordan vindmøllerne vendes og drejes, kan de ikke løse klimaproblemerne alene. Ligeledes er mange af de andre ”grønne” alternativer ligeså ineffektive. Forestiller man sig, at vi tredobler antallet af vindmøller, 20-dobler udnyttelsen af solenergi og anvender 100 procent af den tilgængelige biomasse, vil vi stadigvæk mangle 70 procent af vores energiforbrug, som så igen henvises til anvendelsen af fossile brændstoffer. Derfor er atomkraft nødvendig, hvis vi for alvor vil reducere vores CO2-udledning.
Alligevel tales der stadig om det danske vindeventyr i den offentlige debat, fordi vindmøller er så politisk korrekte, at ingen tør sige sandheden om dem. Vindmøller er blevet vor tids babysæler. At tale atomkraftens sag i vindmøllernes egen baghave, kræver derfor mere end almindeligt gode argumenter.
Derfor rejste Liberal Alliance allerede i maj måned debatten i Folketinget om på ny at inddrage atomkraft i energipolitikken. Samtlige partier anlagde nærmest en spedalsk tone i afvisningen af spørgsmålet. Endnu engang blev klimadebatten i det høje ting mest en kamp om hvilket parti, der var mest ivrig efter at opsætte vindmøller.
Ikke desto mindre har flere partier nu foretaget en kovending og hilser debatten om kernekraft velkommen. Symptomatisk går det hånd i hånd med nye meningsmålinger, der viser, at 54 procent af vælgerne ser atomkraft som en vigtig brik i kampen mod klimaproblemerne. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, kaldte det sågar hyklerisk, at Danmark er imod selv at producere atomkraft, når vi gladeligt køber det fra Tyskland og Sverige. Det på trods af at Dansk Folkeparti, ligesom de andre partier, var afvisende for et halvt år siden, da Liberal Alliance tog spørgsmålet op i Folketinget.
Beslutningsgrundlaget underordnet er det mig en stor glæde, at politikerne endelig har lyttet og sendt atomkraft på banen igen. For det vigtigste her og nu er, at vi får skabt en bæredygtig og fremtidssikret løsning, der sikrer, at Danmark ikke længere er et af de lande i Europa, der udleder mest CO2 pr. indbygger.
Hvis det skal lykkes, må vi gøre op med vores hidtidige og meget ensidige satsning på vindkraft. Ellers vil det få voldsomme konsekvenser for Danmark, og den største taber bliver klimaet, der fortsat må lide under politisk ubeslutsomhed.
Tiden må være kommet, hvor fortidens fordomme må vige for viden, og jeg byder derfor debatten om atomkraft hjertelig velkommen.
Indtil for nylig var nationens grønne stolthed vindmøllen – spydspidsen i dansk klimapolitik. Der var nærmest ikke grænser for, hvad Ditlev Engel og hans roterende vidundere kunne udrette for verdens klimaproblemer. Det var dengang, for et halvt år siden, hvor man på Christiansborg stadig nynnede med på Jomfru Ane Band’s ”Plutonium-sang” fra 70’erne. Men så sagde onde tunger, at vindkraft ikke var den grønne energis hellige gral.
Undersøgelser viser nemlig, at politikernes hjertebarn, vindmøllen, skaber store problemer, både når det blæser, og når det ikke blæser. Problemet med vindmøllerne er, at når det blæser for meget, overbelaster vi vores net, og vi må forære strømmen væk til vores nordiske naboer. Når det derimod ikke blæser, skal de store fossile kraftværker stå klar til at udfylde tomrummet. Faktum er, at uanset hvordan vindmøllerne vendes og drejes, kan de ikke løse klimaproblemerne alene. Ligeledes er mange af de andre ”grønne” alternativer ligeså ineffektive. Forestiller man sig, at vi tredobler antallet af vindmøller, 20-dobler udnyttelsen af solenergi og anvender 100 procent af den tilgængelige biomasse, vil vi stadigvæk mangle 70 procent af vores energiforbrug, som så igen henvises til anvendelsen af fossile brændstoffer. Derfor er atomkraft nødvendig, hvis vi for alvor vil reducere vores CO2-udledning.
Alligevel tales der stadig om det danske vindeventyr i den offentlige debat, fordi vindmøller er så politisk korrekte, at ingen tør sige sandheden om dem. Vindmøller er blevet vor tids babysæler. At tale atomkraftens sag i vindmøllernes egen baghave, kræver derfor mere end almindeligt gode argumenter.
Derfor rejste Liberal Alliance allerede i maj måned debatten i Folketinget om på ny at inddrage atomkraft i energipolitikken. Samtlige partier anlagde nærmest en spedalsk tone i afvisningen af spørgsmålet. Endnu engang blev klimadebatten i det høje ting mest en kamp om hvilket parti, der var mest ivrig efter at opsætte vindmøller.
Ikke desto mindre har flere partier nu foretaget en kovending og hilser debatten om kernekraft velkommen. Symptomatisk går det hånd i hånd med nye meningsmålinger, der viser, at 54 procent af vælgerne ser atomkraft som en vigtig brik i kampen mod klimaproblemerne. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, kaldte det sågar hyklerisk, at Danmark er imod selv at producere atomkraft, når vi gladeligt køber det fra Tyskland og Sverige. Det på trods af at Dansk Folkeparti, ligesom de andre partier, var afvisende for et halvt år siden, da Liberal Alliance tog spørgsmålet op i Folketinget.
Beslutningsgrundlaget underordnet er det mig en stor glæde, at politikerne endelig har lyttet og sendt atomkraft på banen igen. For det vigtigste her og nu er, at vi får skabt en bæredygtig og fremtidssikret løsning, der sikrer, at Danmark ikke længere er et af de lande i Europa, der udleder mest CO2 pr. indbygger.
Hvis det skal lykkes, må vi gøre op med vores hidtidige og meget ensidige satsning på vindkraft. Ellers vil det få voldsomme konsekvenser for Danmark, og den største taber bliver klimaet, der fortsat må lide under politisk ubeslutsomhed.
Tiden må være kommet, hvor fortidens fordomme må vige for viden, og jeg byder derfor debatten om atomkraft hjertelig velkommen.
