Noterede mig også DRs oplæg til aftenens udsendelse "forældrekrig", hvilket bekræftiger mine bange anelser hvor fokus rettes.
Jeg var indeover som rådgiver med gode råd for Lisbeth Dilling Linneberg - så kendskabet til problematikken er hende ikke ukendt.
Problematikken i Danmark er ikke, at barnet SKAL høres, for dette bliver barnet ofte ikke hvis bopælsforælderen ikke ønsker dette, uanset alder ( ifølge FNs Børnekonvention har barnet ret til at blive hørt uanset alder hvis det er part i en sag ) - en bopælsforældre kan af frygt for barnets ret til egne meninger (artikel 12 i FNs Børnekonvention) derfor tilsidesætte barnet som et selvstændigt individ.
Derimod overtræder Danmark dagligt barnets ret til at blive hørt.
- Danmark bryder derfor idag ikke alene kun barnets ret til både en far og en mor ( jf. FNs Børnekonvention som Danmark tiltrådte for 21 år siden) - ved at lave vejledninger til Forældreansvarsloven punkt 13 ved at gøre det muligt for en konfliktskabende bopælsforælder at frarøve barnet den anden forældrepart helt konsekvensløst uden barnet eller samværsforælderen er skyld deri - hver måned mister 1000vis af børn kontakten til den anden forældre, hvor skadeligt er dette for barnet følelser?
- Danmark accepterer/respekterer heller ikke barnet som et selvstændigt individ ved ikke at give barnet ret til at ytre sine følelser ( artikel 13 i FNs Børnekonvention ), ej heller respekterer Danmark artikel 12 i FNs Børnekonvention, nemlig barnets ret til at have egne meninger som SKAL respekteres.
Der er 2 sager i gang mod Danmark, som ties ihjel.
1) En sag ved EU domstolen, for at bevise at Danmark ikke respekterer de internationale traktater de har underskrevet ifm. forældremyndighed og samvær.
2) En sag ved Menneskerettighedsdomstolen
Der ventes dom i begge sager til sommer.
Der er således forskel på at SKULLE høres og retten til at ytre sine følelser og meninger som et selvstændigt individ.
Jeg var indeover som rådgiver med gode råd for Lisbeth Dilling Linneberg - så kendskabet til problematikken er hende ikke ukendt.
Problematikken i Danmark er ikke, at barnet SKAL høres, for dette bliver barnet ofte ikke hvis bopælsforælderen ikke ønsker dette, uanset alder ( ifølge FNs Børnekonvention har barnet ret til at blive hørt uanset alder hvis det er part i en sag ) - en bopælsforældre kan af frygt for barnets ret til egne meninger (artikel 12 i FNs Børnekonvention) derfor tilsidesætte barnet som et selvstændigt individ.
Derimod overtræder Danmark dagligt barnets ret til at blive hørt.
- Danmark bryder derfor idag ikke alene kun barnets ret til både en far og en mor ( jf. FNs Børnekonvention som Danmark tiltrådte for 21 år siden) - ved at lave vejledninger til Forældreansvarsloven punkt 13 ved at gøre det muligt for en konfliktskabende bopælsforælder at frarøve barnet den anden forældrepart helt konsekvensløst uden barnet eller samværsforælderen er skyld deri - hver måned mister 1000vis af børn kontakten til den anden forældre, hvor skadeligt er dette for barnet følelser?
- Danmark accepterer/respekterer heller ikke barnet som et selvstændigt individ ved ikke at give barnet ret til at ytre sine følelser ( artikel 13 i FNs Børnekonvention ), ej heller respekterer Danmark artikel 12 i FNs Børnekonvention, nemlig barnets ret til at have egne meninger som SKAL respekteres.
Der er 2 sager i gang mod Danmark, som ties ihjel.
1) En sag ved EU domstolen, for at bevise at Danmark ikke respekterer de internationale traktater de har underskrevet ifm. forældremyndighed og samvær.
2) En sag ved Menneskerettighedsdomstolen
Der ventes dom i begge sager til sommer.
Der er således forskel på at SKULLE høres og retten til at ytre sine følelser og meninger som et selvstændigt individ.
