Berlingske bringer idag en historie om at Anders Samuelsen har betalt en bekendts narkogæld til Hells Angels, og der lægges op til at trække paralleller til Sass Larsen sagen. Men der er ingen "sag" - historien er allerhøjst et vidnesbyrd om at Anders Samuelsen er en hædersmand - og historien har i øvrigt intet med politik at gøre!
Historien skal nok blive promoveret i pressen de kommende dage, og selv om regeringen klogeligt vil holde sig under radarhøjde, så vær sikker på at de vil strække sig til det yderste for at blæse en "sag" op. De ser det som en kærkommen mulighed for at bortlede opmærksomheden fra deres egen mildt sagt vaklende og dilletantiske start, og der er ingen tvivl om at spindoktorerne er på overarbejde lige nu.
Men lad det være slået fast med syvtommersøm; Det eneste historien kan bruges til er at vise, at Anders Samuelsen har nogle menneskelige kvaliteter, som vi for alt i verden skal sørge for at hæge om.
Mens Sass Larsen har frekventeret et betændt kriminelt miljø gennem lang tid, mens han bliver sat i direkte forbindelse med eget køb af (og måske brug af) stoffer, mens han systematisk har spist og drukket gratis under forhold der leder tanken hen på en dårlig mafiafilm, så har Anders Samuelsen redde en bekendt ud af rockernes kløer ved at betale mandens gæld.
Man kan hævde - som vores uduelige justitsminister Morten Bødskov gør i dagens avis - at det eneste der er at gøre i situationen er at gå til politiet. At betale rockere er efter hans mening helt uacceptabelt. Han udtaler sig naturligvis helt generelt, og vil ikke kommentere den aktuelle sag. Men hvis han som jusititsminister vil sørge for at tilføre politiet ressourcer, og ikke mindst sørge for at ressourcerne prioriteres meningsfyldt, så politiet kan og vil reagere, når de får henvendelser, så kan det være at hans udtalelser er andet end teori.
Man kan hævde, at Anders Samuelsen skulle have gået til politiet, men man kan hævde så meget. I den konkrete situation har der formentlig ikke været andet at gøre - at gå til politien ville bare gøre ondt værre.
Og når regeringspartierne - eller deres proselytter - trækker "afhængighedskortet", og hævder at man ikke som politiker må gøre sig afhængig af kriminelle miljøer, så spørger jeg bare om vi ikke allesammen er afhængige af kriminelle miljøer, i samme øjeblik vi stilles overfor valget om enten at betale en vens gæld eller se ham slået til lirekassemand. Det er ikke Anders Samuelsens rolle som politiker, der har bragt ham i en uheldig situation, det er hans evne og vilje til at betale vennes gæld. - Og det er en situation vi alle kan havne i, og vi bør se dybt ind i os selv før vi træffer den beslutning at vi ikke vil betale, af principielle årsager naturligvis.
Mit råd til regeringspartierne er at de lader sagen ligge - i modsat fald vil den give bagslag. Men lad os se hvor kloge de mange spindoktorer er.
