Aktiv dødshjælp bør lovliggøres

Erfaringerne fra Holland har vist, at aktiv dødshjælp sagtens kan foregå
på en human og værdig måde, o jeg mener, at det fremadrettet bør være op
til den enkelte at afgøre, hvad et værdigt liv er. Det er ikke statens
rolle, lægernes rolle eller de pårørendes rolle – det er et personligt og
individuelt valg.
Det er alene den enkelte persons sag at vægte værdigt og uværdigt mod
hinanden i relation til egen død. Mange faktorer spiller ind - for
eksempel religion og tro, familieforhold, ens grænse for lidelse og ikke
mindst ens personlige definition af, hvad livet som menneske er. I Danmark
er det i dag staten, der bestemmer, hvad et værdigt liv er, og hvad en
værdig død af. Der findes masser af uhelbredeligt syge mennesker i
Danmark, som ikke ønsker at leve mere. Desværre er aktiv dødshjælp
ulovligt i Danmark, og selvom mange ønsker det, kan de ikke få gjort en
ende på deres lidelser. Hvis pårørende hjælper dem ud af deres smerte, vil
de blive straffet efter straffelovens § 239 om drab efter begæring.
I bl.a. Holland er aktiv dødshjælp tilladt. Her er det op til den enkelte
læge at afgøre, om vedkommende vil hjælpe de lidende ud af deres smerte,
via aktiv dødshjælp. Før lægen yder aktiv dødshjælp, skal han dog sikre
sig, at patientens lidelser er ubærlige, og at der ikke er udsigt til
bedring. Det skal også sikres, at patientens ønske er frivilligt,
vedvarende og at patienten er fuldt ud klar over, hvad aktiv dødshjælp
indebærer. For at sikre, at der ikke sker misbrug af loven, er det aldrig
en enkelt læge, der står for dialogen og vurderingen af patienten. Der er
altid tilknyttet en ekstra uafhængig læge, som deltager i hele processen.
Det er lidt paradoksalt, at landmænd tvinges til at nødslagte deres dyr,
hvis de brækker benet, mens mennesker, der ligger i respirator i flere år,
ingen barmhjertighed får. Vi ved alle, at det er barmhjertigt, at aflive
en hund, der lider af sygdom eller alderdom - det er jo menneskets bedste
ven, men hvad er et nært familiemedlem ikke?