Jeg bevæger mig en del rundt på nettet og deltager i div. debatter hist og pist.
En af de ting, der igen og igen kommer frem i debatter vedr. Helle Thorning's mulige skattesag er, at Justitsministeriet jo helt helt sikkert har snydt, siden de har givet aktindsigt til B.T. i den sag.
Jeg skrev derfor til Justitsministeriet, for at få deres forklaring, om hvordan de kunne give denne aktindsigt.
Her er svaret. (tænkte andre måske også kunne bruge den rundt på nettet)
Henvendelse om meddelelse af aktindsigt mv.
1. Ved e-mail af 3. august 2010 har De rettet henvendelse til Justitsmini-steriet vedrørende den sag, hvor ministeriet har meddelt aktindsigt til Dagbladet B.T. i ministeriets sag om Stephen Kinnocks erhvervelse af fast ejendom i Danmark.
2. Justitsministeriet kan oplyse, at en aktindsigtsanmodning fra en per-son, der ikke er part i den sag, der anmodes om aktindsigt i, behandles efter reglerne i offentlighedsloven1.
Det fremgår af offentlighedslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for al virk-somhed, der udøves af den offentlige forvaltning.
Det følger herefter af offentlighedslovens § 4, stk. 1, at enhver som ud-gangspunkt har ret til aktindsigt i dokumenter, der er indgået eller opret-tet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Loven indeholder imidlertid en række undtagelser til denne hovedregel. Det er således fastsat, at loven ikke gælder for visse sagstyper, visse do-kumenttyper og visse oplysningstyper, ligesom retten til aktindsigt er be-grænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt.
Det følger således af offentlighedslovens § 2, at visse nærmere angivne sagstyper ikke er undergivet aktindsigt. Dette drejer sig om sager inden for strafferetsplejen, sager om førelse af ministerkalender, sager om an-
(1) Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændrin-ger.
2
sættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, konkrete personale-sager samt sager om lovgivning, indtil der er fremsat et lovforslag for Folketinget.
I det omfang en sag ikke er undtaget fra retten til aktindsigt, kan visse dokumenter i sagen dog være undtaget. Det drejer sig om interne ar-bejdsdokumenter efter offentlighedslovens § 7 samt en række (fortrolige) dokumenttyper, der er nævnt i lovens 10.
Efter offentlighedslovens §§ 12 og 13 kan visse oplysninger i dokumen-ter, der er undergivet aktindsigt, undtages af hensyn til nogle nærmere angivne offentlige eller private interesser.
Endelig kan retten til aktindsigt begrænses efter lovens § 14 af lovgiv-ningens særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
3. I forhold til spørgsmålet om aktindsigt i Helle Thorning-Schmidts kor-respondance med Justitsministeriet er der ikke tale om en sag eller do-kumenter, der vil kunne undtages fra aktindsigt efter de bestemmelser i offentlighedsloven, der omtalt under pkt. 2, og der er heller ikke tale om oplysninger, hvor pligten til at meddele oplysninger er begrænset af sær-lige bestemmelser om tavshedspligt.
Tilbage står således bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 12 og 13, hvorefter visse oplysninger vil kunne undtages fra aktindsigt.
Det vil i den konkrete sag være bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, der vil være af betydning. Det fremgår således af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om en-keltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.
Bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvalt-ningen, der bygger på betænkning nr. 857 af 27. februar 1973 om offent-lighedslovens revision. Følgende fremgår af lovforslaget2 til loven:
”(…) Efter nr. 1 omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om en-keltpersoners private, herunder økonomiske forhold. Udtrykket ”private” er foretrukket fremfor udtrykket ”personlige”, der anvendes i den tilsva-
(2) Lovforslag nr. 5, som fremsat af justitsministeren den 2. oktober 1985, de specielle bemærkninger til § 12.
3
rende bestemmelse i den gældende lov. Denne ændring har til formål at fastslå, at udgangspunktet for afgrænsningen af, hvilke oplysninger der kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, navnlig må søges i en vurdering af, hvorvidt oplysningerne kan betegnes som ”følsomme”, d.v.s. er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i sam-fundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Den ændrede formulering indebærer en vis indskrænkning af undtagelsesbe-stemmelsens anvendelsesområde.
Det er antaget, at bestemmelsen bør undergives en relativt snæver for-tolkning, jf. herved også pkt. 42 i Justitsministeriets vejledning til offent-lighedsloven3:
”Efter § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt således ikke oplys-ninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Det er ikke enhver konkret oplysning om enkeltpersoners forhold, der kan tilba-geholdes med hjemmel i bestemmelsen. Undtagelsesbestemmelsen om-fatter kun oplysninger, som efter en generel vurdering må siges at angå ”privatlivets fred”, d.v.s. oplysninger som med rimelig grund kan forlan-ges unddraget offentligheden. Bestemmelsen bør undergives en relativt snæver fortolkning. Oplysninger af særlig følsom karakter, som f.eks. op-lysninger af den karakter, der er nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, vil dog utvivlsomt være omfattet af undtagelsesadgangen.
(…)”
For en nærmere gennemgang af bestemmelsens anvendelsesområde kan endvidere henvises til Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (2. ud-gave 2002), side 422-425, og Vogter, Offentlighedsloven med kommen-tarer (3. udgave 1998), side 214-225.
4. Justitsministeriet har i denne sag foretaget en sædvanlig vurdering af, om oplysningerne i sagen var af en sådan følsom karakter, at man i al-mindelighed vil sige, at de bør kunne forlanges unddraget offentlighe-dens kendskab.
På baggrund af denne vurdering har ministeriet fundet, at oplysningerne – ud over oplysningerne om de sidste fire cifre i Stephen Kinnocks per-sonnummer – ikke var af en sådan karakter, at de kunne undtages fra akt-indsigt efter undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Med venlig hilsen
Jacob Waage
(3) Vejledning nr. 11687 af 3. november 1986 om lov om offentlighed i forvaltningen.Vis mere
En af de ting, der igen og igen kommer frem i debatter vedr. Helle Thorning's mulige skattesag er, at Justitsministeriet jo helt helt sikkert har snydt, siden de har givet aktindsigt til B.T. i den sag.
Jeg skrev derfor til Justitsministeriet, for at få deres forklaring, om hvordan de kunne give denne aktindsigt.
Her er svaret. (tænkte andre måske også kunne bruge den rundt på nettet)
Henvendelse om meddelelse af aktindsigt mv.
1. Ved e-mail af 3. august 2010 har De rettet henvendelse til Justitsmini-steriet vedrørende den sag, hvor ministeriet har meddelt aktindsigt til Dagbladet B.T. i ministeriets sag om Stephen Kinnocks erhvervelse af fast ejendom i Danmark.
2. Justitsministeriet kan oplyse, at en aktindsigtsanmodning fra en per-son, der ikke er part i den sag, der anmodes om aktindsigt i, behandles efter reglerne i offentlighedsloven1.
Det fremgår af offentlighedslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for al virk-somhed, der udøves af den offentlige forvaltning.
Det følger herefter af offentlighedslovens § 4, stk. 1, at enhver som ud-gangspunkt har ret til aktindsigt i dokumenter, der er indgået eller opret-tet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Loven indeholder imidlertid en række undtagelser til denne hovedregel. Det er således fastsat, at loven ikke gælder for visse sagstyper, visse do-kumenttyper og visse oplysningstyper, ligesom retten til aktindsigt er be-grænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt.
Det følger således af offentlighedslovens § 2, at visse nærmere angivne sagstyper ikke er undergivet aktindsigt. Dette drejer sig om sager inden for strafferetsplejen, sager om førelse af ministerkalender, sager om an-
(1) Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændrin-ger.
2
sættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, konkrete personale-sager samt sager om lovgivning, indtil der er fremsat et lovforslag for Folketinget.
I det omfang en sag ikke er undtaget fra retten til aktindsigt, kan visse dokumenter i sagen dog være undtaget. Det drejer sig om interne ar-bejdsdokumenter efter offentlighedslovens § 7 samt en række (fortrolige) dokumenttyper, der er nævnt i lovens 10.
Efter offentlighedslovens §§ 12 og 13 kan visse oplysninger i dokumen-ter, der er undergivet aktindsigt, undtages af hensyn til nogle nærmere angivne offentlige eller private interesser.
Endelig kan retten til aktindsigt begrænses efter lovens § 14 af lovgiv-ningens særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
3. I forhold til spørgsmålet om aktindsigt i Helle Thorning-Schmidts kor-respondance med Justitsministeriet er der ikke tale om en sag eller do-kumenter, der vil kunne undtages fra aktindsigt efter de bestemmelser i offentlighedsloven, der omtalt under pkt. 2, og der er heller ikke tale om oplysninger, hvor pligten til at meddele oplysninger er begrænset af sær-lige bestemmelser om tavshedspligt.
Tilbage står således bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 12 og 13, hvorefter visse oplysninger vil kunne undtages fra aktindsigt.
Det vil i den konkrete sag være bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, der vil være af betydning. Det fremgår således af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om en-keltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.
Bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvalt-ningen, der bygger på betænkning nr. 857 af 27. februar 1973 om offent-lighedslovens revision. Følgende fremgår af lovforslaget2 til loven:
”(…) Efter nr. 1 omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om en-keltpersoners private, herunder økonomiske forhold. Udtrykket ”private” er foretrukket fremfor udtrykket ”personlige”, der anvendes i den tilsva-
(2) Lovforslag nr. 5, som fremsat af justitsministeren den 2. oktober 1985, de specielle bemærkninger til § 12.
3
rende bestemmelse i den gældende lov. Denne ændring har til formål at fastslå, at udgangspunktet for afgrænsningen af, hvilke oplysninger der kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, navnlig må søges i en vurdering af, hvorvidt oplysningerne kan betegnes som ”følsomme”, d.v.s. er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i sam-fundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Den ændrede formulering indebærer en vis indskrænkning af undtagelsesbe-stemmelsens anvendelsesområde.
Det er antaget, at bestemmelsen bør undergives en relativt snæver for-tolkning, jf. herved også pkt. 42 i Justitsministeriets vejledning til offent-lighedsloven3:
”Efter § 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt således ikke oplys-ninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Det er ikke enhver konkret oplysning om enkeltpersoners forhold, der kan tilba-geholdes med hjemmel i bestemmelsen. Undtagelsesbestemmelsen om-fatter kun oplysninger, som efter en generel vurdering må siges at angå ”privatlivets fred”, d.v.s. oplysninger som med rimelig grund kan forlan-ges unddraget offentligheden. Bestemmelsen bør undergives en relativt snæver fortolkning. Oplysninger af særlig følsom karakter, som f.eks. op-lysninger af den karakter, der er nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, vil dog utvivlsomt være omfattet af undtagelsesadgangen.
(…)”
For en nærmere gennemgang af bestemmelsens anvendelsesområde kan endvidere henvises til Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (2. ud-gave 2002), side 422-425, og Vogter, Offentlighedsloven med kommen-tarer (3. udgave 1998), side 214-225.
4. Justitsministeriet har i denne sag foretaget en sædvanlig vurdering af, om oplysningerne i sagen var af en sådan følsom karakter, at man i al-mindelighed vil sige, at de bør kunne forlanges unddraget offentlighe-dens kendskab.
På baggrund af denne vurdering har ministeriet fundet, at oplysningerne – ud over oplysningerne om de sidste fire cifre i Stephen Kinnocks per-sonnummer – ikke var af en sådan karakter, at de kunne undtages fra akt-indsigt efter undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Med venlig hilsen
Jacob Waage
(3) Vejledning nr. 11687 af 3. november 1986 om lov om offentlighed i forvaltningen.Vis mere
