Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har offentliggjort en statistik, som bl.a. fortæller, at der i Vordingborg er 1.596 fattige. Det har fået Lasse Westy Bech til at reagere med en kommentar. Som bruger på 180Grader.dk skriver han bl.a.:
"Blæret, vi er fattige! Vi er en en familie på 4, der bor i Vordingborg Kommune. Jeg er selvstændig, men arbejder kun til, at vi kan leve af det. [...] Vi får børnecheck af det offentlige, det kan man ikke gøre ved, men ellers går min kone hjemme, og ungerne kommer hjem efter skole istedet for at blive 'passet' af pædagoger. Vi får ingen tilskud eller er medlem af fagforeninger eller a-kasse. Vi har altid klaret os selv. Vores hustandsindtægt i 2008 er omkring 240K (brutto). [...] Ja, vi har ikke råd/brug for mærketøj. Vi tager heller ikke på ferier et par uger om året på eksotiske steder. Men da de fleste af årets uger virker som ferie (ca. 40 ud af 52), dog med vagt, så er det ikke så vigtigt."
Lasse Westy Bech oplyser desuden, at familien har eget hus, som om 20 år vil være gældfrit.
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, erkender overfor 180Grader.dk, at Lasse og hans familie er medregnet som fattige i statistikken.
"Vi bruger jo OECD's fattigdomsdefinition, hvor man er fattig, hvis man har under halvdelen af medianindkomsten. Vi laver så også en statistik, hvor vi tager de studerende ud, fordi man kan sige, at de er i gang med et forløb, hvor de investerer i deres egen dygtiggørelse. Tilsvarende kunne vi jo også - hvis vi lavede det på spørgeskemaer i stedet for på registerdata - dele det yderligere op: Er det en livsstil, man har valgt, eller er man i statistikken ufrivilligt? For de eksempler er der jo, bl.a. ham her, men også 'Bonderøven' på DR2," siger Lars Andersen.
Hvis man tager folk ud af jeres fattigdomsstatistik, fordi de er der som følge af en selvvalgt livsstil, skulle man så ikke også tage mange ledige ud, som trods historisk gode muligheder for at finde arbejde, ikke har fundet et?
"Ja, du kan sige, at de bærer konsekvenserne af, at de tidligere har gjort noget andet. Men det her er jo en statistisk opgørelse. Hvis man vil bruge det politisk, så skal man først fortælle, hvilke dele af statistikken man vil gøre noget ved. Vores fokus på det her er jo ikke, at man skal løse problemet ved bare at give folk flere penge. Vi synes, at det skal løses ved hjælp til selvhjælp. Hvis man bare vil give flere penge, så er man jo ovre i en slags borgerlønstankegang, og det er ikke den vej, vi ønsker at gå."
Men disse gentagne undersøgelser fra jer bliver da primært brugt i en debat, der har som mål at få forhøjet ydelserne til udvalgte grupper, synes du ikke? F.eks. i en kamp mod kontanthjælpsloft og starthjælp.
"Det er så noget andet. Vi har også været kritiske overfor starthjælp og introduktionsydelse, og det skyldes, at der helt bevist er lavet undtagelser fra vores generelle sociallovgivning, fordi man alene med økonomiske incitamenter vil forsøge at få folk ud af deres situation. Man vælger bevidst noget, der er lavere end vores sædvanlige standard, og det er vi imod. Men vi er bestemt ikke for, at vi skal have et kontanthjælpsniveau, som gør, at ingen personer ligger under fattigdomsgrænsen."
Så det at folk er fattige er altså ikke nødvendigvis noget problem, heller ikke selvom de er på kontanthjælp? Bl.a. fordi de kan være der som følge af egne livsstilsvalg?
"Der kan sagtens være nogen, som er der p.g.a. livsstilsvalg, men det kan vi desværre kun afdække med spørgeskemaundersøgelser."
Kan vi så overhovedet bruge disse tal til noget?
"Ja, det kan vi da bestemt, for selvom der kan være undtagelser, så ødelægger det jo ikke hele statistikken."
Men vi ved jo ikke, hvad der er reglen og undtagelsen i de tal. I har jo ikke spurgt folk om baggrunden for, at de optræder som fattige ifølge jeres definition.
"Jo, det ved vi, for vi har også statistik, der viser, hvilke socioøkonomiske grupper folk tilhører. Vi kan jo måle på, om folk er i beskæftigelse, om de er selvstændige, eller om de er ledige."
Men blev vi ikke enige om, at folk godt kan være på kontanthjælp som følge af bevidste livsstilsvalg?
"Nej, det blev vi ikke. Det er klart, at vi ikke skal blande os i, hvad den selvstændige foretager sig, men når det handler om folk på kontanthjælp, så må målet jo være, at det offentlige ikke skal have den udgift. Så det må bestemt ikke være noget selvvalgt."
Men her er problemet måske ikke, at kontanthjælpsmodtageren er fattig, men at han ikke er fattig nok?
"Så skulle starthjælpen og introduktionsydelsen have været en stor succes, men mange bliver hængende i det. Verden er ikke sådan, som den glade økonom siger, at hvis man bare har et incitament, så løser alt sig. Ofte er det jo folk, som har sociale problemer, personlige problemer, psykiske problemer, problemer med alkohol og stoffer, så pointen er, at fattigdomsproblemet ikke skal løses ved bare at give flere penge. Det skal løses med en aktiv arbejdsmarkedspolitik."
Men selv alkoholproblemer kan jo være et resultat af, at man vil noget andet end den gennemsnitlige dansker.
"Ja, det har du da ret i. Alt er jo til syvende og sidst noget, som personen er havnet i. Det afgørende må blot være at få personen ud af den ulykkelige situation. Der er så det liberale løsningsforslag at sætte deres ydelse ned, mens vores holdning er, at de så vil gå endnu mere for lud og koldt vand," siger Lars Andersen til 180Grader.dk.
"Blæret, vi er fattige! Vi er en en familie på 4, der bor i Vordingborg Kommune. Jeg er selvstændig, men arbejder kun til, at vi kan leve af det. [...] Vi får børnecheck af det offentlige, det kan man ikke gøre ved, men ellers går min kone hjemme, og ungerne kommer hjem efter skole istedet for at blive 'passet' af pædagoger. Vi får ingen tilskud eller er medlem af fagforeninger eller a-kasse. Vi har altid klaret os selv. Vores hustandsindtægt i 2008 er omkring 240K (brutto). [...] Ja, vi har ikke råd/brug for mærketøj. Vi tager heller ikke på ferier et par uger om året på eksotiske steder. Men da de fleste af årets uger virker som ferie (ca. 40 ud af 52), dog med vagt, så er det ikke så vigtigt."
Lasse Westy Bech oplyser desuden, at familien har eget hus, som om 20 år vil være gældfrit.
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, erkender overfor 180Grader.dk, at Lasse og hans familie er medregnet som fattige i statistikken.
"Vi bruger jo OECD's fattigdomsdefinition, hvor man er fattig, hvis man har under halvdelen af medianindkomsten. Vi laver så også en statistik, hvor vi tager de studerende ud, fordi man kan sige, at de er i gang med et forløb, hvor de investerer i deres egen dygtiggørelse. Tilsvarende kunne vi jo også - hvis vi lavede det på spørgeskemaer i stedet for på registerdata - dele det yderligere op: Er det en livsstil, man har valgt, eller er man i statistikken ufrivilligt? For de eksempler er der jo, bl.a. ham her, men også 'Bonderøven' på DR2," siger Lars Andersen.
Hvis man tager folk ud af jeres fattigdomsstatistik, fordi de er der som følge af en selvvalgt livsstil, skulle man så ikke også tage mange ledige ud, som trods historisk gode muligheder for at finde arbejde, ikke har fundet et?
"Ja, du kan sige, at de bærer konsekvenserne af, at de tidligere har gjort noget andet. Men det her er jo en statistisk opgørelse. Hvis man vil bruge det politisk, så skal man først fortælle, hvilke dele af statistikken man vil gøre noget ved. Vores fokus på det her er jo ikke, at man skal løse problemet ved bare at give folk flere penge. Vi synes, at det skal løses ved hjælp til selvhjælp. Hvis man bare vil give flere penge, så er man jo ovre i en slags borgerlønstankegang, og det er ikke den vej, vi ønsker at gå."
Men disse gentagne undersøgelser fra jer bliver da primært brugt i en debat, der har som mål at få forhøjet ydelserne til udvalgte grupper, synes du ikke? F.eks. i en kamp mod kontanthjælpsloft og starthjælp.
"Det er så noget andet. Vi har også været kritiske overfor starthjælp og introduktionsydelse, og det skyldes, at der helt bevist er lavet undtagelser fra vores generelle sociallovgivning, fordi man alene med økonomiske incitamenter vil forsøge at få folk ud af deres situation. Man vælger bevidst noget, der er lavere end vores sædvanlige standard, og det er vi imod. Men vi er bestemt ikke for, at vi skal have et kontanthjælpsniveau, som gør, at ingen personer ligger under fattigdomsgrænsen."
Så det at folk er fattige er altså ikke nødvendigvis noget problem, heller ikke selvom de er på kontanthjælp? Bl.a. fordi de kan være der som følge af egne livsstilsvalg?
"Der kan sagtens være nogen, som er der p.g.a. livsstilsvalg, men det kan vi desværre kun afdække med spørgeskemaundersøgelser."
Kan vi så overhovedet bruge disse tal til noget?
"Ja, det kan vi da bestemt, for selvom der kan være undtagelser, så ødelægger det jo ikke hele statistikken."
Men vi ved jo ikke, hvad der er reglen og undtagelsen i de tal. I har jo ikke spurgt folk om baggrunden for, at de optræder som fattige ifølge jeres definition.
"Jo, det ved vi, for vi har også statistik, der viser, hvilke socioøkonomiske grupper folk tilhører. Vi kan jo måle på, om folk er i beskæftigelse, om de er selvstændige, eller om de er ledige."
Men blev vi ikke enige om, at folk godt kan være på kontanthjælp som følge af bevidste livsstilsvalg?
"Nej, det blev vi ikke. Det er klart, at vi ikke skal blande os i, hvad den selvstændige foretager sig, men når det handler om folk på kontanthjælp, så må målet jo være, at det offentlige ikke skal have den udgift. Så det må bestemt ikke være noget selvvalgt."
Men her er problemet måske ikke, at kontanthjælpsmodtageren er fattig, men at han ikke er fattig nok?
"Så skulle starthjælpen og introduktionsydelsen have været en stor succes, men mange bliver hængende i det. Verden er ikke sådan, som den glade økonom siger, at hvis man bare har et incitament, så løser alt sig. Ofte er det jo folk, som har sociale problemer, personlige problemer, psykiske problemer, problemer med alkohol og stoffer, så pointen er, at fattigdomsproblemet ikke skal løses ved bare at give flere penge. Det skal løses med en aktiv arbejdsmarkedspolitik."
Men selv alkoholproblemer kan jo være et resultat af, at man vil noget andet end den gennemsnitlige dansker.
"Ja, det har du da ret i. Alt er jo til syvende og sidst noget, som personen er havnet i. Det afgørende må blot være at få personen ud af den ulykkelige situation. Der er så det liberale løsningsforslag at sætte deres ydelse ned, mens vores holdning er, at de så vil gå endnu mere for lud og koldt vand," siger Lars Andersen til 180Grader.dk.
