Kommunalvalget kan blive en blodrød affære i de store danske byer. LO har sammen med de demokratiske socialister ambitioner om at vælte det grønne styre i Odense. Århus får befæstet sin rødhed. Selv den evigt grønne ø i det store Røde Hav, Frederiksberg, ser ud til at skulle kæmpe for at forblive en frihedens bastion.
Men i selve den Røde Skoles centrum, København, er der tændt lidt borgerligt lys. Ritt Bjerregaards totale mangel på resultater vil give de borgerlige massiv fremgang ved valget. Hvis den udnyttes rigtigt, kan det give ny styrke til at tage juvelen i dansk kommunalpolitik.
Vi har i hvert fald lov at drømme. Lad os kigge frem til år 2020. De borgerlige har i flere år siddet på et solidt flertal i København. Hovedstaden er forandret og fremstår som et eksempel for andre borgerlige danske byer.
En universitetsreform, som har målrettet forskning mod erhvervslivet, massive skattelettelser både på stats- og kommuneskat og en afskaffelse af lukkeloven har fået København til at genvinde sin konkurrenceevne. Det er igen en af verdens rigeste byer.
Det kommunale budget er holdt op med at vokse. Der udliciteres og leanes. Hvert år bliver der gennemført effektiviseringer og produktivitetsforbedringer. For første gang i årtier giver LO’s rutinemæssige demonstrationer en form for mening. For der bliver rent faktisk skåret ned.
Den kommunale service er af høj kvalitet. Kerneydelserne er gode. Men kommunen udvider generelt ikke sin service til nye områder. I forhold til tidligere tiders evige ekspansion sparer det hvert år mange hundrede millioner kroner, som går til skattelettelser. Idéerne om gratis internet, kommunale hashcaféer, bogbusser med mere er totalt skrinlagt.
De kommunale ydelser målrettes de svage grupper, som ikke kan undvære dem, i stedet for at blive brugt som bestikkelse af middelklassen. Der gøres en stor indsats for at hjælpe narkomaner, hjemløse og dårligt stillede børn. De velstillede må derimod i højere grad selv betale for eksempelvis børnepasning og fritidsaktiviteter. Til gengæld betaler de væsentligt mindre i skat.
Ungdomshuset er for længst blevet lukket. Nordvestkvarteret fik efter 10 år sit kulturhus igen. De autonome lavede en del ballade, men da den borgerlige overborgmester tog på ferie i stedet for at indlede forhandlinger med dem, døde det hurtigt ud igen.
Der er indført brugerbetaling på store dele af kulturområdet.
Muslimske medborgere har opført en række nye moskéer. Det er sket uden offentligt tilskud og uden at blive det monumentale kendetegn for København, som venstrefløjen en gang drømte om. Moskéerne passer ind i deres omgivelser uden at trone demonstrativt over den danske hovedstad.
De fleste integrationsprojekter er blevet lukket. Der er til gengæld skabt nye jobs i den private sektor. Og i folkeskolen bliver der lagt større vægt på dansk kultur, historie og samfundsforståelse. Danskundervisning er opgraderet. Modersmålsundervisning er derimod ikke længere offentligt betalt.
Skolen er blevet meget mere målrettet. Børnene skal lære noget i alle fag, og det bliver jævnligt målt. Det er særligt til gavn for indvandrerbørnene, som nu finder ud af, hvad de er gode til. Den sociale arv er ikke længere altafgørende for om børnene søger videre til gymnasiet. De dygtigste børn samles i eliteklasser, hvor de får udnyttet deres fulde potentiale.
Trafikken glider for alle trafikanter. Nørrebrogade er genåbnet. Et af de få områder, hvor bystyret har brugt lidt flere penge, er på at bygge flere parkeringspladser. Parkeringsafgifterne har kunnet sættes lidt ned. Det borgerlige bystyre prioriterer dog skattelettelser frem for gratis parkering. Endelig er der bygget en brugerbetalt ringvej øst om København gennem havnen fra Nordhavn til Amager (Havnetunnelen), hvilket leder trafikken uden om centrum.
Kommunens ledere aflønnes efter resultater. Takket være klare mål for medarbejderne, uddelegering af ansvar og en ny mission om altid at være der for kunderne, kan de kommunalt ansatte nu også se et formål med at komme på arbejde. Sygefraværet er derfor faldet dramatisk fra dengang det lå på vanvittige 20 arbejdsdage om året i 2009. Det sparer mange hundrede millioner kroner om året. Nogen ganske få medarbejdere har ikke været indstillet på forandringerne og har desværre måtte afskediges. Men de, som er tilbage, trives og nyder, at de bliver belønnet, når de udfører et godt stykke arbejde. Der er igen kommet respekt om jobbet som kommunalarbejder. Københavns Kommune er netop kåret som en af landets bedste arbejdspladser.
Ikke alle er dog tilfreds. Der lyder et ramaskrig fra venstrefløjen, da de arbejdsløse rammes af krav om at tage imod jobtilbud – også hvis de føler sig overkvalificeret. Enhedslisten aka. Kirkeasyl aka. CBS Students besætter i protest Marmorkirken og maler den over med graffiti. Det møder stor sympati. 200 kunstnere på livslang statsstøtte udsender en protest mod minimalstaten. Den borgerlige overborgmester reagerer resolut ved igen at tage på ferie. Tilgangen til humaniorastudierne begynder langsomt at tilpasse sig mængden af jobs til humaniorakandidater.
Byen vokser. Den økonomiske vækst suger indbyggere til. Det er primært Ørestaden, Nordhavn og Refshaleøen, som udvider. Sidstnævnte er blevet et fantastisk kvarter med masser af vandsport og adgang til Øresund.
Der er generelt kommet flere grønne områder. Ledige grunde bliver ofte udlagt som parker og fodboldbaner. Dette blev først muligt efter, at ambitionerne om at plastre byen til med billige boliger blev droppet i 2013. Da måtte selv Socialdemokraterne indse, at projektet ikke kunne lade sig gøre efter, at de på 8 år blot havde fået bygget i alt 24 boliger. Nu er det primært markedskræfterne, som sørger for billige boliger.
Billigboligsagen banede vejen for det historiske socialdemokratiske valgnederlag i 2013. Efter en tur tilbage til Europaparlamentet er Helle Thorning Schmidt nu blevet hentet ind som overborgmesterkandidat for S for at genvinde byen. Hun slog heller ikke Lars Løkke og blev aldrig statsminister. Men det vurderes, at en kendt politiker vil trække mange stemmer. Medierne er sikre på, det bliver en succes. Hun har jo mange års erfaring fra politik. LO har netop skrevet hendes nye partiprogram og kaster en formue efter hendes kampagne.
Den unge borgerlige overborgmester fører dog meningsmålingerne. Hendes resultater er bredt anerkendt. Medarbejderne trives. Borgerne er tilfredse. København stråler på verdenskortet.
Men i selve den Røde Skoles centrum, København, er der tændt lidt borgerligt lys. Ritt Bjerregaards totale mangel på resultater vil give de borgerlige massiv fremgang ved valget. Hvis den udnyttes rigtigt, kan det give ny styrke til at tage juvelen i dansk kommunalpolitik.
Vi har i hvert fald lov at drømme. Lad os kigge frem til år 2020. De borgerlige har i flere år siddet på et solidt flertal i København. Hovedstaden er forandret og fremstår som et eksempel for andre borgerlige danske byer.
En universitetsreform, som har målrettet forskning mod erhvervslivet, massive skattelettelser både på stats- og kommuneskat og en afskaffelse af lukkeloven har fået København til at genvinde sin konkurrenceevne. Det er igen en af verdens rigeste byer.
Det kommunale budget er holdt op med at vokse. Der udliciteres og leanes. Hvert år bliver der gennemført effektiviseringer og produktivitetsforbedringer. For første gang i årtier giver LO’s rutinemæssige demonstrationer en form for mening. For der bliver rent faktisk skåret ned.
Den kommunale service er af høj kvalitet. Kerneydelserne er gode. Men kommunen udvider generelt ikke sin service til nye områder. I forhold til tidligere tiders evige ekspansion sparer det hvert år mange hundrede millioner kroner, som går til skattelettelser. Idéerne om gratis internet, kommunale hashcaféer, bogbusser med mere er totalt skrinlagt.
De kommunale ydelser målrettes de svage grupper, som ikke kan undvære dem, i stedet for at blive brugt som bestikkelse af middelklassen. Der gøres en stor indsats for at hjælpe narkomaner, hjemløse og dårligt stillede børn. De velstillede må derimod i højere grad selv betale for eksempelvis børnepasning og fritidsaktiviteter. Til gengæld betaler de væsentligt mindre i skat.
Ungdomshuset er for længst blevet lukket. Nordvestkvarteret fik efter 10 år sit kulturhus igen. De autonome lavede en del ballade, men da den borgerlige overborgmester tog på ferie i stedet for at indlede forhandlinger med dem, døde det hurtigt ud igen.
Der er indført brugerbetaling på store dele af kulturområdet.
Muslimske medborgere har opført en række nye moskéer. Det er sket uden offentligt tilskud og uden at blive det monumentale kendetegn for København, som venstrefløjen en gang drømte om. Moskéerne passer ind i deres omgivelser uden at trone demonstrativt over den danske hovedstad.
De fleste integrationsprojekter er blevet lukket. Der er til gengæld skabt nye jobs i den private sektor. Og i folkeskolen bliver der lagt større vægt på dansk kultur, historie og samfundsforståelse. Danskundervisning er opgraderet. Modersmålsundervisning er derimod ikke længere offentligt betalt.
Skolen er blevet meget mere målrettet. Børnene skal lære noget i alle fag, og det bliver jævnligt målt. Det er særligt til gavn for indvandrerbørnene, som nu finder ud af, hvad de er gode til. Den sociale arv er ikke længere altafgørende for om børnene søger videre til gymnasiet. De dygtigste børn samles i eliteklasser, hvor de får udnyttet deres fulde potentiale.
Trafikken glider for alle trafikanter. Nørrebrogade er genåbnet. Et af de få områder, hvor bystyret har brugt lidt flere penge, er på at bygge flere parkeringspladser. Parkeringsafgifterne har kunnet sættes lidt ned. Det borgerlige bystyre prioriterer dog skattelettelser frem for gratis parkering. Endelig er der bygget en brugerbetalt ringvej øst om København gennem havnen fra Nordhavn til Amager (Havnetunnelen), hvilket leder trafikken uden om centrum.
Kommunens ledere aflønnes efter resultater. Takket være klare mål for medarbejderne, uddelegering af ansvar og en ny mission om altid at være der for kunderne, kan de kommunalt ansatte nu også se et formål med at komme på arbejde. Sygefraværet er derfor faldet dramatisk fra dengang det lå på vanvittige 20 arbejdsdage om året i 2009. Det sparer mange hundrede millioner kroner om året. Nogen ganske få medarbejdere har ikke været indstillet på forandringerne og har desværre måtte afskediges. Men de, som er tilbage, trives og nyder, at de bliver belønnet, når de udfører et godt stykke arbejde. Der er igen kommet respekt om jobbet som kommunalarbejder. Københavns Kommune er netop kåret som en af landets bedste arbejdspladser.
Ikke alle er dog tilfreds. Der lyder et ramaskrig fra venstrefløjen, da de arbejdsløse rammes af krav om at tage imod jobtilbud – også hvis de føler sig overkvalificeret. Enhedslisten aka. Kirkeasyl aka. CBS Students besætter i protest Marmorkirken og maler den over med graffiti. Det møder stor sympati. 200 kunstnere på livslang statsstøtte udsender en protest mod minimalstaten. Den borgerlige overborgmester reagerer resolut ved igen at tage på ferie. Tilgangen til humaniorastudierne begynder langsomt at tilpasse sig mængden af jobs til humaniorakandidater.
Byen vokser. Den økonomiske vækst suger indbyggere til. Det er primært Ørestaden, Nordhavn og Refshaleøen, som udvider. Sidstnævnte er blevet et fantastisk kvarter med masser af vandsport og adgang til Øresund.
Der er generelt kommet flere grønne områder. Ledige grunde bliver ofte udlagt som parker og fodboldbaner. Dette blev først muligt efter, at ambitionerne om at plastre byen til med billige boliger blev droppet i 2013. Da måtte selv Socialdemokraterne indse, at projektet ikke kunne lade sig gøre efter, at de på 8 år blot havde fået bygget i alt 24 boliger. Nu er det primært markedskræfterne, som sørger for billige boliger.
Billigboligsagen banede vejen for det historiske socialdemokratiske valgnederlag i 2013. Efter en tur tilbage til Europaparlamentet er Helle Thorning Schmidt nu blevet hentet ind som overborgmesterkandidat for S for at genvinde byen. Hun slog heller ikke Lars Løkke og blev aldrig statsminister. Men det vurderes, at en kendt politiker vil trække mange stemmer. Medierne er sikre på, det bliver en succes. Hun har jo mange års erfaring fra politik. LO har netop skrevet hendes nye partiprogram og kaster en formue efter hendes kampagne.
Den unge borgerlige overborgmester fører dog meningsmålingerne. Hendes resultater er bredt anerkendt. Medarbejderne trives. Borgerne er tilfredse. København stråler på verdenskortet.
