Den afgåede regering har givet skattelettelser. Ikke nogen skattelettelser man bemærker. De har langt fra har været tilstrækkelige. Socialdemokratiet har slået hårdt ned på, at disse skattelettelser skulle have ”forgyldt” de rige. Jeg kan ikke se, at man kan forgylde folk ved at lade dem beholde flere af deres egne penge, men lad den ligge for nu, for min pointe er en helt anden.
Jeg smider handsken og håber på, at en Socialdemokrat vil samle den op: Kan en Socialdemokrat sænke skatten med så meget som bare én procent?
Uanset hvor meget man end sænker skatten, vil ”de rige” altid få kroner ud af det, og derfor vil de, med socialdemokraternes egne ord, blive forgyldt. Lad mig give et eksempel:
A tjener 500 000 og betaler 51%, altså 255 000, i skat
B tjener 250 000 og betaler 39%, altså 97 500, i skat.
Det besluttes at man vil reducere bundskatten med én procent, hvilket betyder, at:
A kun skal betale 50%, altså 250 000, i skat, og
B kun 38%, altså 95 000.
A har altså fået en skattelettelse på kr. 5 000, imens B kun har fået en skattelettelse på kr. 2 500.
Om så skattelettelsen kun var på en promille, vil de ”rige” altid få mest ud af det. Jeg er derfor fristet til at konstatere, at vi ikke længere vil opleve skattelettelser under socialdemokratisk styre. Selv en Socialdemokrat kan ikke bryde matematikkens love.
Jeg påstår, at der ikke findes ufinancierede skattelettelser. Der findes udelukkende ufinancieret forbrug.
