Landets sygeplejerske, lærere og lokoførere skal ikke længere naturgivent søge pension, når de fylder 70 år. Det fremgår af et lovforslag, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen senere på året fremsætter. Det skriver Kristeligt Dagblad.
"Det er helt urimeligt, at faste aldersgrænser skal afgøre, hvornår den enkelte skal holde op med at arbejde. Vi lever længere og er længere raske, og det må være op til folk selv at afgøre, hvornår de stopper," udtaler Claus Hjort Frederiksen til Kristeligt Dagblad. Han fortæller også, at han regner med, at de offentlige forhandlere stiller et lignende krav for funktionærer ved forårets overenskomstforhandlinger.
Lovforslaget bliver vel modtaget af professor Jørn Henrik Pedersen , der er centerleder på Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet.
"Det er eklatant vanvid at fyre folk, hvis de ellers er funktionsduelige. På alle mulige andre områder indretter vi os individuelt i dag, og det bør man også gøre her. Det rimer meget dårligt, at man indtil nu har fastholdt de stive regler. Man er ikke gammel, fordi man er fyldt 70 år," siger Jørn Henrik Pedersen.
Cepos: Fint initiativ, men hvad med efterlønnen?
Claus Hjort Frederiksen hæfter sig i sin begrundelse for det nye lovforslag også mest ved det individuelle aspekt. "Vi skal nok ikke satse på, at folk over 70 år skal løse manglen på arbejdskraft," siger ministeren. Og det har han ganske ret i, påpeger Martin Ågerup, der mener det ville give mere ræson at gøre noget for at få flere af de lidt yngre ældre til at blive på arbejdsmarkedet.
"Der, hvor vi for alvor kan hente noget, er hos de unge ældre mellem 60 og 65 år. Der har vi en lav erhversfrekvens sammenlignet med andre lande. Derfor bør efterlønnen ændres, ligesom man igen bør hæve alderen for, hvornår man kan modtage folkepension, fra 65 til 67 år," siger Martin Ågerup til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
"Det er helt urimeligt, at faste aldersgrænser skal afgøre, hvornår den enkelte skal holde op med at arbejde. Vi lever længere og er længere raske, og det må være op til folk selv at afgøre, hvornår de stopper," udtaler Claus Hjort Frederiksen til Kristeligt Dagblad. Han fortæller også, at han regner med, at de offentlige forhandlere stiller et lignende krav for funktionærer ved forårets overenskomstforhandlinger.
Lovforslaget bliver vel modtaget af professor Jørn Henrik Pedersen , der er centerleder på Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet.
"Det er eklatant vanvid at fyre folk, hvis de ellers er funktionsduelige. På alle mulige andre områder indretter vi os individuelt i dag, og det bør man også gøre her. Det rimer meget dårligt, at man indtil nu har fastholdt de stive regler. Man er ikke gammel, fordi man er fyldt 70 år," siger Jørn Henrik Pedersen.
Cepos: Fint initiativ, men hvad med efterlønnen?
Claus Hjort Frederiksen hæfter sig i sin begrundelse for det nye lovforslag også mest ved det individuelle aspekt. "Vi skal nok ikke satse på, at folk over 70 år skal løse manglen på arbejdskraft," siger ministeren. Og det har han ganske ret i, påpeger Martin Ågerup, der mener det ville give mere ræson at gøre noget for at få flere af de lidt yngre ældre til at blive på arbejdsmarkedet.
"Der, hvor vi for alvor kan hente noget, er hos de unge ældre mellem 60 og 65 år. Der har vi en lav erhversfrekvens sammenlignet med andre lande. Derfor bør efterlønnen ændres, ligesom man igen bør hæve alderen for, hvornår man kan modtage folkepension, fra 65 til 67 år," siger Martin Ågerup til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
