LEDER: I forskellige omgange har man fra Danmarks Radio skullet høre på klynk om, at man simpelthen ikke kan lave ordentligt radio og tv for kun 3,3 milliarder kroner. Oppositionen i Folketinget har deltaget i klagesangen og beskyldt regeringen for at ville udsulte DR, når regeringen ikke har villet give lige så mange ekstra penge, som venstrefløjen og de Radikale. Men nu viser det sig, at DR fint kan klare sig uden 40 af mediemastodontens chefer. Det er ikke engang en sparerunde, lyder det fra DR. Man har bare ikke rigtigt noget at bruge alle de chefer til.
Hvis nogen gætter på, at der formentlig kan spares mindst 40 chefer mere uden de store problemer, så er det næppe forkert. Når selv DR har fået øje på et overflødigt fedtlag i sin egen organisation, så ville upartiske øjne, hvis de kunne få lov til at kigge DR's arbejdsgange efter i sømmene, formentlig kunne få øje på et fedtlag, der er dobbelt så stort.
Oven i kommer så alle de menige medarbejdere, som også ville kunne undværes. De fleste medarbejdere i Danmarks Radio udfører deres arbejde fagligt dygtigt. Men man behøver ikke pirke meget til dem, før en del indrømmer, at de måske godt kunne gøre det, uden at have slet så meget tid til det. Stress er ingen folkesygdom i Danmarks Radio.
Anderledes kan det ikke være, når vi har at gøre med en institution, som gennem hele dens levetid har været offentligt ejet og offentligt finansieret. Incitamenterne til at effektivisere driften har været ikke-eksisterende igennem alle årene. Ingen har haft en interesse i at fremme produktiviteten, fordi ingen har kunnet høste en gevinst ved det.
Det kunne være interessant at sætte en flok produktivitetskonsulenter til at gennemstøve alle DR-Byens gange og kontorlandskaber. Hvor mange gange 40 medarbejdere, som lige kunne undværes, ville de mon finde rundt omkring?
Hvis nogen gætter på, at der formentlig kan spares mindst 40 chefer mere uden de store problemer, så er det næppe forkert. Når selv DR har fået øje på et overflødigt fedtlag i sin egen organisation, så ville upartiske øjne, hvis de kunne få lov til at kigge DR's arbejdsgange efter i sømmene, formentlig kunne få øje på et fedtlag, der er dobbelt så stort.
Oven i kommer så alle de menige medarbejdere, som også ville kunne undværes. De fleste medarbejdere i Danmarks Radio udfører deres arbejde fagligt dygtigt. Men man behøver ikke pirke meget til dem, før en del indrømmer, at de måske godt kunne gøre det, uden at have slet så meget tid til det. Stress er ingen folkesygdom i Danmarks Radio.
Anderledes kan det ikke være, når vi har at gøre med en institution, som gennem hele dens levetid har været offentligt ejet og offentligt finansieret. Incitamenterne til at effektivisere driften har været ikke-eksisterende igennem alle årene. Ingen har haft en interesse i at fremme produktiviteten, fordi ingen har kunnet høste en gevinst ved det.
Det kunne være interessant at sætte en flok produktivitetskonsulenter til at gennemstøve alle DR-Byens gange og kontorlandskaber. Hvor mange gange 40 medarbejdere, som lige kunne undværes, ville de mon finde rundt omkring?
