3F er, sammen med en lille håndfuld andre højrøde fagforeninger, en af de allerdyreste fagforeninger man kan være medlem af. Et medlemsskab af 3F fagforening koster kr. 406,-/md (2012). Til sammenligning, er det månedlige kontingent i Krifa kr. 155,-. hvorfor man kan spare kr. 3.012,- årligt, blot ved at skifte fagforening. Det bliver til i alt 141.564,- sparede kroner i løbet af de erhvervsaktive år. Kunne de tårnhøje 3F kontingentsatser blot begrundes med, at man fik en væsentlig bedre fagforening i 3F, end men gør i "de gule", gav det mening, men det er langt fra tilfældet.
Lad os se på 3F mangelnde vilje til at varetage lønmodtagerinteresser: Ryanair's i øvrigt glædelige indtog på det danske luftfartsmarked. Ryanair har ikke dansk overenskomt og ønsker ikke dansk overenskomst, stratlønnen er kr. 9.000,- - 11.000,-/md, afhængig af tillæg. Da Ryanair i 2008 etablerede sig i Danmark, svingede 3F-formand i Kastrup, Henrik Bay-Clausen sig op til at udtale:
"Vi har brug for nye selskaber, men det skal være nogle, som rent faktisk kan tjene penge på de billetter, de sælger. Døgnfluer, der underminerer markedet og forsvinder igen, kommer der ikke noget godt af."
samt:
"De danske fagforeninger kræver imidlertid, at alle, der bor og arbejder i Danmark, er på danske overenskomster. 3F byder Ryanair velkommen, hvis selskabet vil indgå overenskomster for alle faggrupper.”
Hvis vi lige ser bort fra, at det ikke tilkommer pampere at afgøre, hvem der er velkommen og ikke velkommen på det danske marked, er udtalelsen latterlig, set i historisk perspektiv. Ryanair er nemlig stadig på det danske marked og har, her knapt 5 år senere, endnu ikke tegnet dansk overenskomst. 3F's reaktion? Man har i år ved 3F-formand i Varde-Billund, Brian Lyst pustet sig op med:
"Vi vil ikke acceptere den her form for ansættelser. Sniger det sig ind, vil det sprede sig og undergrave forholdene andre steder."
Dertil har man holdt et møde i Billund, men på arbejdsmarkedet er det som alle andre steder, det er ikke parolefyldt mødeaktivitet der rykker noget som helst. Tomme tønder buldrer mest. Ryanairs reaktion er da også iøjnefaldende og helt i tråd med 3F's ageren i sagen, da kommunikationschef Stephen McNamara til Politiken udtaler:
"Ryanairs ansatte har ret til at melde sig ind i en fagforening, den franske fremmedlegion eller pigespejderne, hvis de ønsker. Det har de ret til ifølge den irske forfatning. De samme regler garanterer dem imidlertid også retten til at forhandle med deres flyselskab uden indblanding fra ubrugelige fagforeninger, danske eller irske."
Det har McNamara helt ret i og det er da også sådan tingene bør fungere i et frit arbejdsmarked. Det er bare ikke sådan 3F agerer som lønmodtagerrepræsentant, når det er små virksomheder, 3F ønsker tegne overenskomst med. Flyt blot blikket en snes kilometer øst for Billund Lufthavn, hvor 3F fortsat, med såvel lovlige som ulovlige midler, blokerer den overenskomstdækkede Restaurant Vejlegården og bruger millioner af medlemmernes kroner på det. Vi ser også, at 3F jævnligt blokerer og presser eksempelvis gartnerier til randen af konkurs. De store og toneangivene lader man være, jf. blot de aktuelle sager vedr. SAS' frasalg af SGH eller JYSK. 3F tør tydeligvis kun konflikte små virksomheder. Til gengæld gør man det gerne, uanset om det er til lønmodtagernes fordel eller ej.
3F varetager således ikke 3F medlemmernes interesser. Det eneste der interesserer 3F, er 3F pampernes vellevned på bekostning af lønmodtagere og virksomheder. Bottomline: meld dig ud af 3F. Brug hellere de 3.000,- ekstra om året på børnene, kæresten, stamværtshuset eller noget andet fornuftigt.