18 kommuner hæver skatten

18 kommuner har fået lov til at hæve kommuneskatten til næsten år

Slettet Bruger,

26/09/2009

18 kommuner har fået lov til at hæve kommuneskatten til næsten år. De pågældende kommuners borgere står til at miste mindst halvdelen af den skattelettelse, som regeringens skattereform ellers ville medføre.

En betragtelig del af den danske befolkning får ikke den fulde skattelettelse, som regeringens skattereform har medført, fordi de bor i kommuner, som har fået lov til at hæve kommuneskatten. Det skriver dinepenge.dk på baggrund af en undersøgelse foretaget af Danske Bank og Berlingske Research.

Farum, Værløse, Fredensborg, Odsherred, Holbæk, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyn, Haderslev, Syddjurs, Skanderborg, Hedensted, Vesthimmerland, Jammerbugt og Hjørring hæver alle kommuneskatten til næste år, mens Lejre og Købe hæver grundskylden.

Skattestigningerne vil spise næsten halvdelen af regeringens planlagte skattelettelse, viser udregningerne. Hvis man samtidig har firmabil, er ryger og bliver ramt af den nye multimedieskat vil man risikere at miste hele skattelettelsen.

I midten af oktober bliver de kommunale skatteforhandlinger afsluttet og de endelige skattestigningerne vil herefter blive offentliggjort.

[email protected]

Kilde: