For første gang rejses der seriøs kritik af det offentliges anti-rygepolitik fra økonomisk hold i Danmark, nemlig fra lektor i økonomi ved Århus Universitet, Christian Bjørnskov.
I en skarp kommentar i Børsen 1. august, "Virker sundhedspolitikken?", skriver Bjørnskov, at den nyeste økonomiske forskning i effekten af rygeforbud & øgede cigaretafgifter demonstrerer, at tiltagene ikke har nogen positiv samfundseffekt - snarere tværtimod.
"Når man undersøger den højt profilerede antirygepolitik, som sundhedsministeren er åbenlyst stolt af, er der ingen videnskabeligt baseret grund til at tro, at den har nogen som helst gavnlig virkning," skriver Bjørnskov.
"Ser man på de nyeste, store studier, burde der måske melde sig grundlæggende tvivl og røde ører blandt Folketingets sundhedsordførere."
Anti-rygepolitik nedsætter tilfredsheden med livet - til skade for økonomien
Bjørnskov henviser til to nye store studier fra USA & Schweiz [1 - 2], der viser at hverken rygeforbud eller øgede cigaretafgifter nedsætter rygning. Rygeforbud flytter blot rygningen et andet sted hen - mens øgede cigaretafgifter nedsætter rygernes købekraft med det utilsigtede resultat, at rygerne reducerer deres køb af andre ting end cigaretter.
Disse negative effekter blev også delvis demonstreret i et stort studie fra London School of Economics i 2010, som fandt at rygeforbud fik rygere til at forlade ”offentligt rum” for at ryge videre i samme omfang i privatrummet - til stor skade for bl.a. cafe- og restaurationsbranchen, som har været ramt hårdt af rygeforbud over hele Europa [3 - 4 - 5].
Forskere: Rygelov virker imod hensigten
Samtidig sætter Bjørnskov fingeren på en overset negativ effekt ved anti-rygepolitikken, som er vist i det schweiziske studie: Den nedsætter rygeres tilfredshed med livet, mens ikke-rygeres tilfredshed ikke øges. Dette skader samfundsøkonomien ifølge økonomisk teori: Samfundet taber som helhed, når en politik eller en lov gør nogen mennesker worse off, uden samtidig at gøre andre better off.
Christian Bjørnskov: "Sundhedsministeren ønsker, at danskerne holder op med at ryge. Men den bedste nye forskning sætter et meget stort spørgsmålstegn ved, om hendes politiske tiltag overhovedet får den ønskede virkning.”
”Virkning har den dog. Politikken reducerer rygernes købekraft og deres tilfredshed, og er kendt for at have social slagside. Det eneste hun kan tælle som et plus, er øgede indtægter for staten. Men måske var det det, der var den egentlige mening?” spørger han.
Anti-rygepolitikken er skabt af medicinalindustrien som strategi for øget omsætning
Der er dog én part mere, der har glæde af anti-rygepolitikken, som Bjørnskov ikke nævner: Den globale medicinalindustri - de egentlige initiativtagere til anti-rygepolitikken.
De store medicinalselskaber har igennem årtier været særdeles aktive med lobbyisme og rundhåndede research grants til aktivistiske akademikere & sundhedsorganisationer, der ville presse politikerne til at indføre rygeforbud & højere cigaretafgifter. Ikke bare her i Danmark, men i hele Europa og i USA [6 - 7].
For eksempel har Nicorette-ejerne, medicinalfonden Robert Wood Johnson Foundation, gennem 20 år brugt et trecifret $ mill beløb på at få skrevet artikler, der anbefaler rygeforbud & øget cigaretafgift som midler til at ”hjælpe” rygerne og knuse ”tobaksepidemien”. Det er bl.a. artikler af anti-tobaksaktivisten, økonom Frank Chaloupka fra University of Illinois at Chicago, som iflg Johnson-fonden er den mand, der har skabt argumentet for, at øgede cigaretafgifter reducerer rygning [8].
Denne påstand er særdeles sejlivet i ortodokse sundhedskredse, selv om den efterhånden er modbevist grundigt i virkelighedens verden:
Otte års højere cigaretafgifter førte ikke til færre rygere i EU
Der er naturligvis en årsag til, at medicinalindustrien arbejder så ihærdigt på at få indført anti-rygepolitik: Et rygeforbud øger salget af Nicorette & andre medicinalprodukter, når rygerne nægtes at ryge på job og andre steder i offentligt rum. Med et forbud opnår industrien monopol på brugen af sin nikotin-version i offentligheden.
Medicinalindustriens interesse for højere cigaretafgifter skyldes, at en højere cigaretpris giver selskaber som McNeil & Novartis mulighed for at hæve prisen på Nicorette / Nicotinell i takt med cigaretprisstigningerne. Dette er blevet udnyttet med stor sikkerhed, hvergang cigaretafgiften steg.
Så medicinalgiganterne er de store vindere ved anti-rygepolitikken. Staten skovler lidt flere afgifter ind, mens rygerne er de store tabere, der mister købekraft, frihed og livskvalitet. Og samfundet bliver som helhed fattigere.
Anti-rygepolitik er omvendt Robin Hood: Tager fra de fattigste og giver til de stenrige
Det mest besynderlige forhold er dog den danske regerings stabile støtte til en stor, global industri, der arbejder bevidst på at reducere deres vælgeres købekraft og livskvalitet - just for profits. Anti-rygepolitikken tager jo fra de fattige (rygere) og giver til de rige (medicinalgiganter), for nu at bruge den klassiske Robin Hood-retorik, som alle kan forstå.
Virkeligheden overgår simpelthen fantasien i anti-rygepolitikkens ordbog, hvor begreberne i vidt omfang kaldes det modsatte af det, de egentlig betyder: Forebyggelse betyder frihedsindskrænkninger, sundhed betyder sygdom, frihed betyder forbud, økonomisk vækst betyder højere skatter, og hjælp betyder undertrykkelse & tvang.
Først når man har forstået dette, kan man begå sig i anti-rygepolitikkens medicinalunivers.
