Nationalbanken udtaler på sit kvartalsmøde at den tjente 2,2 mia DKK på kronekrisen i 2015, læs mere her.
Jeg har tidligere kritiseret Nationalbankens håndtering af "kronekrisen" her og her, hvor jeg fremfører synspunktet at Nationalbanken var sløv og dens langsomme respons førte til en større markedsusikkerhed og ultimativt til en stor stigning i valutareserven.
Med dagens udmelding kommer der mere information til historien - Nationalbanken tjente rent faktisk 2,2mia DKK på den opståede situation. Hvis man nu var Public Choice økonom, så ville man måske sige at der kunne have eksisteret et vist politisk incitament for Nationalbanken at øge sin indtjening i et valgår. Nationalbankens overskud (minus administrationsomkostninger, eksempelvis til Rohdes nabo) går til statskassen, og får underskuddet til at se mindre ud. Så længe der er et pres på kronen opad så kan fastkurspolitikken forsvares ved at lade valutareserven vokse eksplosivt, det er et politisk valg hvor stor en valutareserve man vil tolerere. Teknisk set er der ikke noget problem i at holde renten høj og lade valutareserven vokse.
Derfor kan man argumentere for at Nationalbanken tog muligheden for øget indtjening, og har på intet tidspunkt reelt risikeret fastkurspolitikken, såfremt politikerne ikke ændrede lovgivningen.
Hvis man nu ser lidt nærmere på Nationalbanken, så kommer man nok frem til at det ikke er en virksomhed på markedet der konkurrerer på lige vilkår med alle andre om at skaffe kunder og udbyde services som folk selv kan vurdere og takke ja eller nej til. Tværtimod kommer man hurtig til den konklusion at Nationalbankens indtjeningsmuligheder er afledt af dens egenskab som statsligt monopol på penge.
Det betyder at artiklen udfra et liberalistisk synspunkt kunne omskrives til at indikere at Nationalbanken har opkrævet 2,2mia kr i "kroneskatter" ved at devaluere kronen og "købe*" udenlandsk valuta. Derfor er der ikke tale om at Nationalbanken har tjent penge, den har ad tekniske omveje taget penge fra andre.
* Der er midlertid ikke tale om en almindelig handel, hvor køber og sælger bytter varer. Nationalbanken har ingen vare den sælger som er opstået ved almindelige markedsproduktion. Når Nationalbanken køber noget, bliver andre ejere af kroner gjort fattigere.
