Øger rygeforbud sygefraværet? - Fagforeningen HK og en række eksperter tager nu afstand fra ideen om rygeforbud i arbejdstiden. Det vil føre til flere sygedage, siger de.
"Det er en rigtig dårlig ide at forbyde sine ansatte at ryge i arbejdstiden for at nedbringe antallet af sygedage. Et forbud vil stresse rygerne og resultere i flere sygedage," siger næstformanden for HK-kommunal, Mads Samsing.
Han mener, at rygeforbud i arbejdstiden er et udtryk for en tankegang, hvor alt gøres op i minutter, ”hvor man måler, hvor mange minutter hver enkelt bruger på f.eks. at tisse, ryge og drikke kaffe” for at skabe mere effektive medarbejdere.
"Den tankegang holder ikke i praksis. Det er et regnestykke, som fungerer i et excel-ark, men det fungerer ikke i dagligdagen," siger han til Berlingske.
Vilhem Borg, psykolog på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er også skeptisk, og han ser et ekstra problem ved rygeforbud: Det skaber splid på arbejdspladsen.
"Når man indfører et forbud uden at involvere medarbejderne i det, så må man forvente, at der er nogen, der vil reagere mod det. Der har været splid på arbejdspladser, hvor der tidligere har været rygeforbud," siger Borg.
Selv de ryge-fjendske danske læger erkender, at det vil medføre store problemer for mange rygere, hvis de underlægges rygeforbud hele dagen:
”Hvis du ryger 20 cigaretter om dagen, vil du have behov for at ryge en cigaret i timen,” siger speciallæge Poul Ebbe Nielsen, tidligere formand for Tobaksskaderådet til Berlingske. Ifølge hans kollega Eva Prescott, overlæge på Bispebjerg Hospital, melder rygetrangen sig hele tiden, og det går udover koncentrationen.
Forskerne er sikre: Tobak øger arbejdsevnen
Det er vist videnskabeligt i 100-vis af kontrollerede forsøg, at rygning øger hjernens tempo og koncentration op imod 30%. Rygning øger også evnen til at holde sig vågen i mange timer uden pause i krævende jobs, som fx. pilot, kirurg og redningspersonel.
Formand for Danmarks Rygerforening, Frank Pedersen, er ikke i tvivl om, at et rygeforbud rammer koncentrationsevnen. Han fortæller, at han i perioder godt kan undvære en cigaret i to timer, men der skal ikke meget til, før rygetrangen melder sig.
”Jeg vil gerne indrømme, at hvis jeg sidder til et uinteressant møde, så går der en time, før jeg bare skal ud og have en mig en smøg. Når først rygetrangen begynder at melde sig, så kan det ikke undgå at tage fokus,” siger han.
Da det indendørs rygeforbud på arbejdspladser blev indført i 2007, var forventningen at sygefraværet ville falde. Det skete imidlertid kun ganske svagt i den private sektor, i forhold til hvad man normalt ville opleve i en recession som den, der fulgte efter rygeloven.
I stedet har man set den modsatte tendens blandt statens ansatte, især blandt unge under 30 år, hvor sygefraværet er steget voldsomt efter rygeloven - stik imod alle forventninger.
Personalestyrelsen: Unges sygefravær eksploderer
Det er sandsynligt, at det øgede fravær blandt unge har relation til rygeforbud, selv om ingen synes at erkende det. Rygeforbud på arbejdspladsen er et stærkt indgreb i rygerens arbejdsvilkår og -rutiner, som nedsætter arbejdsglæden for mange rygere. Og nedsat arbejdsglæde spreder sig hurtigt til alle medarbejdere.
Selv om nogen rygere har vænnet sig til rygeforbud, så er der også en stor gruppe, for hvem rygeforbud på arbejde har den samme slags negative effekt, som det ville have for alle, hvis det via lov var påbudt, at man skulle forlade virksomhedens område, hver gang man skulle forrette nødtørft.
Forventningen om, at rygeforbud ville nedsætte sygefraværet kommer fra Institut for Folkesundhed, som i 2006 beregnede, at rygere havde 2,8 mill ekstra sygedage i forhold til ikke-rygere. Disse tal er imidlertid blevet udlagt af mange politikere og organisationer, som om rygning var årsagen til dette ekstra sygefravær.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke ifølge videnskaben. Tallene afspejler blot, at der ryges mere blandt arbejdere & ufaglærte og i hårde psykiske arbejdsmiljøer, hvor der samtidig også er flere sygedage pga arbejdets karakter [1 - 2 - 3]. Ufaglærte har fx. op til seks gange så meget fravær som direktører & andre højtuddannede, pga de ufaglærtes hårde fysiske arbejde.
Rygning er således ikke årsagen til ekstra sygefravær, selv om der ryges mere blandt de syge. Og som en naturlig konsekvens af dette, er der heller ingen grund til at tro, at sygefraværet vil falde, hvis de rygende medarbejdere udsættes for forbud, eller hvis de stopper rygning.
Tværtimod findes der studier, der viser at rygeforbud kan øge sygefraværet, fordi det nedsætter arbejdsglæden blandt rygerne [4]. Især blandt de unge, hvor den største gruppe rygere findes. Det er formentlig den tendens, man nu kan se blandt unge statsansatte i Danmark.
Alt tyder i hvert fald på, at det forsøg med rygeforbud i arbejdstiden, som man har indført i Århus kommune, hurtigt vil få den modsatte effekt af den tilsigtede: Det vil med stor sandsynlighed øge sygefraværet.
