Kina vil ændre Hongkongs politiske landskab med reform

Kilder: Kun såkaldte "patrioter", der støtter kommunistpartiet i Beijing, kan være politikere i Hongkong.
Kina planlægger dramatiske reformer af valgsystemet i Hongkong, siger en række politikere fra territoriet. Hele det politiske landskab i den tidligere britiske kronkoloni ventes at blive ændret, så kun "patrioter", der adlyder kommunistpartiet, kan få politiske poster.
Kina planlægger dramatiske reformer af valgsystemet i Hongkong, siger en række politikere fra territoriet. Hele det politiske landskab i den tidligere britiske kronkoloni ventes at blive ændret, så kun "patrioter", der adlyder kommunistpartiet, kan få politiske poster.

180Graders Redaktion,

02/03/2021

Kina planlægger dramatiske reformer af valgsystemet i Hongkong, siger en række politikere fra territoriet.

Hele det politiske landskab i den tidligere britiske kronkoloni ventes at blive ændret, så kun "patrioter", der adlyder kommunistpartiet, kan få politiske poster.

Reformerne vil sætte Hongkongs prodemokratiske grupper under yderligere pres, siger Hongkong-politikerne, som tilhører forskellige partier i det politiske spektrum.

- Det bliver et jordskælv, der ryster op i alle de lokale politiske grupperinger, siger en anonym person, som er blevet underrettet om de kommende forandringer.

Det er et udvalg, som har forberedt udspillet forud for Den Nationale Folkekongres, der efter planen indledes fredag.

Kongressen kaldes landets parlament, men er i praksis en forsamling, der er sammensat af kommunistpartiets ledelse, og som symbolsk gummistempler de kommunistiske lederes beslutninger.

De nye planer for Hongkong blev varslet af et højtstående medlem af kommunistpartiet Xia Baolong, som i sidste uge sagde, at Beijing vil gennemføre "systemiske" forandringer, så kun såkaldte "patrioter" kan sidde på politiske poster i Hongkong.

En udskrivning af hans udtalelser blev i denne uge offentliggjort af det prokommunistiske Bauhinia Magazine.

Xia siger, at valgsystemet i Hongkong vil blive udarbejdet eller "designet" til at passe med byens situation og lukke munden på "antikinesiske agitatorer" - en henvisning til de prodemokratiske demonstrationer.

Myndighederne i Hongkong har på det seneste udnyttet en ny omstridt sikkerhedslov mest muligt. Dette har blandt andet har gjort det ulovligt at demonstrere for et uafhængigt Hongkong.

Nogle af Hongkongs mest kendte demokratiaktivister, som var blandt 55 anholdte sidste måned, er dermed blevet anklaget for at konspirere om at omstyrte regeringen.

Reuters

Kilde: /ritzau/