Bidens korruptionsmistænkte søn slår sig pludselig på kunst – får millioner for sine billeder

Hunter Biden har tidligere fået meget store beløb, for at arbejde for et ukrainsk selskab – mens hans far Joe Biden var udpeget til at stå i spidsen for uddeling af milliarder af kroner i amerikansk bistand til det østeuropæiske land.

Lars Bjørknæs,

22/06/2021

Op til sidste års præsidentvalg i USA, sprang en mindre bombe i forhold til Joe Bidens søn, Hunter Biden. Det efter at han glemte at hente en computer hos en reparatør, som efterfølgende overdrog den til myndighederne. Herefter fandt den vej til dele af de amerikanske medier, som på den måde blandt andet kunne bringe dokumentation for, at Hunter Biden havde været involveret i en række korruptionslignende sager i og omkring Ukraine. Først og fremmest i forhold til, at præsidentsønnen blev hyret som bestyrelsesmedlem til en særdeles iøjnefaldende løn indenfor sektorer, hvor han ingen forudgående erfaring havde. Omvendt syntes virksomhedernes ejere, pludselig at få adgang til Joe Biden, som vel og mærke i samme periode som vicepræsident, stod for udbetalinger af milliardstøtte til den ukrainske stat og lokale virksomheder.

Afsløringer der dog blev forsøgt bremset af techgiganterne Facebook og Twitter, der blandt andet blokerede New York Posts spredning af historien om Hunter Bidens laptop. Det ved at påstå at det var hacket materiale, som på den måde blev spredt – uanset at ejeren af computerbutikken hvor Hunter Biden havde glemt sin bærbare, efter amerikansk lovgivning var berettiget til at offentliggøre dens indhold. Samtidig kom New York Post under angreb for at være russiske agenter, der arbejdede for et genvalg af Donald Trump.

Siden New York Posts afsløringer, har der været forholdsvist stille om Hunter Biden. Det indtil at det nu er kommet frem, at han forsøger sig som kunstmaler. Vel og mærke i den dyre ende på trods af, at han aldrig før hat sat sine malerier til salg.

Ifølge Chris Bedford, redaktør på The Dederalist, er salgsprisen sat til omkring 500.000 dollars per billede, eller hvad der svarer til lige over 3 millioner kroner. En pris og et karriereskift, der medfører løftede øjenbryn rundt om i det politiske miljø i USA. Specielt fordi Hunter Biden allerede har solgt sit første billede til den pris, mens køberen forsøges holdt hemmelig.

Overfor Americas Newsroom fortæller Chris Bedford, at salget er så markant, at der må stilles krav om offentliggørelsen af navnet på køberen. For ellers må formodningen være, at denne ikke har haft fokus på Hunter Bidens billede – men i stedet opnået skjult adgang til hans far, præsident Joe Biden.