Arveafgiften stiger fra 6% til 15% med den nye finanslov. Det møder voldsom kritik fra flere organisationer i erhvervslivet.
Afgiftsstigning skal finansiere kvoteflygtninge og minimumsnormeringer
Som del af finansieringen af finansloven og de tiltag, den rummer, har den socialdemokratiske regering sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet valgt at hæve bo- og gaveafgiften, som beskatter arv fra privatpersoner og også i virksomheder, når der f.eks. foretages generationsskifte i familieejede virksomheder.
Bo- og gaveafgiften hed tidligere arveafgiften, og det er også ved dette navn, den stadig kaldes i daglig tale.
Aftaleparterne bag finansloven forventer, at afgiftsstigningen vil give et provenu på en milliard kroner, der skal bruges til at finansiere de mange forslag i finansloven.
Disse tæller blandt andet optagelse af op mod 500 kvoteflygtninge, minimumsnormeringer i daginstitutioner, flere penge til kulturliv og et løft af psykiatrien.
Ekspertgruppe skal sikre, at pengene bliver hevet hjem
Nu skal afgiften hæves markant, og regeringen vil i den forbindelse nedsætte en ekspertgruppe, der skal lave klare regler og sikre, at provenuet på en milliard kroner bliver hevet hjem.
”Det vil være en ekspertgruppe, der nu skal starte sit arbejde. Nu skal skatteministeren til at lave det arbejde”, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau.
”Formålet med ekspertgruppen er at lave nogle klarere regler. Men også at sikre, at den indeholder det provenu på en milliard kroner, der er forudsat i aftalen”, fortsætter finansministeren.
Dansk Industri: Et kæmpe selvmål
Idéen om at hæve arveafgiften var et stort emne i valgkampen tidligere i år, og her mødte idéen hård kritik fra såvel blå blok som erhvervslivet.
Efter finanslovens offentliggørelse har særligt erhvervslivet og diverse organisationer også kritiseret afgiftsstigningen i hårde vendinger.
Blandt andre Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør for erhervsorganisationen Dansk Industri har i en pressemeddelelse sendt stikpiller af sted mod regeringen og de røde støttepartier. Dansk Industri repræsenterer mere end 11.000 forskellige virksomheder.
”Det er et kæmpe selvmål i finansloven, at regeringen og forligspartierne hæver skatten på virksomheder ved generationsskifte, uden man samtidig giver dem sikkerhed for, hvordan værdien skal beregnes. Aftalen lader tusindvis af små og mellemstore virksomheder i stikken”, siger Lars Sandahl Sørensen.
”Jeg er oprigtigt bekymret for, at aftalen på den måde vil skade danske virksomheders – og Danmarks – konkurrencekraft. Fordi det vil gøre det sværere for virksomheder rundt om i landet at investere i arbejdspladser”, forsætter han.
Virksomheder vil være nødt til at lukke
Vækst i generationer er et netværk af mere end 170 familieejede virksomheder, og de er ligesom Dansk Industri meget kritiske overfor udsigten til en højere arveafgift.
Peter Foss, formand i FOSS A/S og medlem af Vækst i generationer, har sammen med adskillige andre organisationer fra erhervslivet udtalt sig om den kommende stigning i arveafgiften til mediet PolicyWatch, der har lavet en rundspørge om finansloven.
Foss advarer om, at afgiftsstigningen kan tvinge flere virksomheder til at lukke helt, mens andre må lade sig sælge til udenlandske kapitalfonde.
”Det er en katastrofe, at man tredobler kapitaldrænet i tusindvis af familieejede virksomheder, fordi det over hele landet betyder færre investeringer i digitalisering, grøn omstilling og arbejdspladser. Flere virksomheder vil være nødt til at lukke helt, imens andre vil blive solgt til f.eks. udenlandske kapitalfonde” siger han til mediet.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
