Regeringens beskyldes for løftebrud om skattestop

Det står ellers i regeringsgrundlaget.
Foto: Kefr4000, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Kefr4000, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Jens Asbjørn Bøgen,

01/02/2023

Danmark fik en ny regering d. 15. december 2022. Det vil sige, at Mette Frederiksen II, som regeringen kaldes, ikke engang har to måneder på bagen endnu.

Alligevel er den allerede kommet i vælten med blandt andet afskaffelsen af Store Bededag, og nu kommer der nye beskyldninger mod SVM-regeringen.

Et af de centrale løfter i regeringsgrundlaget handler nemlig om, at regeringens skattepolitik vil "ske med afsæt i et skattestop" (står på side ti i regeringsgrundlaget), men nu mener en økonomiprofessor, at regeringen allerede har brudt sit løfte.

For at finansiere inflationshjælpen til borgerne, vil regeringen nemlig pålægge energiselskaberne en særskat på 1,2 milliarder kroner, fordi selskaberne har tjent ekstra som følge af de stigende energipriser.

Og som økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet formulerer det i et interview med Berlingske:

"Det er ikke dét, man normalt vil tænke om et skattestop."

Fast V-politik i årtier

Venstres økonomiske politik har haft netop skattestop som en central del af partiets ambitioner, siden det blev omdrejningspunktet i 2001.

SVM-regeringen ønsker at bruge nogle af de 1,2 mia. kroner på blandt andet skattefrie udbetalinger til ældre, der modtager ældrecheck.

Derudover lægger regeringen op til at bruge af en pulje på 300 millioner kroner, som oprindeligt var afsat til et midlertidigt børnetilskud i 2023 til udsatte børnefamilier.

Bo Sandemann Rasmussen forklarer til Berlingske, at man normalt siger, at et "traditionelt skattestop" det skal ske inden for skattesystemet. Altså enten via direkte skatter på folks indkomster eller via indirekte skatter som moms og afgifter,

Et krav fra EU

Skatteminister Jeppe Bruus (S) fremhæver dog, at regeringen er blevet pålagt at opkræve særskatten.

I efteråret besluttede EU-systemet nemlig, at medlemslandene skulle implementere en regulering af de energiselskaber, der har tjent ekstra godt som følge af de stigende energipriser.

Derfor er regeringens fremlagte lovforslag altså en direkte konsekvens af den vedtagne forordning, som desuden trådte i kraft, før den nye regering var på plads.

I en skriftlig kommentar til Berlingske forklarer Jeppe Bruus, at den politik, regeringen har lagt frem, samlet set betyder, at skatte og afgifter sættes betragteligt ned.

Det er nu op til Folketingets partier at forhandle om, hvordan pengene skal føres tilbage til danskerne, og her er det muligt at gøre det på en måde, som er i tråd med udgangspunktet om et skattestop.