Dagens video: Her er fremtidens flyvende bil

Claes Kirkeby Theilgaard,

07/01/2020

Til den store elektronikmesse CES i Las Vegas blev et særligt opsigtsvækkende projekt præsenteret. Hyundai er nemlig gået sammen med Uber om at lave fremtidens flyvende bil.

Uber planlægger nemlig at gå i luften med en luftbåren kørselstjeneste i 2023, og her vil Hyundai træde til som leverandør af de flyvende biler.

Med andre ord er der måske slet ikke så længe til, at storbyernes luftrum bliver fyldt med de meget sci-fi-agtige lufttaxaer fra Hyundai og Uber.

Skal lufttaxaerne komme til Danmark, kræver det selvfølgelig, at politikerne tilbageruller deres forbud mod Uber. Men den tid, den hovedpine.

Læs mere om det hele her og se præsentationen af den flyvende bil med navnet S-A1 ovenfor.