Dagens video: Her bliver ukrainsk fly angiveligt skudt ned af missil

Claes Kirkeby Theilgaard,

10/01/2020

En video viser øjeblikket, hvor et missil angiveligt rammer et ukrainsk fly, kort efter at det er lettet fra en lufthavn i Irans hovedstad, Teheran.

På videoen ses et objekt, der eksploderer i luften, nær den placering, hvor flyet stoppede med at sende signal. Kort efter høres et højt brag.

Flyet styrtede herefter, og alle 176 personer ombord omkom.

En kilde i den amerikanske regering siger, at to missiler affyret fra et iransk luftforsvarssystem, SA-15, ramte flyet. Iran afviser dog dette.